I fredagens Groft Sagt, Berlingske Tidende, kunne man læse følgende:
=
Med en gyser citerer /Groft sagt/ hermed fra en Ritzau-artikel, trykt i
Berlingske Tidende, torsdag: »Problemet med de svenske studerende er
vokset år for år, og de udgjorde 26% af samtlige nyoptagne på
lægestudiet i år.
Men i endnu højere grad har svenskerne invaderet dyrlægestudiet, hvor
44% af de nye pladser efter sommerferien i år er blevet tilbudt
svenskerne«. Uagtet at muslimske medborgere i lighed med andre medlemmer
af det danske paradis lever som blommer i æg, har det længe været
almindeligt på dagbladet Politiken at se en parallel mellem muslimers
vilkår i dagens Danmark og antisemitismen i 1930ernes Tyskland, og
bladet har forsvaret denne påstand ved at hævde, at hvis man satte ordet
jøde ind i stedet for ordet muslim i alle offentlige omtaler, kunne man
selv se, hvor rystende galt det står til.
Nu kan /Groft sagt/ imidlertid fornøje Politiken med, at det står endnu
værre til med fremmedfrygten, fremmedhadet, anti-humaniteten osv., osv.,
end selv Politiken har haft for øje. Prøv blot at skifte »svenskerne« og
»svenske« ud med »muslimerne« og »muslimske« i ovenstående Ritzau-citat,
så får man syn for sagn. Det er sandelig heller ikke morsomt at være
svensker i Danmark.
Claes Kastholm Hansen.
=
Hvornår mon man dropper jødeprøven?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk