En familie i Holbæk er af Holbæk Kommune blevet sat bagerst i køen
på ventelisten fordi de nægtede at tage imod et dagplejetilbud fordi
hjemmet hos den private dagpleje som de fik som tilbudt stank af røg.
Det kunne Kommunen lovligt gøre fordi at der ikke er blevet indført
regler som siger at dagplejehjem skal være røgfri. Det er ellers
sådan at offentlige arbejdspladser skal være røgfri fra næste år
men dette gælder altså ikke de vores mindste medborgeres
"arbejdspladser". På den måde skider vi som samfund på vores
børns helbred selv om vi godt ved at vi alle skades af passiv rygning
i sådan en grad at selv lokaler som ikke er røgfyldte men hvor der
normalt ryges og hvor lugten afspejles deraf er skadelige for vores
helbred. De toksikale partikler forsvinder ikke alle sammen fordi der
ikke momentvis ryges hvis lokalet normalt er belastet deraf.
Vi kan som voksne fravælge omgivelser vi ikke ønsker at være i men
det kan vores børn ikke. Det som Holbæk Kommune gør, ganske vist
lovligt, er at sætte unge familier i en knibe hvor de er nød til at
anbringe deres børn i hjem som måske stinker som en bedre snusket
bodega. Det er ikke rimeligt og det kræver en lovændring der kan
baske ansvarsløse kommuner som Holbæk Kommune på plads.
Link til udsendelse:
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=322958&r=3
Hvis linket ikke virker er det et indslag fra TV2 Øst den 15 december
2006 kl. 19.30 som kan findes på:
http://www.tv2regionerne.dk
Dette indlæg er bragt både i dk.politik (hvor jeg normalt holder til)
og i dk.familie.barn men ikke som krydspost da reglerne på Usenet
foreskriver at krydspost mellem dk.politik og andre nyhedsgrupper er
uønsket. Dette ønsker jeg at respektere. Årsagen til at jeg bringer
dette emne begge steder er at det efter min mening har relevans begge
steder. Jeg vil kortvarigt abonnere på dk.familie.barn på grund af
mit indlæg.
--
Kim Larsen
Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.
Direkte e-mail: kla2(a)get2net.dk