/ Forside / Teknologi / Udvikling / Java Scripts / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Java Scripts
#NavnPoint
molokyle 5410
Klaudi 2799
smorch 2439
kim 1360
Harlekin 1134
bentjuul 984
gibson 800
severino 695
Random 675
10  konsulent.. 626
IE-bøvl med this.href
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 12-01-07 12:22

Jeg har i lang tid anvendt følgende skabelon til at lave pop op-
vinduer i javascript:

<a href="foo.html" target="windowName"
onclick="window.open(this.href,this.target,'width=300,height=300');
return false;">about foos</a>

(fra <http://infimum.dk/HTML/JSwindows.html#ref_3_4>)

- og indtil nu har jeg ikke oplevet problemer med det. Nu er der
imidlertid en ansat i huset der har meldt tilbage med problemer -
og efter at have prøvet siden på hendes maskine, kan jeg se hvad
der går galt - men ikke forstå hvorfor.

Den omtalte linktype kan ses her:
<http://enyt.musikeren.dk/#aid4488> - linket "Læs hele artiklen"
(alle links med teksten "Læs hele artiklen" er lavet på samme måde
- og de fejler alle på den nævnte maskine.

Problemet er at IE6 på den pågældende maskine melder "undefined" på
this.href - og dermed bliver det et forkert (og ikke-eksisterende)
side der åbnes. I Firefox og Opera er der ingen problemer - og på
andre IE6-maskiner har jeg heller ikke kunnet genskabe problemet.

Jeg har tjekket logfilen tilbage fra oktober 2006 - der er ingen
fejl i de tre sidste måneder af 2006, mens der er to ip-adresser -
én intern og én ekstern - der er ramt af problemet her i januar
2007.

Jeg kan selvfølgelig løse problemet ved at referere direkte til
url'en i kaldet til pop-funktionen, men jeg forstår bare ikke
hvorfor this.href ikke fungerer i disse tilfælde.

Hvis det kan hjælpe nogen, kommer her userAgent-oplysninger for de
to ramte ip-numre:

- Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 6.0; Windows NT 5.1)   
- Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 6.0; Windows NT 5.1; SV1; .NET CLR
1.1.4322)   
--
Bolig søges. Andel eller leje i Emdrup, Nordvest, Nørrebro, Søborg
eller Brønshøj, max 6000 pr. måned.
Kontakt pr. mail - nospam(at)gyros.dk
Jens Gyldenkærne Clausen

 
 
Erik Ginnerskov (12-01-2007)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 12-01-07 22:40

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:

> (fra <http://infimum.dk/HTML/JSwindows.html#ref_3_4>)

> Den omtalte linktype kan ses her:
> <http://enyt.musikeren.dk/#aid4488> - linket "Læs hele artiklen"
> (alle links med teksten "Læs hele artiklen" er lavet på samme måde
> - og de fejler alle på den nævnte maskine.

Jeg har testet de links i IE5.0, IE5.5, IE6.0 og IE7.0 (på WinXP Pro) -
ingen fejlfunktion. Den ønskede popup kommer uden brokkerier.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Jens Gyldenkærne Cla~ (12-01-2007)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 12-01-07 23:39

Erik Ginnerskov skrev:

> Jeg har testet de links i IE5.0, IE5.5, IE6.0 og IE7.0 (på
> WinXP Pro) - ingen fejlfunktion. Den ønskede popup kommer uden
> brokkerier.

Jeg har heller ikke kunnet finde mere end den ene maskine der
volder problemer. Nu har jeg gennemtrawlet logfiler fra hele 2006,
uden at finde ét eneste hit på den 404-side der requestes når
fejlen optræder. Der er som nævnt kun den ene kendte (interne)
maskine samt ét enkelt eksternt ip-nummer der - her i 2007 - har
oplevet fejlen.

Jeg lavede testsiden her -
<http://gyros.dk/usenet/html/popoplink.shtml> - og fik
medarbejderen med problemmaskinen til at afprøve den. Alle fire
links fejlede.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Erik Ginnerskov (13-01-2007)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 13-01-07 00:14

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:

> Jeg lavede testsiden her -
> <http://gyros.dk/usenet/html/popoplink.shtml> - og fik
> medarbejderen med problemmaskinen til at afprøve den. Alle fire
> links fejlede.

jeg testede den side i mine 4 IE'er. De eksterne links fik undertiden (ikke
hver gang) IE til at lave fejl og lukke ned.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk/ - http://ginnerskov.dk/
http://html-faq.dk



Allan Vebel (13-01-2007)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 13-01-07 02:39

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

> Jeg har heller ikke kunnet finde mere end den ene
> maskine der volder problemer.

Her fungerer alle popupvinduer på http://enyt.musikeren.dk/#aid4488
perfekt på Windows 2000 med IE6.

> Jeg lavede testsiden her -
> <http://gyros.dk/usenet/html/popoplink.shtml> - og ...

Heller ingen problemer her.

Jeg er overbevist om at det er et lokalt problem, jeg har set det
før i virksomheder med nogle mærkelige netværksopsætninger
med firewall på hovednetværket, Windows Firewall og Norton
Internet Securitys firewall, så skal popup-linket pludselig igennem
3 instanser, og noget går galt.

Vend den midterste finger lidt opad, og kom videre

I øvrigt irriterer jeg mig altid over links (Læs hele annoncen) som
popup-vinduer, men disse er dog lavet på den rigtige måde,
hvor man kan åbne i et nyt vindue ved højreklik. Det er bare ikke
alle der er klar over det, og det fremgår ikke tydeligt, det kunne
godt skrives i title-teksten, så havde det været mere brugervenligt.

Har du spurgt din fejlkilde om dine links kan læses på den måde,
så det ikke er et popup-vindue?

Enkelte maskiner kan også være sat op med de mærkeligste
popup-blokeringsprogrammer, jeg har set mange sjove ting i
min tid med folks pc'er og deres forkvaklede opsætning. Der er
så meget af den slags på markedet - og så bruger man tid på
fejl der ikke er der.

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Jens Gyldenkærne Cla~ (13-01-2007)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 13-01-07 13:36

Allan Vebel skrev:

> Jeg er overbevist om at det er et lokalt problem, jeg har set
> det før i virksomheder med nogle mærkelige netværksopsætninger
> med firewall på hovednetværket, Windows Firewall og Norton
> Internet Securitys firewall, så skal popup-linket pludselig
> igennem 3 instanser, og noget går galt.

Jeg tror du har ret i at der må ligge noget lokalt - men jeg kunne
nu ikke se noget specielt på maskinen. Windows Firewall er aktiv
ligesom firmaets normale firewall selvfølgelig er det - men det
gælder for alle 40-50 maskiner på netværket.


> Vend den midterste finger lidt opad, og kom videre

Ikke helt forstået. Hvis du mener at medarbejderen bare kan få
fingeren, holder det desværre ikke - lige netop denne medarbejder
skal arbejde med det pågældende nyhedsbrev de næste par måneder, så
jeg kan ikke bare ignorere at det ikke virker.


> I øvrigt irriterer jeg mig altid over links (Læs hele
> annoncen) som popup-vinduer, men disse er dog lavet på den
> rigtige måde, hvor man kan åbne i et nyt vindue ved højreklik.

Mange af dem er for korte til at bære en hel side - og med pop op-
vinduet bevarer man forbindelsen til hovedvinduet.


> Det er bare ikke alle der er klar over det, og det fremgår
> ikke tydeligt, det kunne godt skrives i title-teksten, så
> havde det været mere brugervenligt.

Jeg er ikke enig. Du har selvfølgelig ret i at man kan bruge title-
teksten til at forklare mulighederne med højreklik, men jeg mener
at det vil forvirre langt flere end det vil gavne. Hvis man skal
forklare hvordan brugeren kan benytte sin browser, bliver det
hurtigt en meget lang title-tekst (det er i sig selv et problem,
fordi Firefox ikke vil ombryde title-tekster). Mange brugere vil
desuden blive forvirrede hvis man stiller dem over for et valg de
ikke kan overskue konsekvenserne af.

En mulig løsning er at lave en overordnet indstilling på siden hvor
brugeren kan vælge hvordan forskellige links skal opføre sig (fx
"åbn som pop op", "åbn i nyt vindue", "åbn i samme vindue") - men
det er ikke noget der står højt på prioriteringslisten. I øvrigt er
websiden i princippet kun en online kopi af nyhedsbrevet e-NYT -
hovedparten af læserne ser artiklerne i deres mailboks. I
mailudgaven er "Læs hele artiklen"-links ganske almindelige links
(ingen target, ingen pop op).


> Har du spurgt din fejlkilde om dine links kan læses på den
> måde, så det ikke er et popup-vindue?

Har ikke spurgt, men har selv afprøvet links på hendes maskine - de
virker fint med højreklik, men det er ikke godt nok når hun
jævnligt skal arbejde med siden.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Allan Vebel (13-01-2007)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 13-01-07 16:06

Jens Gyldenkærne Clausen skrev:

> Ikke helt forstået. Hvis du mener at medarbejderen
> bare kan få fingeren, holder det desværre ikke - lige
> netop denne medarbejder skal arbejde med det
> pågældende nyhedsbrev de næste par måneder, så
> jeg kan ikke bare ignorere at det ikke virker.

Det kan jeg godt se. Det jeg mente med det er at dit
script et gennemtestet i alle andre sammenhænge, og
så har du et problem på én enkelt maskine. Det virker
lidt håbløst at bruge en masse tid på at lave scriptet om
for denne ene maskines skyld.

Jeg tror fortsat på at det er lige netop denne maskines
opsætning der gør fejlen, og så er det her der skal sættes
ind.

> Mange af dem er for korte til at bære en hel side - og
> med pop op- vinduet bevarer man forbindelsen til
> hovedvinduet.

Det kan jeg godt se.

> Jeg er ikke enig. Du har selvfølgelig ret i at man kan
> bruge title-teksten til at forklare mulighederne med
> højreklik, men jeg mener at det vil forvirre langt flere end
> det vil gavne.

"Klik her for at læse hele artiklen på nettet" kan forkortes til
"Læs hele artiklen - klik eller hørjeklik!", så ved brugeren at
der er flere muligheder end blot popup-vinduet.

> meget lang title-tekst (det er i sig selv et problem, fordi
> Firefox ikke vil ombryde title-tekster).

Jeg kender godt begrænsningerne.

> Mange brugere vil desuden blive forvirrede hvis man stiller
> dem over for et valg de ikke kan overskue konsekvenserne
> af.

Hellere muligheder end begrænsninger. Brugeren kender
ikke designerens hensigt med linket, her ville sådan en lille
oplysning være rar.

> En mulig løsning er at lave en overordnet indstilling på siden
> hvor brugeren kan vælge hvordan forskellige links skal opføre
> sig (fx "åbn som pop op", "åbn i nyt vindue", "åbn i samme
> vindue")

Den mulighed kan jeg bedre lide.

> Har ikke spurgt, men har selv afprøvet links på hendes
> maskine - de virker fint med højreklik, men det er ikke godt
> nok når hun jævnligt skal arbejde med siden.

Det er godt nok også uheldigt og tilfældigt at det lige præsis
er denne ene maskine Kan det ikke repareres med at
sætte maskinen tilbage til standardinstillinger, og se på hvad
der ellers er installeret af popup-blokeringer eller andet der
forstyrrer dit script?

--
Allan Vebel
http://html-faq.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste