---

Jeg er af den opfattelse, at langt de fleste af os udmærket véd hvad der
skal til for at vi taber os, men vi (= jeg) har bare ikke viljestyrken til
at følge dette program, når vi er alene om det. Det handler derfor om at
have en slankeklub, som man besøger f.eks. én gang om ugen og hvor man vejer
sig i fællesskab.

Det kunne f.eks. foregå sådan:

- Hvis man tager på, betaler man 100 kr. til kassen.
- Hvis man taber sig (bare 10 gram) er det gratis

Men findes en sådan slankeklub - eller noget lignende - i Københavnsområdet?

v.h.
Jakob

---

"Jakob Munck" <jm2_fjern_dette@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4590cb8e$0$929$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Jeg er af den opfattelse, at langt de fleste af os udmærket véd hvad der
> skal til for at vi taber os, men vi (= jeg) har bare ikke viljestyrken til
> at følge dette program, når vi er alene om det. Det handler derfor om at
> have en slankeklub, som man besøger f.eks. én gang om ugen og hvor man
> vejer sig i fællesskab.

Jeg tror ikke der er tvivl om, at fællesskab om det at tabe sig fremmer
processen gevaldigt. Så ideen med slankeklubber er jo langt fra dårlig.
Mener også, at der for ikke længe siden blev præsenteret en undersøgelse,
der viste, at folk klarer slankeprocessen bedst, når de netop ikke er alene
om den.

> - Hvis man tager på, betaler man 100 kr. til kassen.
> - Hvis man taber sig (bare 10 gram) er det gratis

Det var en interessant tanke. Gad nok vide, hvor mange der har effekt af det
koncept? Mit gæt er, at det virker bedst på dem, der er motiverede af at
undgå straf. (og for hvem 100 kr. faktisk har betydning.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor mange der vil tabe sig på det koncept,
men der findes jo slankeklubber, hvor medlemmerne rent faktisk taber sig
flot, så det var måske værd at kigge nærmere på, hvad der skiller succes fra
fiasko i de forskellige klubber?

Men måske også værd at dykke ned i, hvad der motiverer en. For hvis det
vitterlig ER sådan, at folk udmærket ved, hvad de skal gøre for at tabe sig,
hvad er det da, der afholder dem fra at gøre det.

Spørgsmålet er, om udsigten til at blive straffet for IKKE at tabe sig er
motiverende nok? Er der da ikke "straf" i rigeligt mål ved at være
overvægtig? Kunne det tænkes, at det snarere er gevinsten ved et vægttab,
der er for lille for mange?

Mvh. Lisbeth

---

"Jakob Munck" <jm2_fjern_dette@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:4590cb8e$0$929$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg er af den opfattelse, at langt de fleste af os udmærket véd hvad der
> skal til for at vi taber os, men vi (= jeg) har bare ikke viljestyrken til
> at følge dette program, når vi er alene om det. Det handler derfor om at
> have en slankeklub, som man besøger f.eks. én gang om ugen og hvor man
> vejer sig i fællesskab.
>
> Det kunne f.eks. foregå sådan:
>
> - Hvis man tager på, betaler man 100 kr. til kassen.
> - Hvis man taber sig (bare 10 gram) er det gratis
>
> Men findes en sådan slankeklub - eller noget lignende - i
> Københavnsområdet?
>


Der er jo de store 'Vægtvogterne' og 'De danske vægtkonsulenter'. Begge er
klubber men ingen af dem fungerer efter det princip, du beskriver. Tjek evt.
deres hjemmesider for mere info.

mvh
marianne

---

Jakob Munck skrev den 26-12-2006 08:13:
> Jeg er af den opfattelse, at langt de fleste af os udmærket véd hvad der
> skal til for at vi taber os, men vi (= jeg) har bare ikke viljestyrken til
> at følge dette program, når vi er alene om det.


Hvorfor bygge på noget så flygtigt som viljestyrke?


Prøv og tænk hvis dit vægttab var en spejderbål som du skulle holde
igang? ville du også holde bålet igang vha. benzin-dampe?




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:459197a2$0$49195$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvorfor bygge på noget så flygtigt som viljestyrke?

Man er nødt til at have viljestyrke, hvis man er nødt til at gøre en bevidst
indsats for at tabe sig. Hvordan vil du ellers klare det?

Mvh. Lisbeth

---

Lisbeth Jacobsen skrev den 26-12-2006 23:45:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:459197a2$0$49195$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Hvorfor bygge på noget så flygtigt som viljestyrke?
>
> Man er nødt til at have viljestyrke, hvis man er nødt til at gøre en bevidst
> indsats for at tabe sig. Hvordan vil du ellers klare det?
>

planlægning, indsats og evaluering,
på operationel, taktisk og strategisk niveau.

Læs lidt mere hvorfor viljestyrke ikke duer på
http://www.de3faktorer.dk/?p=31




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4592dd41$0$49195$14726298@news.sunsite.dk...

> planlægning, indsats og evaluering,
> på operationel, taktisk og strategisk niveau.

De ting er resultatet af at VILLE tabe sig. Hvis du ikke vil tabe dig, har
du ikke viljen til at planlægge, gøre en indsats, evaluere etc.

> Læs lidt mere hvorfor viljestyrke ikke duer på
> http://www.de3faktorer.dk/?p=31

Har læst. Det du taler om, er resultatet af det, jeg kalder viljestyrke.

Du skriver eksempelvis:

"Hvordan er marathonløberen kommet i denne position? Viljestyrke? Eller
er det de uger, måneder og års forberedelse og træning som lå forud for det
løb han er igang med at vinde?"

Og ja.... Det er viljestyrke, der har ført marathonløberen i mål. Uden
viljestyrke var han eller hun ikke kommet gennem ugers, måneders og års
forberedelse.

Problemet med viljestyrke i forhold til slankekur er, at viljestyrke alene
ikke er nok.
Det er såmænd heller ikke nok - overhovedet - til at at klare en marathon.
Man skal ville. Man skal have styrke. Viljestyrke. Og så skal man have vide.
Og omsætte sin viljestyrke og viden til handling.

Mvh. Lisbeth

---

> planlægning, indsats og evaluering,
> på operationel, taktisk og strategisk niveau.
>

Hvis indsatsen er at man skal løbe 10 km 4 gange om ugen eller spise
grøntsager eller lave besværligt mad, så kræver det altså vilje til at gøre
det.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen skrev den 28-12-2006 00:38:
>> planlægning, indsats og evaluering,
>> på operationel, taktisk og strategisk niveau.
>>
>
> Hvis indsatsen er at man skal løbe 10 km 4 gange om ugen eller spise
> grøntsager eller lave besværligt mad, så kræver det altså vilje til at gøre
> det.
>

Der glemmer du planlægning og evaluering.
Og særlig den på strategisk og taktisk niveau.

maden og motionen er på operationelt niveau. Og ja, hvis man ikke har
nogen længerevarende planer og ikke tager dem op til overvejelse en gang
i mellem, så bliver det besværligt for sig selv.



Man kan sagtens planlægge sig uden om det besværlige.
Det er så kreativiteten som sætter grænserne. Ikke viljen.

Hvad er det der gør madlavningen besværlig?
Er det fordi man skal svinge en kniv på et skærebræt? Eller er det
indkøbene?
Har du overvejet at betragte dit køkken som en restaurant? Ville du så
selv være gæst i restauranten? Hvilke oplevelser kunne du tænke dig at
give gæsterne? En nupo-chokoshake til hovedret med nupo-bar til
dessert? Hvis ja, så ville jeg også syntes at restauranten ikke er
værd at besøge.






Evaluering kan sagtens indbefatte en "besværligheds-vurdering".

Fx hvor besværligt er det at forblive fed/overvægtig vs. besværligheden
ved at lave maden eller dyrke motionen?


Og hvem siger, at det er besværligt at lave mad som man taber sig af?
Man kan jo også gøre livet besværligt for sig selv.
Personlig er jeg rigtig doven: Jeg vil gerne gøre tingene rigtig en
gang for alle.....så er jeg fri for at gøre dem om. Og enkelthed er
en af kriterierne. enkelthed udelukker det besværlige.

Og det med de 10 kilometer 4 gange om ugen? Hvem har bildt dig ind, at
det er 10 kilometer 4 gange om ugen, der er skal være indsatsen?
Tænk taktisk og strategisk. Små slag i starten....når så kræfterne
bliver til det, så kan det være man møder "runners high" og så kan man
slet ikke lade være med at løbe 15 kilometer 7 gange om ugen. Små
sejre ud fra hvad du har planlagt med de ressourcer du har til din
rådighed. Det gør, at du ønsker at "øge indsatsen" og få størrere sejre.




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:45942faa$0$49196$14726298@news.sunsite.dk...

> Der glemmer du planlægning og evaluering.
> Og særlig den på strategisk og taktisk niveau.

Skal man planlægge og evaluere, kræver det et mål og viljestyrke til at nå
det.

> Det er så kreativiteten som sætter grænserne. Ikke viljen.

Viljen sætter sørme også grænser *S*

> Jeg vil gerne gøre tingene rigtig en gang for alle.....

