---

Findes ondskab? Skal BZ gasses eller tæves?

Skønt Oscar Wilde kaldte sig socialist, var han kynisk og mente at "der
findes ingen anden synd end dumhed"

Der er tilbage-til-naturen romantik i , at vi vil dele generøst og yde
efter evne og nyde efter behov, hvis ikke vor sociale arv smadres af
mødre der ikke elsker deres børn naturligt og nok.

I overskuelige fx familiære sammenhænge kan man eksperimentere med at
udrydde ondskab via ærlighed og kun det - atså fjernelse af
hemmelighedskræmmeriets skjulte intriger

Imidlertid ved alle, at SKADEFRYD forekommer og popper op overalt , og
hverdgsfænomenet _humor_ er ofte domineret af skadefryd mod afvigere.

Værst er nok fortrængte aggressioner, der lever deres eget liv i
underbevidstheden og ukontrollabelt kommer op til overfladen pr
vredens vulkanudbrud.

Også her er ærligheden og overvågningen en vej til at få ting frem i
lyset og ligesom "de mange små forelskelser vaccinerer imod de store"
så kan ondskab mindskes ved at ting tackles pr overkommelige babysteps
i små bidder og uden fortrængning.

Øje-for-øje hævnstraffens "sharia"-snuptagsløsning er fristende men
kortsigtet - og ofte uundgåelig i et pøbelvælde med nid og nag og
kedsomhed.

Afstraffelse af hus-BZ-ere er noget, hvor pøblen gerne sætter hunde og
knippelsuppe ind, men hvor en kløft bør etableres mellem vold og ord,
og lempelig genetablering af ejendomsret kan ske via lempelig
tåregasning af de unge.

Det er påstået at kz-fanger gassedes ihjel, fordi det var dejlig
upersonligt og ikke afstumpede bødlerne, men det har næppe noget på
sig.

At skyde tåregas ind i et hus, som tyve ikke vil forlade, er derimod
næppe så afstumpende for politiet som knipler og hunde, og bør
foretrækkes.

Blandt mellemløsningerne er at gøre de unge til grin, dvs sænke deres
status i befolkningen.

Den kan næppe blive meget lavere end den er, men også humor kan være
hævn, der igangsætter gengældelsens onde cirkler, som
blodhævn-vendetta på mafia-øer.

Jeg hylder, at de vildledte unges skader neutraliseres ved gasning,
idet men først advarer og giver en chance for at forlade det stjålne -
ligesom man kan varsle, at deres navne ikke vil komme på internettet,
hvis de frivilligt giver deres "plyndringsbytte" fra sig hurtigt.