Muhammed-sagen har ifølge Niels Hestehvisker trukket sit spor gennem
de 63 koncerter, men muslimerne er gået fri af Hausgaards humor.
Begrundelsen er, at nordjyden ikke er opdraget til at slå på dem, der
ligger ned. Det er en interessant observation, Niels dér har gjort.
Ja, faktisk er det muligt at opleve muslimer i gulvhøjde flere gange
om dagen. Det sker, når de påkalder sig Allah. Men ellers er de da
meget oprejste og stolte, især når de er på krigsstien i forsvar for
Muhammeds potente ære, eller når de med vold forsvarer sharia i de
boligområder, hvor de er i flertal. Årsagen til Hausgaards udtalelse
kunne måske være, at han i et glimt har set dem fra toppen af sit
elfenbenstårn og misforstået deres gulvøvelser. Han har troet, at det
var de grisefarvede danskere (det står der gudhjælpeos i interviewet),
der havde tvunget dem ned. Mage til argumentation skal man lede længe
efter. Niels’ uvidenhed om religioner skriger til himlen.
Men uhyrlighederne slutter ikke her. I en afskedssalut, der længe vil
stå som et højdepunkt i Niels’ omgang med det danske sprog, siger han
om muslimerne:
Lad os nu erkende, at de er kommet for at blive. Vi skal blandes. Og
for vores vedkommende ville en smule mere pigmentering ikke gøre
noget.
Den skal lige synkes. Det er lige før, man får medlidenhed med
entertaineren. Men så går det op for én, at han ser verden, som han
ser sin anden business: opdræt af rideheste. Her er han for det meste
placeret bag hesten, hvor han kan styre den næste generation af
springere. Som en ridehallens dr. Mengele mener han at kunne styre
generne og nu også blandt sagesløse mennesker i den danske
befolkning!!
Man må sætte sin lid til, at han ikke bliver formeringsminister i en
fremtidig regering styret af den radikale, kreative klasse. Og han
glemmer én ting: skal de grisefarvede erhverve deres børn mere
pigmentering gennem seksuel omgang med mørklødede muslimer, kræver det
de grisefarvedes omvendelse til islam eller massiv voldtægt af danske
kvinder. Træf dit valg, Niels Hausgaard, og send os så en mail fra
ormegården.
--
Mennesket er et mærkeligt væsen. Det kan ikke læse skriften på muren,
før det står med ryggen mod den
/Adlai E. Stevenson/
|