>
> Der kan jo være mange årsager til kvalme. Håber ikke at dine misser er
> syge. Jeg tror at de savler og kaster op, det er måske et tegn.
>
> --
> Venlig hilsen Tove
> Beware of people who dislike cats
> (Irish proverb)
>
Ja, der er jo nu "kun" een alligevel - det bliver vist ikke til noget
med lige den legekammerat, for den nuværende ejer kan ikke slippe ham -
og det forstår man jo godt.
Men jo, da jeg kom hjem i aftes, havde hun kastet op - dvs der lå
lysebrune lugtløse fugtige klatter indenfor en lille halv kvm. Kan vel
også være diarrhe, men hun plejer at være så flink med at bruge sin
bakke - og de små hårde kattekugler, de stinker jo!
Om natten lagde hun sig ikke i min fodende, men under sengen.... Virkede
OK i morges, men kom mig ikke imøde, da jeg kom hjem kl ca 14.... Hun lå
under sengen! Hun lod sig lokke ud - ville aes og spandt - legede en
smule, og spiste en smule, men slet ikke min vante lille livlighed :-/
SÅ ringede jeg til Jørgen dyrlæge, der sagde, at det sikkert var lidt
med maven, men hvis hun kastede op igen, så måtte jeg endelig ringe (Og
i givet fald komme hen med hende imorgen). At hun helst skulle i gang
med at spise og drikke, og bruge bakken til begge dele. Vi afventer nu
katte-kugler, da hun har guffet persermad i sig, sjasket hagehårene godt
til (det var det med en guldlame´-hårsmæk, som Hanne E engang blev
præsenteret for, den ville jeg også ha' grinet af!) og bakken er besøgt.
Men havde der været bræk igen - og var der ikke levering i bakken senest
i morgen tidlig, så havde jeg stillet på klinikken kl 8 morgen nul dut!
Det var med bange sind, at jeg tog på aftenjob, og mine kolleger tog al
min snakken kat rigtig pænt.
Men alt er OK her nu! Hun har endda plaget for at lege, den lille... Hun
er blevet friseret og fået nyt kattegræs, hvis det nu bare er en dum
hårbolle, der ikke vil op.
Ja, jeg kan snakke længe om den kat - men jeg elsker hende og hendes
sjove væsen - og vil gøre alt for, at hun skal have det godt, min lille
Gia.
Konklusion: Alt vel.
Og så bliver hun gennemtjekket på tirsdag, hvor hun skal have
vaccination og helbredstjek henne hos den rare Jørgen dyrlæge. Af sted i
den nye lille transportkasse, jeg købte i søndags på udstillingen, noget
billigere end i forretningerne.
Tak for omtanken, Tove. Det varmer.
Med venlig hilsen
Siri
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk