Mozart: Karakterafvigerens umoralskhed kan være positiv.
Mozarts far gjorde sin søn til et geni, men også så selvtilfreds, at
han var flabet og psykopatisk og utaknemlig mod sin far, hvis råd om
partnervalg han ikke ikke fulgte og det var extrem umoralskhed
dengang, som for muslimer idag
Det er godt for menneskeheden, at denne komponist var konstant
produktiv, når han ikke gamblede og nød storbyens luksus.
Havde han aflydt tidens moralbud og haft empati med sin stakkels far
da denne blev enke, så havde vi haft færre operaer, symfonier og
kammermusikalske perler.
Når læger idag klistrer sygdomsetikette på amoralske "karakterafvigere"
eller psykopater som de engang kaldtes, er det uden respekt for
objektiv naturvidenskab og traditionel lægevidenskab - psykiaterne er
bl.a. stikirenddrenge for statsjuraen, der har brug for blåstempling
af justitsmord pr behandlingsdomme og tvangsindlæggelser.
Mozart var ikke syg, hvilket karakterafvigere heller ikke er. Andre
genier mener de misundelige forskere at kunne klæbe skitzofreni,
depression, autisme, Asperger og andre diagnoser på, men Mozart var en
sundt handlende gennemkommerciel handelsmand, der aldrig komponerede
fordi følelser eller kunsten drev ham, men fordi nogen ville give ham
penge for det. Han var gennemprostitueret og som så mange af disse, en
lykkelig luder.
Hans arrogance og frækhed overfor arbejdsgivere var extremt
karakterafvigende og psykopatisk-afstumpet med den tids øjne.
Han var liderlig, men aldrig forelsket og om han fik børn pga glæde
ved at lege med dem eller af pligt, ved vi ikke - han var ihvertfald
ikke ambitiøs på deres vegne som hans far havde været, og hvad han
nok havde alt at takke sin succes for.
Efter en sparende far, kommer en ødsel søn.
Karakterstyrke er ordholdenhed og den lærer alle hvis omgivelserne
kræver den. Mozart lærte , at være knap så arrogant overfor sine
arbejdsgivere, af at han blev fattig ellers , og han døde ikke
fattig, selvom han begravedes i en fællesgrav.
Personlighed, karakter og psyke er begreber, der overlapper
karakter - som nogle har beskrevet som lag på lag af vaner, altså
noget tillært og ikke nedarvet. Hans kejser havde af sit gode hjerte
indført samme oplysningstids-friheder, som hvad fransk revolution
tilkæmpede sig kort efter Mozarts død, og det censurfri Wiens ånd var
en lykke for den frækhed for frækhedens skyld, som var drivkraft hos
Mozart.
|