I dagens Groft Sagt, i Berlingske Tidendes Magasin-tillæg, side 15, kan
man bl.a. læse følgende:
=
Kildekritik, tak!
· Ekstra Bladets forsidescoop i går var beretningen om Frikirken
Faderhuset, der ikke blot agter at flytte ind i Ungdomshuset på Jagtvej
i København, men tilsyneladende også er en skruppelløs sekt, der i sit
kølvand har efterladt en række af syge unge, der ikke blot har slavet
for sekten, men hvoraf de værst medtagne også har været indlagt på
diverse psykiatriske afdelinger.
Godt nok indeholdt historien ikke skyggen af dokumentation for de
uhyggelige påstande, men ikke desto mindre spredte historien sig med
lynhast til en række medier. Herunder Berlingske Tidende, DR,
Nyhedsavisen, B.T., TV2 Lorry, der alle med Ekstra Bladet som kilde
kunne viderebringe det lykkelige budskab, der passer som fod i hose som
optakt til det endelige opgør mellem de unge på Nørrebro og Frikirken
Faderhuset.
Kilden til historien er en 36-årig teolog, Birger Langkjer, der aldrig
har haft et embede. Til Ekstra Bladet oplyser han, at han har indsamlet
oplysningerne i et samvirke med Dialogcentret i Århus.
Et simpelt opslag på teologens hjemmeside, der væsentligst består af
billeder af hans forlovede samt hans øvrige familie, afslører dog, at
Dialogcentret - på trods af forfatterens indgående research af flere
sekter - pure nægtede at udgive det færdige værk, som derfor nu kun
eksisterer som download-
mulighed fra forfatterens hjemmeside.
Da Dialogcentret ellers gerne går i krig med underlødige trossamfund, må
man formode, at de sagde nej tak til udgivelsen for ikke at overtræde
den danske injurielovgivning. Den overvejelse gjorde en flerhed af
danske medier sig ikke!
Og forholdt sig helt sikkert totalt
kildeukritisk til historien.
Egon Balsby
=
En googling på Birger Langkjer giver følgende link:
<
http://www.dci.dk/?artikel=1223>
som er en artikel af Birger Langkjer på Dialogcentrets hjemmeside, om
Faderhuset.
Men det er i hvert fald rigtigt at hans bog 'Sekter i Danmark' har
måttet udgives på Etryk, i 100 eksemplarer, og i øvrigt kan downloades
gratis i pdf-format på hans hjemmeside:
<
http://www.langkjer.dk/>
En søgning på Dialogcentrets hjemmeside afslører at Birger Langkjers
artikel er en af flere artikler i Dialogcentrets blad /Den Nye Dialog/.
Skriv blot søgeordet 'Faderhuset' i søgefeltet øverst til venstre.
Ja, man skal altid forholde sig kritisk, også til kritikerne og
kritikernes kritikere
![Glad](images/smileys/glad.gif)
.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk