Bo M. Mogensen wrote:
>
> Ohhh min gud min gud - jeg kan ikke huske jeg har været så bange
> siden jeg mistede min mormor i 1994 ...... jeg har så meget adralin
> i kroppen at jeg ikke kan bukke armen helt kramper i maven ånde nød
> og hjerte banken - jeg tør ikke gå fra hende
> dyrelægen sagde hun primært skal ha ro det næste døgn
Rolig nu, Bo.
En hjernerystelse er ikke til at spøge med, men heller ikke
livstruende. Mennesker kaster jo oså op hvis de slår hovedet
tilstrækkeligt hårdt. Hvis du holder hende lidt i ro, så er det gået
over inden du får set dig om. Jeg kan dog godt forstå at du er bange,
hun er jo din bedste ven. Det er så dig der skal være den stærke hvis
din lille hund er syg, hun kan mærke din sindsstemning, så du må prøve
at være rolig, det vil hjælpe meget.
> > Nå ja ja det gør sgu da at alle ens andre bekymringer kommer i
> perspektiv ............
Jeg har prøvet det med flere af mine dyr, og det er ikke rart at
overvære at de ikke har det godt. Vi vil jo alle give næsten hvad det
skal være for at de er trygge og raske.
>
> så godt folk nyde jeres hunde imens i har dem - det kan sgu være
> over før man ved det
Det er jeg næsten overbevist om, at alle her i gruppen gør. Man elsker
jo de små bæster. Man ved på forhånd at de en dag skal herfra, men når
man køber et dyr, køber man samtidig sorg. Det er vist ingen
hemmelighed, og derfor skal man nyde hver eneste dag man har dem.
Rigtig god bedring med den lille vovse, det er helt sikkert at hun er
på dupperne igen inden du ved af det. Du skulle da meget nødig gå hen
og blive syg af bekymring af den grund
--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats