Luksus-hof, der skabte revolution 1792
Frankrig er i disse år ved at komme til fornuft, efter 200 års gøren
Bastillevoldsdagen til triumf.
Ny dyrkelse af den guillotinerede dronning, Marie Antoniette, bl.a. en
Hollywood-film, viser, at skurken var misundelsessocialismen og ikke
de rige.
Den luksus som solkongen satte på skinner i Byernes Bys fine kredse,
er hvad landet stadig lever højt på og inspirerer alverden med.
Lighed-Broderskab -tvangen skabte især vold og tyveri fra de rige og
frihedsrettighederne,m som oplysningstiden gav reklame, var opstået
også uden revolution.
Teenage-prinsessen fra Østrig, der tvangsgiftes med Frankrigs sidste
konge, voksede med opgaven og kom i dialog med Rousseau-filosofi og
berigede samfundet.
Desværre var regel-junglen blevet så pervers og overudviklet, at
kongefamilien fik pillet normal situationsfornemmelse ud af sig, af
rådgivere er ønskede dumme kongelige.
Da en uduelig fæstningskommandant for Bastillen havde foræret militær
sejr til socialismen, burde kongefamilien have flygtet til udlandet,
men deres flugt gjorde de til langsom fornøjelsestur, så de
indhentedes og guillotineredes. Da manglede normale sociale antenner.
Mangel på børneopdragelse, der skaber lydhørhed for intuitive
signaler, var blandt årsagerne til katastrofen
Mer Moraliseren
Med relevans til ny film og trend - og BZ/politik
BZ - en Saddamagtig skæbne.
Stop medynk og misundelses moral Op med spontanmoralen
Alle er vi egoister, der ønsker at øge status -
- og gruppens behov viger for egen ære og indkomst, men hvis vi tør
ærlighed og åbenhed ,
så bliver vor egenkærlighed styrkende for fællesskabet.
Det nytter ikke at kræve at folk ofrer sig. At føle medlidenhed med
svage er alt for ofte en måde at kue til værre svaghed
og sætte i taknemlighedsgæld
og søge at eje det udvalgte patient-objekt.
Vitsmageren, der får sin pige til at føle sig med i det gode selskab,
spreder ofte gode vibrationer omkring sig,
og vid blir man klog af, men humor nedgør og er ofte tyveri af
selvtillid fra den, der lees af
So what. Det er kun ord.
Samfundet bliver ikke stærkere af at vi klipper og behandler hinanden
eller håner hinanden, men er man i tvivl, er grænsen mellem vold og
ord et godt kriterie.
Fysisk nedgørelse bør undgås,
men ord og andre symboler der er frit og spontant frembragt, har ofte
en gevinst af hjernegymnastik, så det kun er på kort sigt at
selvtillidssmadring imod taberen er rigtig slem. Man blir jo stærkere,
når ikke det ubehagelige er fysisk nedbrydende.
Samfundsfjender er BZ og Islam, men derudover bør meget, der ligner
ondskab, mødes med tillid og tolerance, og den ukloge bliver jo klog
af at blive narret.
Tør man tillid og tolerance, så bliver folk tilliden værdig.
Hvis vi render panden ind i en mur, alt for ofte, må vi søge en anden
niche, indtil nederlagene bliver værdifulde udfordringer og springbræt
til den udvikling, som er livets mening.
Politi er vor gensidige forsikring imod alt for mange skadelige
lovbrud, og er politiet med i voldsspiral og tryner tabere, fx BZ, så
vi rette op op det, uden at give voldsmænd frit spil af den grund.
Statsangreb på familien bør pilles ud af loven, for de skaber dårlige
forældre, som BZ er resultat af.Liberalisering af snerpelove fx vedr
pædofili er en god ting.
Næst efter muslimudvisning er skattenedsættelser vigtigst, for, når
privat jobskabelse tager fart, er der mindre fristelse til vold.
|