"Georg Tranholm" <tranholm@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:s4rvn21r54ropd96blse9934jatfhgpit5@4ax.com...
>>
> Når fugle bader er det som regel for at slippe af med en del af det
> utøj de bærer rundt på. De slipper simpelthen af med fuglelopper og
> andet kravl ved at baske rundt som et piskeris i fuglebade eller
> vandpytter. Jeg har også et par gange fundet døde, udtørrede
> skovflåter i mit fuglebad...
Hej Georg,
Tak for dit indlæg.
De stakkels fugle, der bliver befængt med utøj, har desværre ikke mange
midler til rådighed. At vaske sig kan måske fjerne nogle, men jeg tvivler
på, at lopper bliver påvirket ret meget af vand - dertil sidder de for dybt
inde i fjerdragten.
>
> Jeg har selv en sjov oplevelse at berette om, dog ikke om fuglebad
> men om en meget nærgående form for mobning af havørn foretaget af
> frygtløse gravænder. Jeg havde i nogle minutter fulgt en kredsende
> havørn i min kikkert da der pludselig kom en formation af 8-10
> gravænder ind i synsfeltet. De drejede af og tog en direkte kurs mod
> havørnen og drejede først af i sidste øjeblik. Jeg ved ikke om det var
> turbulensen eller forskrækkelsen som fik ørnen til at slå et par
> koldbøtter i luften men den fik sig dog stabiliseret igen. Imens var
> flokken af gravænder, stadig i flot formation, vendt om og angreb
> endnu engang den efterhånden meget forvirrede havørn. Det samme gentog
> sig ialt 4 gange og ørnen måtte til sidst gå ned og gemme sig i noget
> siv...
> Vi har stadig ikke ynglende havørne i Lille Vildmose... "seje"
> gravænder ??
)
>
> Mvh. GT/
>
Det var da fantastisk med disse gravænder. Men undertiden ser vi også endog
mindre fugle angribe og bortjage ret store fugle, som de føler sig truet
af.
Vedrørende ørne kan jeg også berette en interessant hændelse. Vi bor cå 200
m - luftlinie - fra lillebælt. For et par år siden havde jeg en dag
opstillet vores skadefælde for at uskadeliggøre nogle skader. Kort tid efter
var der en skovskade i fælden. Jeg mente imidlertid, at den godt kunne sidde
lidt endnu. Ca 20 min. efter kikkede jeg igen ned på fælden, men kunne ikke
umiddelbart se den. Kikkerten frem! Til min store overraskelse sad der en
stor filskeørn på fælden med vingerne bredt ud delvist skjulende fælden. Den
var tydeligvis interesseret i skovskaden og søgte forgæves at få fat i den.
Den rædselsslagne skovskade undveg hele tiden ørnens angreb.Lidt senere fløj
ørnen op i et træ ovenover og betragtede analyserende - formentlig -
problemet i adskillige minutter. Inden den sikkert skuffet fløj afsted.
Hvis jeg var kommet med mit fotoapparat, var den sikkert forsvundet straks.