Jeg er blevet gjort opmærksom på en artikel af Bruce Bawer på:
<
http://www.sappho.dk/Nr.%201%20Okt.2005/Bawer.htm>
om en lov, hvis tekst kan læses på:
<
http://www.lovdata.no/all/tl-20050603-033-0.html#4>
Før jeg viderebringer artiklen vil jeg sige, at efter min bedste
overbevisning er ytrings- og informationsfriheden en forudsætning for
demokratiet. Det er selve denne frihed der nu er afskaffet af det norske
storting.
Artiklen lyder:
<<<<<<<
Hvis en nordmand siger eller gør noget, der krænker eller ydmyger en
muslim, skal han betragtes som skyldig, indtil han kan bevise sin
uskyld. Og den krænkede afgør selv, om der foreligger en krænkelse.
Det er hovedindholdet af en ny lov, der markerer det norske folks
overgang til dhimmi-status
Den 19. april 2005, under minimal offentlig bevågenhed og stort set
uden offentlig diskussion, vedtog det norske Storting en lov, der med
ét slag alvorligt begrænser befolkningens ytringsfrihed.
Diskriminationsloven, eller "Lov om forbud mod diskrimination på grund
af etnicitet, religion mv.", blev fremsat af daværende
kommunalminister Erna Solberg (Høyre) og fik støtte fra hvert eneste
parti i Stortinget, med undtagelse af det "populistiske"
Fremskrittsparti. Loven, der træder i kraft januar 2006, forbyder
diskrimination og chikane (på norsk "trakassering", red.) "på grund af
etnicitet, national oprindelse, afstamning, hudfarve, sprog, religion
og livssyn". Chikane defineres i lovteksten som "handlinger,
undladelser eller ytringer (forfatterens fremhævelse), som virker
eller har til formål at virke krænkende, skræmmende, fjendtlige,
nedværdigende eller ydmygende".
Én ting er et forbud mod diskrimination på jobbet eller inden for
boliglovgivningen, men at kriminalisere ytringer er noget ganske
andet. Der er ikke noget mærkværdigt i, at forbuddet indføres på dette
tidspunkt: Først for ganske nylig, efter en lang, politisk korrekt
tavshed, er mislykket integration, kvindeundertrykkelse, omskæring,
tvangsægteskaber, æresdrab og andre anliggender knyttet til landets
muslimske miljøer - ikke mindst spørgsmålet om folks loyalitet over
for den nation, de bor i - blevet offentlige samtaleemner. Blandt
mange minoritetsledere og -talsmænd er det upopulært at drøfte disse
temaer, det betragtes som "krænkende" og "ydmygende". Sammen med
politikere, journalister og en række antidiskriminationsorganisationer
ønsker de at bringe os tilbage til de gode gamle dage (for 2-3 år
siden), da sådanne sager dårligt blev omtalt i medierne, og da man
sagde, at det eneste problem, der var knyttet til sådanne miljøer, var
nordmændenes racisme.
Erna Solberg, som havde ansvaret for integration og andre
indvandringsspørgsmål, greb som regel de tidligere nævnte udfordringer
an på en ganske tandløs facon. Men i forsøget på at dæmpe en åben
debat om de religiøse og kulturelle traditioner, der ligger til grund
for problemerne, viste hun sig langtfra tandløs. Tværtimod, hun
fjernede det grundlæggende demokratiske koncept "uskyldig til det
modsatte er bevist". Under rubrikken "Bevisbyrde" står det i den nye
lov, at "Hvis der foreligger omstændigheder, som giver grund til at
tro, at der er sket brud på bestemmelserne ... skal det lægges til
grund, at et sådant brud har fundet sted, hvis ikke den, der er
ansvarlig for handlingen, udeladelsen eller ytringen, sandsynliggør,
at et sådant brud alligevel ikke har fundet sted". Med andre ord
ligger bevisbyrden hos den tiltalte: Man er skyldig, til det modsatte
er bevist.
Det bliver værre endnu. Klager i henhold til loven kan fremsættes ikke
bare af den angiveligt forurettede part, men også af
antidiskriminationsorganisationer som Anti-racistisk Center og Center
mod Etnisk Diskrimination (som medvirkede ved lovens udarbejdelse) og
af diskriminationsombudsmanden (hvis beføjelser er nedfældet i en
anden ny statut, diskriminationsombudsloven). Disse organer står
dermed klar til at bistå dem, der føler sig krænkede, med at forfølge
de krænkende parter.
Bliver man fundet skyldig i en sådan krænkelse, kan man blive dømt til
at betale erstatning; har man begået forbrydelsen "sammen med mindst
to andre personer" (f. eks. en skribent, der sammensværger sig med en
redaktør og en forlægger?), kan det medføre, at man straffes "med bøde
eller fængsel i op til tre år". Kort sagt er loven, som siges at
skulle forebygge chikane, faktisk en opskrift på chikane -- nemlig af
nordmænd, der tør sige ubehagelige sandheder.
I en ny bog, Eurabia, skriver Bat Ye`or om "dhimmier" - de
ikke-muslimer som boede i lande erobret af muslimer, og som blev
tolereret, hvis de underordnede sig profetens tilhængere, afholdt sig
fra at kritisere deres sejrherrer og accepterede systematisk
undertrykkelse og konstant ydmygelse.
Bat Ye`or bemærker, at politikere i Europa stort set har påtaget sig
dhimmiens rolle i forhold til deres nye landsmænd: De ser bort fra
indvandrermiljøernes manglende menneskerettigheder og intolerante
retorik, mens de fordømmer og isolerer de europæere, som åbent og
ærligt prøver at diskutere problemerne. I diskriminationsloven har
Stortinget slet og ret lovfæstet nordmændenes dhimmi-status og givet
bemyndigelse til et netværk af organer, der skal straffe uønskede
ytringer.
Findes der diskriminerende handlinger og ytringer i Norge i dag?
Javist.
I mange hjem i det østlige Oslo bliver kvinder og piger brutalt
undertrykt, gennembanket og voldtaget af mænd, der mener det er deres
hellige ret og forpligtelse at gøre netop det. I moskéer spreder
imamer groteske løgne og vrøvl om kristne, jøder, europæere og
homoseksuelle. Men det er netop den slags handlinger og ytringer som
er beskyttede af diskriminationsloven:
"Loven gælder på alle samfundsområder med undtagelse af familieliv og
personlige forhold. Forbuddet mod diskrimination på grund af religion
og livssyn ... gælder ikke for handlinger og aktiviteter, der foregår
inden for rammerne af tros- og livssynssammenslutninger samt
virksomheder med et religiøst eller livssynsmæssigt formål, hvis
handlingerne eller aktiviteterne er af betydning for at gennemføre
sammenslutningens eller virksomhedens religiøse eller livssynsmæssige
formål."
Der er dermed tilladt, at en imam prædiker, at nordmænd er svin, men
en nordmand, der svarer igen, risikerer fængsel. Ligeledes kan
muslimske kvinder og piger leve som fanger i eget hjem, mens en
nordmand, der prøver at rette søgelyset mod problematikken, risikerer
at blive fundet skyldig i henhold til loven.
I Norge bliver vigtige lovforslag sædvanligvis debatteret indtil
kedsommelighed i medierne, før loven ændres. Ikke
diskriminationsloven.
Politikere og journalister undgik at tale om forslaget, da det blev
fremsat, og efterfølgende blev vedtagelsen knap omtalt. Almindelige
nordmænd ved ingenting om loven. De har gentagne gange fået at vide af
deres medier, at George W. Bush har slået ned på afvigende meninger i
Amerika. Meget få af dem ved, at det ikke er Bush-regeringen, men
deres eget Storting, der har taget et væsentligt skridt i den retning.
Erna Solberg og co. forestillede sig utvivlsomt, at vedtagelsen af
diskriminationsloven ville blødgøre muslimske ledere, talsmænd og
ekstremister. De tager fejl. Tværtimod vil loven opmuntre dem til at
insistere endnu mere aggressivt på deres ret til at opretholde
barbariske skikke og fordomme i Norge. Samtidig vil loven styrke deres
beslutsomhed med hensyn til at rense det norske samfund for anskuelser
eller ord, der ikke er i overensstemmelse med deres troslære. Det er
sørgeligt og skammeligt, at Norges nationale forsamling har prøvet at
pacificere grupper med dybt udemokratiske traditioner ved at begrænse
nordmænds mest grundlæggende demokratiske ret. Hvorfor forstår
politikerne ikke, hvor meget de ofrer i dette vildledte og forgæves
forsøg på at sikre social harmoni?
http://www.sappho.dk/Nr.%201%20Okt.2005/Bawer.htm
<<<<<<
Og husk så lige på at islam ikke er en religion som andre religioner.
Islam er et samlet, altomfattende og totalitært politisk, juridisk,
økonomisk /og/ religiøst troslæresystem, der er /defineret/ af Muhamed
og de første kaliffer.
På:
<
http://www.sappho.dk/Nr.%205%20december%202006/islamsdekonstruktion.htm
l>
kan man i øvrigt se en beretning fra en international konference,
»Sharia i en moderne kontekst«, afholdt på Københavns Universitet af
Demokratiske Muslimer og Institut for Tværkulturelle og Regionale
Studiers ved Københavns Universitet den 25. og 26. november 2006.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk