Det er en helt utrolig stædighed, der præger Abu Laban, Islamisk
Trossamfund og andre muslimske foreninger i kontroversen om
Jyllands-Postens herostratisk berømte og ganske harmløse tegninger fra
30. september 2005, de såkaldte muhammedtegninger. Selv efter tre
juridiske afgørelser vælger sagsøgerne at fortrænge den kendsgerning,
at Danmark er et frit og demokratisk land, hvor ytringsfriheden står
skrevet med flammeskrift i Grundloven.
Den sagnomspundne tiøre vil simpelthen ikke adlyde Newton og falde
frit. Abu Laban har boet så mange år i landet, at han burde kende til
den lille mønt - også selv om Nationalbanken ikke længere finder det
relevant at præge flere af dem.
Nu har byretten talt og frifundet den dynamiske redaktørduo, Juste og
Rose, for overtrædelse af injurielovgivningen. For alle fornuftige
mennesker i landet kom det ikke som nogen overraskelse, og ligeledes
var det til at forudse, at afgørelsen nu ankes til landsretten. Når
denne instans har konfirmeret byrettens afgørelse, må Laban & Co.
satse på den internationale jura for at holde den bulede gryde i kog.
Både statsadvokaten i Viborg og rigsadvokaten har tidligere afvist, at
Jyllands-Postens tegninger på nogen måde kunne tolkes som blasfemi
eller racisme, men disse juridiske afgørelser virkede blot som vand på
en gås. Laban & Co. fortsatte ufortrødent kampen mod ytringsfriheden
alene for at afsøge, hvor langt en demokratisk forfatning kan presses
til at inkorporere elementer af den islamiske sharialovgivning.
En islamisk tommelfingerregel siger, at når muslimerne udgør 10% af et
vantro lands befolkning, er det muligt at lægge så stort pres på
statsapparatet, og dermed samfundet som helhed, at det kan drejes i
den ønskede retning. Herudfra kan vi konkludere, at muslimerne tæller
mere præcist end Danmarks Statistik. Til gengæld kan vi med glæde
konstatere, at landets lovgivning og retssystem ikke tillægger
tommelfingeren nogen særstilling blandt legemets lemmer.
Det er på den baggrund, vi skal forstå den islamiske insisteren på at
overbebyrde retssystemet med tomme anmeldelser. Denne hykleriske
omsorg for juristernes beskæftigelse deles af islamisternes danske
medløbere, senest illustreret af 66 kulturpersonligheder fra anden
division, der har politianmeldt otte medlemmer af Dansk Folkeparti for
overtrædelse af straffelovens § 266b.
Denne sag drejer sig ikke om tegninger eller om paragraffer. Den går i
al sin enkelhed ud på, at muslimer ønsker de vantro underkastet
Koranen. For tiden bruger islamisterne i Danmark de juridiske kanaler,
men spørgsmålet er, hvornår der kommer andre boller på suppen. Vi har
set, hvordan der blev reageret på tegningerne i den muslimske verden,
og vi har set hvad det sker, når muslimske bydele i Europa koger over.
Måske findes der også en islamisk langfingerregel der angiver, hvornår
Laban & Co. føler sig stærke nok til at skrue bissen yderligere på og
vise os de næste kapitler i manualen.
--
Mennesket er et mærkeligt væsen. Det kan ikke læse skriften på muren,
før det står med ryggen mod den
/Adlai E. Stevenson/
|