mfn <jadahva@hotmail.com> wrote:
> Jeg ville få stort set det samme ved at blive hjemme da en lønindtægt
> frætrækkes dagpengene.
Det er direkte forkert. Lønindtægt fratrækkes /ikke/ i dagpengene, men
timer i beskæftigelse trækkes fra i det antal timer man kan få dagpenge
for.
Det er altså /timer/ det drejer sig om. Dagpengesatsen ligger i dag på
92,30 i timen, og tjener du eksempelvis 142,30 i timen er der stadig et
overskud på 50 kroner.
> Endvidere er det sådan at deltidsbeskæftigede tvinges til at opsige deres
> job efter max et år såfremt de ikke har opnået fuldtid. Ja flot. Hellere
> ingenting end trods alt noget.
Ja, men da reglen blev indført i 70erne var det fordi der var mange,
især kvinder, der var meget tilfredse med at have et deltidsjob,
samtidig med at de til pensionsalderen kunne få udbetalt supplerende
dagpenge. Det medfører selvfølgelig utilsigtede virkninger for dem, der
/ikke/ reagerer sådan, men det er der ingen politisk vilje til at ændre
på.
> Jeg har et sæsonjob hvor jeg har fuldtid i sommerhalvåret men kun få timer
> om vinteren. Dette tvinges jeg snart til at opsige og må overgå til at være
> fuldtidledig! - selvom jeg er glad for det job?!?! Det er da galimatias!
Du er heller ikke nødt til at sige dit job op, og det ville du i øvrigt
have vidst, hvis du havde sat dig ind i regelsættet.
52-ugers reglen siger at du ikke må få supplerende dagpenge i mere end
52 timer inden for en løbende periode på 70 timer. Når du har fuld tid i
sommerhalvåret får du heller ikke supplerende dagpenge dér, og risikerer
altså heller ikke at ramle ind i loftet.
<
http://www.ma-kasse.dk/7e6e3f5c-e227-432c-9185-2bcd021a109a.W5Doc>
> Så vil regeringen skære i dagpenge, sende job-patruljer ud og jeg ved ikke
> hvad...
Næh regeringen vil ikke skære i dagpengene, og ej heller nedsætte den
periode ledige kan få dagpenge i. Det vil /Lars Barfoed/, og det har han
allerede fået smæk for af alle folketingets partier, med undtagelse af R
og hans eget [hvor ringere vilkår for ledige hele tiden har været et
kardinalpunkt, naturligvis med undtagelse af højtlønnede ledige, der
hurtigt igen kommer i beskæftigelse; de udgør jo også Ks {og Rs}
kernevælgere].
> Hvorfor ikke i stedet give alle der fylder 18, 250.000kr i hånden, således
> de har mulighed for at skabe sig et liv med bolig, tryghed, og dermed en
> base for hele deres liv. Så bliver disse unge ikke så modløse at de falder
> ud af uddannelsessystemet.
Ja, vi kender i hvert fald erfaringerne fra da man i 70erne satte
myndighedsalderen ned fra 21 til 18 år. Pludselig fik en 18-årig
faderløs dreng udbetalt 200.000 kroner til fri benyttelse, og hans mor
kunne intet gøre [far og mor var ikke gift]. Ja, jeg kender en sådan
sag. Drengen købte fornuftigvis en lejlighed, men ufornuftigt ikke
kontant. Han betalte aldrig fællesudgifter, og ej heller
terminsudgifter.
I stedet brugte han sin store formue til at optage nye, store banklån,
som han dog bare ikke havde nogen indtægt til at betale tilbage. Og så
begyndte han at gå på diskotek /hver/ nat, og konsekvent at give omgange
til /hele/ diskoteket. Så formuen fik hurtigt ben af løbe på.
Som 19-årig var lejligheden røget på tvangsaution, og i stedet for at
have en dreng der ventede sig en større formue, når han som 21-årig blev
myndig, så havde man en dybt forgældet dreng, der var hjemløs, på
kontanthjælp, og som sov i opgangene ...
Det lykkedes dog mig at skaffe ham et værelse på Avedøre Holme, et
lillebitte et, ganske vist, som studenterne ikke gad bo i, men som
fremmedarbejdere på dette tidspunkt godt kunne klare. I det mindste
havde han et sted der var hans eget, og bistandskontoret i Vallensbæk
Kommune var villig til at betale for det ...
Hvordan jeg skaffede ham det? Ved at slæbe ham ind til en centralt
kontori København, hvor jeg fik ham skrevet op. Så lidt initiativ var
der i ham ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk