---

Hey..

En bekendt har sagt at japanerne laver de bedste gysere, så jeg har
lånt en stak af disse af ham, for at give det en chance.

Skræmme momenterne i de fleste film er ret gode synes jeg. DET kan de
finde ud af!

Desværre er der en masse andre ting der ødelægger det for mig. Jeg har
MEGET svært ved at huske deres navne, da de alle hedder noget med
Shon-Shee eller Yun-Haish, eller et eller andet rammersjang.. For det
andet synes jeg at næsten alle de japanske piger ligner hinanden, så
jeg har meget svært ved at vide hvem jeg ser i en given scene, og det
hjælper ikke at der i filmen kommer en og siger "Hej Shon-Lee!" til
hende, for det hedder de jo alle, sådan plus/minus.. Til sidst er der
jo sproget som de fleste "non-japanere" ikke fatter en skid af, så man
er meget afhængig af undertekster..

I går så jeg "Yeo-Woo-Gue-Dan" (øøh ja.. Wishing Stairs.). Der kunne
jeg sgu slet ikke finde rundt i hvem der var hvem. Der var dog en af
pigerne der havde lyst hår, så det kunne jeg kende hende på. Men hun
farvede selvfølgelig sit hår sort halvt igennem filmen, så kunne jeg
ikke kende hende mere.. Argh!

Dark Waters så jeg også for nylig. Og den var da ret god. Jeg synes dog
den amerikanske udgave var noget bedre.

Jeg tror ikke jeg er til japser film.. Men jeg er ret sikker på at jeg
er i mindretal angående alt det her, eller hvad?

:-//

--
Venlig Hilsen / Best Regards
Brian Juul Nielsen
thrash(at)email(dot)dk

---

Brian Juul Nielsen wrote:

> Hey..
>
> En bekendt har sagt at japanerne laver de bedste gysere, så jeg har
> lånt en stak af disse af ham, for at give det en chance.
>
> Skræmme momenterne i de fleste film er ret gode synes jeg. DET kan de
> finde ud af!
>
> Desværre er der en masse andre ting der ødelægger det for mig. Jeg har
> MEGET svært ved at huske deres navne, da de alle hedder noget med
> Shon-Shee eller Yun-Haish, eller et eller andet rammersjang.. For det
> andet synes jeg at næsten alle de japanske piger ligner hinanden, så
> jeg har meget svært ved at vide hvem jeg ser i en given scene, og det
> hjælper ikke at der i filmen kommer en og siger "Hej Shon-Lee!" til
> hende, for det hedder de jo alle, sådan plus/minus.. Til sidst er der
> jo sproget som de fleste "non-japanere" ikke fatter en skid af, så man
> er meget afhængig af undertekster..
>
> I går så jeg "Yeo-Woo-Gue-Dan" (øøh ja.. Wishing Stairs.). Der kunne
> jeg sgu slet ikke finde rundt i hvem der var hvem. Der var dog en af
> pigerne der havde lyst hår, så det kunne jeg kende hende på. Men hun
> farvede selvfølgelig sit hår sort halvt igennem filmen, så kunne jeg
> ikke kende hende mere.. Argh!
>
> Dark Waters så jeg også for nylig. Og den var da ret god. Jeg synes dog
> den amerikanske udgave var noget bedre.
>
> Jeg tror ikke jeg er til japser film.. Men jeg er ret sikker på at jeg
> er i mindretal angående alt det her, eller hvad?

Bestemt ikke. Jeg oplever helt sikkert de samme problemer som dig, skønt
måske i en lidt mindre udstrækning. Med tiden bliver man mere øvet og
bedre til at se forskel på "de japanske piger", for der er ingen tvivl
om, at for os blege europæere, så ser de fleste asiater stort set ens
ud. Men det gør de jo så alligevel ikke, når man med tiden er blevet
bedre til at se forskellene.

Ligeledes er der ikke nogen tvivl om, at man bliver noget hæmmet af, at
man er nødt til at læse underteksterne for at kunne følge med.

Jeg synes, sydøstasiatiske film i almindelighed er meget interessante,
og jeg ser dem gerne. Lige præcis gysergenren er ikke min største kop
te, men jeg må nok erkende, at Dark Water i biografen var en ganske
effektiv film.

---

Brian Juul Nielsen skrev:
> Jeg tror ikke jeg er til japser film.. Men jeg er ret sikker på at jeg
> er i mindretal angående alt det her, eller hvad?

Din beskrivelse passer præcis til mine egne oplevelser med asiatiske
film... Til at begynde med er det hverken til at finde hoved eller hale
i det... dels fordi de ligner hinanden fysisk (se et par yakuza film
hvor alle går rundt i ens jakkesæt - det er umuligt at holde styr på
hvem der er hvem) og dels fordi asiatiske film ofte har en mere
usammenhængende handling - continuety er ikke noget de går så højt op i
har jeg indtryk af... desuden bilver handlingen ikke serveret på et
sølvfad og er ofte mere drømmende og åben til fortolkning, som vi fx
kender det fra Lynch, Cronenberg og lignende instruktører... skal ikke
kunne sige om det er noget kulturelt; men jeg kan godt lide man får lov
at tænke lidt...

Men som du selv er inde på, så forstår de at skabe stemning, stemning og
stemning - noget us-gysere havde mistet over de sidste 10-15år og først
nu er ved at komme tilbage til...

Jeg kan kun anbefale at hænge i og få set nogle flere asiatiske film -
det er en hel ny verden der åbner sig - og den bliver bedre og bedre med
tiden

---

On 2006-12-04 10:20:12 +0100, Optimus Prime <Prime@optimus.dk> said:

>> Jeg tror ikke jeg er til japser film.. Men jeg er ret sikker på at jeg
>> er i mindretal angående alt det her, eller hvad?
> Jeg kan kun anbefale at hænge i og få set nogle flere asiatiske film -
> det er en hel ny verden der åbner sig - og den bliver bedre og bedre
> med tiden

Okay, takker for input. Jeg forsøger at hænge i. Har da også 3-4 film
jeg skal se endnu.

Takker for svar begge to. Det var da rart, at jeg ikke er i mindretal,
som jeg ellers troede. ;)

--
Venlig Hilsen / Best Regards
Brian Juul Nielsen
thrash(at)email(dot)dk