Lotte S skrev følgende i et indlæg på Usenet:
> Hej, min datter har fået et 12 liters akvarium i julegave, og
> har en pumpe Elite mini A-130. Den virker en smule kraftig i
> det lille akvarium. Hvad mener I? Og kan I foreslå et
> alternativ? Hilsen Lotte
Jeg vil give Jørgen ret i at et lidt større akvarie nok havde 
været nemmere for en nybegynder - et lille akvarie kan være svært 
at få ordentlig i balance og det er nemmere at få et lidt større 
akvarie til at køre fornuftigt.
Men mit første akvarie (for over 40 år siden) var ikke meget 
større - det var vist på 16 liter 
Det kørte med et lille indvendigt hjørnefilter med filtervat, der 
var drevet af en lille luftpumpe - det passede fint i størrelse 
til akvariet - men jeg aner ikke om de findes i vore dage.
Det fungerede fint - i starten var der guppy, platy og lignende 
i - senere, da jeg fik et større til selskabsakvarie, der blev 
det lille 16 liter brugt til yngleakvarie med bl.a. Kribensis, 
Lille Mundruger, Kampfisk og diverse ungefødende - og der 
fungerede det fint.
Så selvfølgelig kan I få det til at fungere - det kræver bare 
lidt mere vedligeholdelse end et lidt større akvarie.
Jan
-- 
Med venlig hilsen Jan Vestergaard
Web: 
www.jve.dk - email kan sendes via hjemmesiden
- men indlæg på Usenet bør normalt besvares i gruppen