Maudes og min sovesyge
En af mine lejere, der bor lige over hvor jeg sover, har et dybt
brummende vækkeur med slumreknap og når det starter, så tænker jeg "nu
holder der forhåbentlig snart op" og det gør det efter et par minutter
, midt i en støjperiode, men så kommer det igen - og igen - og igen en
halv times tid og hun nyder åbenbart, at FALDE ISØVN
igenigenIGEN,hvilket jeg også har gjort siden min gymnasietid, når det
var weekend.
Hverdage sov jeg sent ind - læste lektier med lomme lygte under dynen,
for min mor ønskede søvn og skulle snydes.
Sidst jeg havde besøg af en usenetter, bemærkede han, at jeg åbenbart
aldrig sover, for klokkeslet for mine indlæg er altid.
Når man er udstødt af arbejdsmarkedet og derfor ikke kan lade sin
vilje til magt blive erobrings-syge mod andre, så må man lege med egne
vaner - fx pisse utraditionelt.
Og jeg er gradvist kommet ind på at sove, når jeg er søvnig og kun
det, og er spændt på, hvor der fører mig hen.
Mit liv som studerende betød 6½ timers søvn i rap og resten af døgnet
fritid og puklen, der var det samme.
Nu er de 6½ timer med bevidstløshed snarere 1+1+1+1+1 og jævnt
fordelt over døgnet og hvis nogen har hørt om ulemper ved sådant, er
jeg nysgerrig.
Maude i Matador så sengen som den store problemknuser og straffede
omgivelserne med ikke tudetur, men sovetur.
Min mor vekslede med begge magtmidler overfor min far - og min bror og
jeg grinede af hendes opmærksomhedssøgende hysteri, som et par år før
hendes død var udsprunget af, at jeg ved søndagsfrokosten udbredte mig
om et provokerende læserbrev, jeg var ved at skrive og det var hun
imod, og hun ville lige på falderebet afprøve, om hun havde magt over
mig.
Da jeg startede Sædhjælpsfondet ville hun have mig tvangsindlagt, som
hun havde fået min farbror,
og min far kørte hende til en fætter med psykiatri-lederstilling på
Middelfart Sygehus, og hun søgtes belært om, at sygdom og uenighed er
ikke det samme - noget som mange usenettere heller ikke har fattet.
|