Hej gruppe. Jeg skal flytte nogle nogle tabeller fra en MSSQL 2005-
 database til en 2000-udgave. Jeg har pt en 2005 Express installeret
 på S1 og en 2000 installeret på S2. Jeg ville så gerne kunne lave
 en direkte forbindelse mellem de to servere, så jeg kan køre en
 normal insert fra S1 til S2.
 
 Jeg kan godt oprette S1 som en linked server i S2 - men ikke
 omvendt. Men når jeg prøver at benytte den linkede server i S2, får
 jeg følgende fejl:
 
 Msg 17, Level 16, State 1, Line 1
 [DBNETLIB][ConnectionOpen (Connect()).]SQL Server does not exist or
 access denied.
 
 Hvis jeg kigger på den linkede server i Enterprice Manager på S2,
 kan jeg se mapperne "tables" og "views" - men jeg kan ikke se
 hvor/hvordan jeg skal specificere hvilken database der skal bruges.
 
 Den linkede server er oprettet med servertypen SQL Server (hvor den
 eneste indstilling man angiver er netværksnavnet på serveren), og
 de to servere har ingen problemer med at "se" hinanden.
 
 Er der nogen der kan hjælpe mig lidt videre?
 
 Jeg behøver ikke nødvendigvis at få link-forbindelsen på plads -
 hvis der er andre muligheder for at køre overførslen, hører jeg
 gerne om dem. Jeg har selv overvejet at konvertere til
 MSSQL2005=>Access=>MSSQL2000, men vil helst undgå det, da der er en
 del MSSQL-specifikke datatyper i spil.
 -- 
 Bolig søges. Andel eller leje i Emdrup, Nordvest, Nørrebro, Søborg
 eller Brønshøj, max 6000 pr. måned.
 Kontakt pr. mail - nospam(at)gyros.dk
 Jens Gyldenkærne Clausen
  
            
             |