Intelligens er et statussymbol, ofte et tomt symbol
Dengang krige afgjorde velstand, var udvikling af ingelligens i skolen
en klog måde at gavne folket, for officerer skal have 1. hukommelse 2.
kombinatons-evne og det er de to basis-faktorer for både matematisk,
sproglig, visuel, social, kinæstetisk, introspektiv og intuitiv
intelligens.
Selv når skolen terper udenadslære, leverer den gavnlig
hjernegymnastik, for skal du huske kongerække, tabel eller salmevers,
skal du bygge dig reoler og skuffer med orden i sindet, hvor du
gemmer det huskede, så du kan genfinde det og genfinde det hurtigt,
når der er brug for det i den kombinationsevne, der er basis for al
problemløsning
Intelligens-prøvernes temmelig matematiske intelligens er ikke
nødvendigvis vejen til lykke - nogle har mere brug for charme, som er
en del af social-intelligens.
At begå sig på TV-skærmen er ofte vejen til maximal rigdom, magt og
ære, og kræver charme, stil og smag - og et godt netværk af venner (og
passende udseende)
"Genialitet" har i århundreder haft halvgude-status , for den kreative
fodboldspiller med de uventede finter har slægtskab med den geniale
general, der vinder slagene.
Det guddommelige ved geni-status er evnen til at gå ny veje og se
problemløsningen fra uvante vinkler og i en større sammenhæng end hvad
de middelmådige normale borgere finder naturligt.
Nietzsche respekterede krigens vigtighed for vor kulturs udvikling,
men interesserede sig nok så meget for det ikke-undertrykte
overmenneske , som er fri af hæmninger og ikke spilder resourcer på
normalitetens intetsigende rutiner.
Måske Nietzsches tanker kan hjælpe til, at man lægger slavemoralen fra
sig og derved får orden i sindet, så man indretter sin hukommelse til
hurtig søgning og genfinding og går den lige vej fra problem til
løsning ,
og derved opnår større lykke og mere gavn for medborgerne end hvad
vanetænkning tilbyder samfundet. Overmenneske-idealet er ikke om
undertrykkelse af undermennesker men er noget alle fra alle klasser
kan realisere.
Hegel og Marx beskrev det fremmedgjorte menneske som uden den "kontinuitet"/jordforbindelse
som det dyriske og stenalder- og bonde- mennesket havde og gav
opskrifter på en passende grad at "tilbage til naturen" og søgen
rødder og stop for forvirrende undertrykkelse
Selvom Nietzsche ikke var vild med disse to vulgærtyske
statsmagt-forgudere, så står han på skuldrene af dem - og på Rousseaus
skuldre og dermed på Jesu ord om at være som markens lillier og
himlens fugle.
|