Forening ønsker forbud mod tørklæder
Alvorlig mangel på D-vitamin, hårtab og fedme. Det er ifølge foreningen
Kvinder for Frihed konsekvensen af muslimske kvinders brug af
hovedtørklæde.
Derfor foreslår foreningen, at man indfører forbud mod, at umyndige
piger skal bære religiøst betinget tørklæde, skriver morgenavisen dato.
Det synspunkt kommer frem i debatbogen 'Maskeret tvang', der udkommer 8.
november.
»Vi mener at et forbud mod religiøse tørklæder er den eneste vej frem.
Tørklædet frarøver barnet den frie bevægelse. Det mener vi er et brud på
FN's børnekonvention, og rent sundhedsmæssigt er der fare for mangel på
D-vitamin, der dannes via sollys,« siger Vibeke Manniche, læge og
forkvinde for foreningen.
Kvinder for Frihed ønsker med bogen at skabe ny debat om den omstridte
beklædningsgenstand og muslimske kvinders levevilkår i Danmark, for der
er ifølge Vibeke Manniche behov for at sætte fokus på det, som hun
kalder tørklædeproletariatet.
»Vi taler om det tavse flertal, dem, der dårligt har en røst. Mange af
disse kvinder har ingen uddannelse eller er på kontanthjælp og er
underlagt en kultur, hvor de bliver udstødt af familien, hvis de ikke
bærer tørklæde. Det handler om, at disse kvinder skal oplyses om deres
rettigheder. De har lov til at bestemme over deres egen krop, og de skal
ikke fastholdes i det mobile fængsel, som tørklædet er,« siger Vibeke
Manniche.
--------------------------------------------------------------------
Kommentar: Tørklædet er også en overtrædelse af FNs kvindekonventions
Artikel 5
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/L19830008364-REGL
Artikel 5
De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler:
* a) for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærds-
mønster med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al
anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller
mindre værd end det andet, eller på fastlåste køns- roller;
* b) for at sikre, at undervisning i familiekundskab omfatter den
rette forståelse af, at moderskab er en samfundsfunktion, og aner-
kendelse af mænds og kvinders fælles ansvar for deres børns op- dragelse
og udvikling dog således at forstå, at hensynet til bør-nenes tarv er
det vigtigste i alle tilfælde.
--
Jeg ved, hvor meget De, præsident Kim Il Sung, med al Deres
hengivenhed har arbejdet for dette vidunderlige lands
uafhængighed og for Deres folks lykke...
Anker Jørgensen til Nordkoreas Præsident, 1984