Nid og nag er BZ-livsindhold. Magre stakler.
Når man ikke har andre aktiviteter foran sig end rus og
musik-virkelighedsflugt og lidt ligegyldig madlavning, kommer man til
at hade sig selv.
Fordi man ser profitmagerne gøre gavn for samfundet, bliver man
misundelig og føler samvittighednag og overbeviser sig om, at
erhvervsliv er ondskab og skal smadres.
Man lærer sig i samværets hygge, at kristne tror på dæmoner, og man
selv er videnskabelige og mindre overtroiske
At veganer-madlavning har helbredsfordele er dog en overtro - kun
gælder at hvad smager lorted, bliver man ikke fed af.
Hashnarkomaner er altid grimt magre, og det tilskriver man så
munkelevevis uden kød.
At haderes indre er et flammehav af nid og nag, kiv og kævl,
forurettethed og rethaveriskhed og misundelse og hævntørst er måske
også afmagrende.
Da De Gaulle mødte en amerikansk økonom, Galbraith og fik at vide at
han var 2 meter og 8 som han selv sagde han "Små mennesker skal
bekæmpes uden nåde"
Præcis sådan har jeg det med asketiske munkemarxister.
|