Du VIL gerne.... du taler om din vilje til at gøre tingene. Hvor stærk er
viljen? Stærk nok til at du gennemfører?

> Og det med de 10 kilometer 4 gange om ugen? Hvem har bildt dig ind, at
> det er 10 kilometer 4 gange om ugen, der er skal være indsatsen?

Det har ingen bildt Maria ind. Hun nævner blot et eksempel, på, at hvis det
er dét man vil, så kræver det viljestyrke. Men det gør det også, hvis du vil
gøre det på DIN måde.

Mvh. Lisbeth

---

> Der glemmer du planlægning og evaluering.
> Og særlig den på strategisk og taktisk niveau.
>
> maden og motionen er på operationelt niveau. Og ja, hvis man ikke har
> nogen længerevarende planer og ikke tager dem op til overvejelse en gang i
> mellem, så bliver det besværligt for sig selv.

> Man kan sagtens planlægge sig uden om det besværlige.

Har du en bunke med 4 m2 jord, så er du nødt til at beslutte om du vil gøre
noget ved bunken. Ellers kommer man slet ikke til planerne, evalueringen,
det operationelle niveua eller noget som helst andet. Hvorfor flytte bunken
i stedet for at sætte blomster på den?

> Har du overvejet at betragte dit køkken som en restaurant? Ville du så
> selv være gæst i restauranten? Hvilke oplevelser kunne du tænke dig at
> give gæsterne?

Jeg står i køkkenet hver evige eneste dag, 365 dage om året og har gjort det
i 25 år. Jeg ved godt hvad der skal til for både gode og virkelig gode
oplevelser. Det kræver såmænd bare vilje og en masse viden.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen skrev den 29-12-2006 00:22:

> Har du en bunke med 4 m2 jord, så er du nødt til at beslutte om du vil gøre
> noget ved bunken.
> Ellers kommer man slet ikke til planerne, evalueringen,
> det operationelle niveua eller noget som helst andet. Hvorfor flytte bunken
> i stedet for at sætte blomster på den?
>

Jeg vil starte med at se på hvad jeg den bunke jord kan. Er det en god
muldjord, som kan bruges til stort set alle planer eller er det en
omgang giftig stads, som helst skal til kommunekemi.

Lad os sige, at bunken kan bruges til blomster, så kigges der på hvor
det mest hensigtsmæssige placering af bunken er. Er den i indkørslen,
hvor den vil irritere mig de næste 30 år, så skal der ikke plantes
blomster. men istedet flytte den til et mere passende sted.

For at flytte den må jeg se på de muligheder jeg har for at flytte jord?
Har jeg en trillebør eller kun en skovl? eller mine bare hænder?
Hvordan får jeg flyttet jorden? Med viljestyrke?


>> Har du overvejet at betragte dit køkken som en restaurant? Ville du så
>> selv være gæst i restauranten? Hvilke oplevelser kunne du tænke dig at
>> give gæsterne?
>
> Jeg står i køkkenet hver evige eneste dag, 365 dage om året og har gjort det
> i 25 år.

dvs. du har aldrig været ude at spise; aldrig været til nogen fest, hvor
du bare var gæst eller bare tilnærmelsesvis fået mad udefra?
Hvad med ferier?
Din mand eller dine børn har aldrig taget køkkenet bare én enkelt dag og
forvænt sin kone hhv. deres mor?





> Jeg ved godt hvad der skal til for både gode og virkelig gode
> oplevelser.


Jeg spurgte ikke om du vidste om noget om gode og virkelig gode
oplevelser. En god oplevelse er en individuel betragtning i forhold
til et objekt/hændelse (her: mad). Hvad jeg betragter som en god
oplevelse vil du med sindsro syntes er noget elendigt bras.


Jeg spurgte til, om du vil være gæst i dit eget køkken og hvad du vil
byde dine gæster?



> Det kræver såmænd bare vilje og en masse viden.

viden om/til hvad? vilje til hvad?
Og hvad med evnen?




--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4594591e$0$49200$14726298@news.sunsite.dk...

> Jeg vil starte med at se på hvad jeg den bunke jord kan.

Du har med andre ord viljen til at gøre noget ved den.
Andre sætter sig i havestolen med en bajer og studerer sommerfuglenes
flagren.

> For at flytte den må jeg se på de muligheder jeg har for at flytte jord?

Du skal VILLE flytte den for overhovedet at gøre dig de tanker.

> Hvordan får jeg flyttet jorden? Med viljestyrke?

Viljestyrke er første skridt. Men viljen til at forandre er ikke nok. Der
skal handling til. Så hvad gør du rent faktisk, hvis du VIL gøre noget ved
bunken?

> viden om/til hvad? vilje til hvad?

Viden om hvordan - og vilje til at omsætte viden og vilje til handling.

> Og hvad med evnen?

Evner skal der også til. Det nytter ikke at ville være verdensmester, hvis
du ikke ved hvordan. Til gengæld kan du komme meget langt, hvis der er noget
du virkelig vil, for det vil få dig til at gøre en langt større indsats end
når du ikke rigtig gider.

Mvh. Lisbeth

---

> Jeg vil starte med at se på hvad jeg den bunke jord kan. Er det en god
> muldjord, som kan bruges til stort set alle planer eller er det en omgang
> giftig stads, som helst skal til kommunekemi.

Jeg sidder i mit hyggehjørne og skriver mails. Jord? Nå ja, det skal vi nok
have kigget på til sommer - måske. Det render jo ingen steder.

>> Jeg står i køkkenet hver evige eneste dag, 365 dage om året og har gjort
>> det i 25 år.
>
> dvs. du har aldrig været ude at spise; aldrig været til nogen fest, hvor
> du bare var gæst eller bare tilnærmelsesvis fået mad udefra?

Ikke i mit eget køkken.

> Din mand eller dine børn har aldrig taget køkkenet bare én enkelt dag og
> forvænt sin kone hhv. deres mor?

Nej.


>> Jeg ved godt hvad der skal til for både gode og virkelig gode oplevelser.
>
>
> Jeg spurgte ikke om du vidste om noget om gode og virkelig gode
> oplevelser. En god oplevelse er en individuel betragtning i forhold til
> et objekt/hændelse (her: mad). Hvad jeg betragter som en god oplevelse
> vil du med sindsro syntes er noget elendigt bras.
>
>
>> Det kræver såmænd bare vilje og en masse viden.
>
> viden om/til hvad? vilje til hvad?
> Og hvad med evnen?

Viden om hvordan man laver god mad og viljen til at gøre det.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen skrev den 30-12-2006 16:36:
>> Jeg vil starte med at se på hvad jeg den bunke jord kan.

redaktionelt:
Det sidste jeg skal ikke være der.....nå, det fremgår forhåbentlig
af konteksten, at det var en fejl

>> Er det en god
>> muldjord, som kan bruges til stort set alle planer eller er det en omgang
>> giftig stads, som helst skal til kommunekemi.
>
> Jeg sidder i mit hyggehjørne og skriver mails. Jord? Nå ja, det skal vi nok
> have kigget på til sommer - måske. Det render jo ingen steder.
>


Du har altså ikke gjort dig klart hvad den bunke skal bruges til.
Når du har fundet ud af hvad jorden den skal bruges til, så skal du nok
flytte den, beplante den, undersøge den eller hvad du vil med den.
Såfremt der ikke er noget formål ved at håndtere den bunke jord, så
bliver den jo hvor den er.


Når du har gjort dig klar hvad jorden skal bruges til, så er der kun én
måde: nemlig ud og få "jord under neglene".....og ja, det kræver, at du
har de rette værktøjer, en god plan, måske hjælp udefra.



>>> Jeg står i køkkenet hver evige eneste dag, 365 dage om året og har gjort
>>> det i 25 år.
>> dvs. du har aldrig været ude at spise; aldrig været til nogen fest, hvor
>> du bare var gæst eller bare tilnærmelsesvis fået mad udefra?
>
> Ikke i mit eget køkken.
>

Nu sender du temmelig tvetydige signaler.


først siger du, at du i 25 år hver eneste dag har været i køkkenet.
og nu siger du, at du har været spist ude og været til fester hvor maden
er lavet af andre.


Kan du blive enig med dig selv?



>> Din mand eller dine børn har aldrig taget køkkenet bare én enkelt dag og
>> forvænt sin kone hhv. deres mor?
>
> Nej.
>

Så kan jeg bedre forstå hvorfor madlavning føles besværlig for dig.

Hermed taget til efterretning, så jeg ikke er så led ved min kone.
Hun skal nemlig ikke mene ende med den samme bitterhed overfor
madlavning som du har.





>
>>> Jeg ved godt hvad der skal til for både gode og virkelig gode oplevelser.
>>
>> Jeg spurgte ikke om du vidste om noget om gode og virkelig gode
>> oplevelser. En god oplevelse er en individuel betragtning i forhold til
>> et objekt/hændelse (her: mad). Hvad jeg betragter som en god oplevelse
>> vil du med sindsro syntes er noget elendigt bras.
>>
>>
>>> Det kræver såmænd bare vilje og en masse viden.
>> viden om/til hvad? vilje til hvad?
>> Og hvad med evnen?
>
> Viden om hvordan man laver god mad......

hvad er /god mad/ for dig.
God mad kan være meget.

God mad kan sagtens være nem.
God mad kan sagtens understøtte en vægttabsproces og stadig være nem.
God mad kan sagtens være fyldt med flødesovse og 18-20% fedtede frikadeller.



Du har stadig ikke svaret på mit spørgsmål om du kunne tænke dig, at
være gæst i dit eget køkken og hvad du kunne tænke dig at byde dig selv
som gæst.


> og viljen til at gøre det.
>

Hvordan ved du, at viljen er der? Hvordan ser den ud for dig?
Eller har du tænkt dig, at sidde i din lænestol og vente på at vilje
tratter ned i dit skød? Og hvordan kan du genkende den, når den gør det?



--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

---

"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4596eec3$1$49195$14726298@news.sunsite.dk...

> Nu sender du temmelig tvetydige signaler.
> først siger du, at du i 25 år hver eneste dag har været i køkkenet.
> og nu siger du, at du har været spist ude og været til fester hvor maden
> er lavet af andre.

Kunne det tænkes, at Maria går i byen om aftenen - men har tilberedt både
morgenmad og frokost i køkkenet?

> Kan du blive enig med dig selv?

Er det egentlig væsentligt for din/Marias pointe, om det er mikroskopisk
korrekt når Maria skriver "Jeg står i køkkenet hver evige eneste dag, 365
dage om året og har gjort det i 25 år."

Bliver debattens emne og pointe anderledes, hvis Maria kommer i tanke om en
enkelt dag eller sågar en hel uge, hvor hun ikke har stået i sit køkken?

> Så kan jeg bedre forstå hvorfor madlavning føles besværlig for dig.

Hvor har Maria nævnt, at madlavning føles besværligt for hende?

> Hermed taget til efterretning, så jeg ikke er så led ved min kone.
> Hun skal nemlig ikke mene ende med den samme bitterhed overfor madlavning
> som du har.

Hvor sporer du bitterhed hos Maria? Hun har fortalt, at hun ved, hvad der
skal til for både gode og virkelig gode oplevelser. Hendes erfaring er, at
det kræver vilje og en masse viden. Tyder det ikke på, at hun endog flere
gange har haft vilje til at kaste sig ud i kulinariske udfordringer - og gør
man det, hvis man bliver bitter af at stå ved komfuret.

Jeg vil gætte på, at Maria overvejende er glad for at stå i sit køkken - men
at hun nogle gange gider mere end andre derude.

Sådan en dag som i dag, gider jeg eksempelvis gerne lave besværlig mad til
12 mennesker - masser af hjemmelavede små/store raffinerede retter, der
kræver finesse, masser af planlægning, masser af tid, masser af tålmodighed.
Men Maria har ret - det kræver viljestyrke (foruden en masse andet!) at
trylle en luksusmiddag frem i sit køkken.

GODT NYTÅR TIL ALLE!
Lisbeth

---

> Du har altså ikke gjort dig klart hvad den bunke skal bruges til.
> Når du har fundet ud af hvad jorden den skal bruges til, så skal du nok
> flytte den, beplante den, undersøge den eller hvad du vil med den.
> Såfremt der ikke er noget formål ved at håndtere den bunke jord, så bliver
> den jo hvor den er.

Det er jo nemlig det, og det er nok lige præcis der, mange af os er omkring
vægttab. Jeg er i hvert fald.


> Kan du blive enig med dig selv?

Generelt går det faktisk meget godt, men jeg er et komplekst menneske, så
det smutter ind i mellem. Og selv om det går lidt galt for mine omgivelser
ind i mellem, så kan jeg godt leve med det.


> Så kan jeg bedre forstå hvorfor madlavning føles besværlig for dig.
>
> Hermed taget til efterretning, så jeg ikke er så led ved min kone.
> Hun skal nemlig ikke mene ende med den samme bitterhed overfor madlavning
> som du har.


Madlavning føles ikke besværligt. Lidt træls ind i mellem, men så er det jo
bare om tage sig sammen. Jeg er generelt glad for at lave mad, og til jul
fik vi skam flere slags hjemmebagte småkager og i aften skal vi have
hjemmelavet kransekage. Ingen bitterhed eller lign fra min side - nærmere
hygge.


> Du har stadig ikke svaret på mit spørgsmål om du kunne tænke dig, at være
> gæst i dit eget køkken og hvad du kunne tænke dig at byde dig selv som
> gæst.

Det gør jeg jo hver dag, så hvad er pointen? Jeg spiser rent faktisk min
egen mad

Mvh Maria