Morten Reippuert Knudsen <reippuert@mac.com> wrote:
> Han vil gerne betale 2000-2500kr for en _god_ printer hvis den bedre
> (til hans behov) end printerne i 1000-1500kr klassen.
Hvis man tjekker priserne på Edbpriser.dk, så er det ikke nødvendigt at
bruge mere end 2000 kr. De priser jeg nævner herunder, er taget fra
Edbpriser.dk.
> Printe websider fra IE - jeg ved at laserwriter 8 og IE 5 er en
> forrygende kombination
>
> Printe tekster fra Word og AppleWorks - skulle ikke give problemer
>
> Printe Photo og Grafik - primært kunst og billeder til meditation, så de
> _skal_ være rimeligt farveægte og detaljerede. Skal jeg kigge efter
> colorsync understøttelse, fotoprinter med 6 farver eller er de
> almindelige printere tilstrækkeligt når der bruges glossy papir?
Man skal være overordentligt kritisk for at se forskellen på en moderne
inkjet-printer med 4 og 6 farver. Der _er_ forskel i de lyse fine toner,
meeen det er dælme ikke meget. Det der er vigtigt er dråbestørrelsen,
som skal være så lille som mulig.
Glossy papir er hammerdyrt, men resultatet er også i en klasse for sig,
når det kommer ud. ColorSync understøttelse er fint, hvis man ved hvad
man gør, men det kræver en perfekt kalibreret skærm og et
billedbehandlingsprogram, som understøtter ColorSync. Sagt på en anden
måde: Photoshop 6.
Printerdriverne optimerer i dag billedet i dag så godt, at det altid ser
rigtigt godt ud, uden at være farveægte, men det er jo heller ikke så
vigtigt for almindelige mennesker.
> Printerdriveren _skal_ være stabil - jeg ved eks. at der har været
> problemer med Epsons drivere og PPP. Den må også _meget_ gerne
> understøtte desktop printing.
Jeg har både en HP Deskjet 850C (gammel sag) og en Epson Stylus Color
850 (også en gammel sag) og hvis man skal sammenligne driverne, så
vinder Epson'en altså. Jeg er ikke sikker på, om ikke der er helt andre
drivere til de nye HP'ere, men hvis der ikke er, så skoder de altså.
Såvidt jeg ved, understøtter ingen af dem desktop printere.
> Mac OS X understøttelse - jeg tror jeg vil anbefale ham at skifte om et
> års tid når Mac OS X er "færdig"
Klogt nok, så kan han skifte maskinen samtidigt...
> Da jeg sidst fulgte med, var der kun Epson printerne på markedet, nu kan
> jeg se at stort set alle HP's og de fleste af Canon's printerne med USB
> også har Mac drivere.
>
> Jeg har kigget lidt hos Nemdirect på udbudet og det er ganske
> omfattende. Jeg har kig på følgende modeller:
>
> Epson: Stylus Color 880, Stylus Color 760, Stylus Color 980 og Stylus
> Photo 875DC
Stylus Color 880 er af nyeste generation med 2880x720 dpi og blækdråber
på 4 picoliter. Den kan endda printe helt til kant på papiret! Pris:
1203 kr.
980'eren er til kontorbrug, er hurtigere og har en dråbestørrelse på 3
picoliter. Den har også mulighed for Ethernet og FireWire interface.
Pris: 2319 kr.
Stylus Photo 875DC er såvidt jeg kan se udgået og her er der
PCMCIA-indgang, hvilket selvfølgelig koster ekstra.
760'eren er en ældre generation, men en OK printer, der dog ikke printer
som de nye. Pris: 954 kr.
> HP: DeskJet 930C, DeskJet 959C og PhotoSmart P1000 (på tilbud)
DeskJet 959C virker som et godt køb. Jeg har lige været lidt rundt på
nettet og den har fået virkeligt gode anmeldelser. Pris 1464 kr.
Jeg har ikke fundet ud af, hvad der er forskel på 930C og 959C, men jeg
tror at 930C er ved at udgå, da 950C er erstattet af 959C, hvilket kunne
tyde på, at alle xx0 modellerne bliver erstattet af xx9 modeller. 959C
er lidt hurtigere har mulighed for duplex-enhed, men om det er vigtigt
for din kammerat, ved jeg ikke.
Photosmart er lidt billigere på Edbpriser.dk end hos Nemdirect, men den
har indbygget CompactFlash-læser og det betaler man selvfølgelig for.
Pris: 1966 kr.
> Canon: Forslag? Jeg var ikke imponeret af deres Appleprintere eller den
> billige A3 printer fra sidst i 90'erene. Slet ikke af blækøkonomi og
> frem for alt mekanisk stabilitet.
De lavede sidste år en fotoprinter, som fik rigtigt gode anmeldelser,
men siden har jeg ikke rigtigt hørt noget. Jeg kender dem ikke så godt.
> Pga. af problemerne med Epson driverne mht PPP og manglende
> understøttelse af desktop printing, hælder jeg mest til HP'erne, som
> også udmærker sig ved at være forygende til at udskrive S/H text og ved
> at have masser af indbygget RAM.
>
> Jeg mener bare at kunne huske at Epson før i tiden var bedre end HP til
> udskrivning af photos. Hvordan er HP'erne i dag på dette felt? her
> tænker jeg primært på Photo serien.
HP'erne printer meget flotte fotos og du kan ikke skelne det fra et
rigtigt foto (næsten). Epson printer bare lidt bedre
HP er klart bedre til tekst end Epson, som jeg har set nogle lunkne
anmelderlser af, når det kommer til tekst. Min egen Stylus Color 850
printer dog ganske fint, men min gamle Deskjet 850C som er meget ældre,
har dog bedre tekstgengivelse!
Hvis jeg skulle vælge, så blev det nok en HP DeskJet 959C. HP'erne er
dejligt støjsvage og klar til start fra du trykker på knappen. Epson's
printere kan nemt bruge et par minutter på lige at få hul igennem til
blækken og så har nogle modeller det med at lyde som om, at det er på
vej til at eksplodere.
HP'erne har også været hurtigere til tekst, men jeg tror faktisk at de
nye Epson'er er på linje med dem nu (men ikke så flot).
Det eneste kedelige er, at de HP-drivere jeg har haft kendskab til, var
noget ringe, men det virkede da. Da jeg kører Mac OS X, så har det nok
ikke den store betydning i mit tilfælde
> Jeg har også hørt godt om specielt én Canon printer (den skulle være
> billig i drift, kan ikke huske hvilken) Hvordan er kvaliteten af denne?
Jeg tror, at det er Canon BJ-3000 du mener. Den fik gode anmeldelser da
den kom frem, men det er vist lidt længe siden nu (i printer-tid).
> Hvad med hensyn til udtværing, hvis man rører ved papiret kort efter
> udskriften?
Der er vist ikke den store forskel: Man skal holde nallerne væk, når det
lige er kommet ud af printeren. Når man printer fotos i bedste kvalitet,
bruger de rigtigt meget blæk, men til gengæld tager det også så lang
tid, at blækken er tør, når de er færdige.
Epson har en fordel på blækken, da de har udviklet en blæktype, som
holder farverne i 20 år, men det kræver specielt papir.
> Er der nogen af disse printere der har seperate farve patroner? dvs så
> man ikke skal skifte alle farver blot fordi den blå er opbrugt.
Tror ikke du får det hos HP og Epson i den prisklasse. Xerox og Canon
har vist separate patroner i deres printere.
Lexmark har ikke separate farvepatroner, men deres printere kan nu
bruges til Mac og f.eks. deres topmodel Z53 koster kun ca. 1300 kr. De
får rimelige anmeldelser, men jeg kender dem ikke så godt og har aldrig
prøvet deres drivere.
> Skal man fjerne farvepatronen for at udskrive udskrive fra den sorte?
> Det skulle man fra de gamle Canon og Apple printere jeg har erfaring med
Nej, det er ikke aktuelt mere, medmindre man køber en absolut
skodprinter!
> Alle komentare og forklaringer modtages med kyshånd, på forhånd tak
Håbe du kunne bruge dette til noget.
--
René