"Michael Weber" <michael@FJERNmichaelweber.dk> skrev i en meddelelse
news:4549d5a7$0$3557$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Rane" <ranemandenSLET@gmail.com> skrev i en meddelelse
>> Og hvad er dine kommentarer til de dokumenterede analyser og
>> meningsmålinger som de henviser til? Betyder *rofl* at du per
>> automatik ikke tror en dyt på dem, bare fordi de kommer fra den danske
>> forening?
>
> Lige præcis....hurra for det mentale "kill-filter" :P
>
Den Danske Forening har i sit nyhedsbrev medtaget meningsmålinger, der
stiller muhamedanerne i et alt for positivt skær.
Den tyske måling nåede frem til at kun 7 % støtter Bin Laden, hvilket er
urealistisk lavt, især når næste spørgsmål viser at 12 % tror at de fleste
muslimer i Tyskland støtter Al-Kajda.
Den danske undersøgelse offentliggjort i Jyllands-Posten virker som et
makværk, som giver et berolighedsforfalskende billede. Tilsyneladende har
næsten alle sande muhamedanere nægtet at deltage eller svaret falsk i den
meningsmåling. Ralf Pittelkow kritiserede da også undersøgelserne uden at
turde forkaste resultaterne fuldstændigt i følgende artikel:
http://www.jp.dk/meninger/artikel:aid=3742896/
Jyllands-Posten Offentliggjort 20. maj 2006 17:31
Integration og islamisering
Den seneste tids Rambøll-målinger for JP har givet øget viden om
holdningerne blandt muslimer i Danmark.
Nogle af tallene er dog ikke helt nemme at fortolke. Her er der brug for at
inddrage den viden, som man i øvrigt har om muslimske indvandrere. Gør man
sig ikke den umage, kan man komme galt af sted.
Et uheldigt eksempel sås i seneste nummer af Weekendavisen, hvor en artikel
gav et stærkt idylliserende billede af integrationen, blandt andet med
henvisning til dele af Rambøll- målingerne.
Når folk bliver spurgt til deres holdninger, passer deres svar langt fra
altid med virkeligheden. Måske kan de ikke lide at sige, hvad de faktisk
mener. Måske mener de principielt, hvad de siger, men gør ikke noget ved det
i praksis. Den mekanisme spores også her:
I undersøgelsen siger 80 procent af muslimerne, at hvis de kunne vælge frit,
ville de helst bo i religiøst blandede områder, altså sammen med danskere.
En forsker ved navn Hans Skifter Andersen konkluderer: »Det er med til at
aflive myten om, at muslimer ønsker at bosætte sig i områder med et flertal
af muslimer og skabe parallelle samfund, afsondret fra det danske.« (JP
15.5.)
Når muslimske indvandrere ofte slår sig ned i de samme boligområder, er det,
fordi de ikke kan få andet, lyder ræsonnementet.
Nu er det imidlertid kun en måneds tid siden, at JP bragte en artikel om
Mjølnerparken i København, hvor beboerne stort set er indvandrere med
overvejende muslimsk baggrund. Artiklen fortalte, at der var enorm ventetid
på 6-15 år for at få en lejlighed. Indvandreres søgning mod området har
altså intet at gøre med, at de her har mulighed for at få en lejlighed,
tværtimod.
Beboerformand Mohammed Aslam sagde da også: »Det skyldes vel, at man gerne
vil bo med familiemedlemmer eller folk, som man kender fra hjemlandet.«
Den føromtalte Hans Skifter Andersen erklærede dengang: »Indvandrere vælger
tit de såkaldte ghettoområder, fordi de kender nogen og har brug for et
netværk.« (JP 18.4.)
Der er ingen tvivl om, at en hel del indvandrere mener det, når de siger, at
de gerne vil bo sammen med danskere. Men der er betydelig afstand mellem,
hvor mange der siger det, og hvor mange der praktiserer det. Samme mønster
kendes fra skoleområdet.
Eller tag arbejdsmarkedet. Ifølge en nylig undersøgelse mener tre ud af fire
indvandrere, at de er uden arbejde, fordi arbejdsgiverne diskriminerer
personer med fremmedklingende navne. (Catinét/Ugebrevet A4) Kendsgerningerne
ser dog anderledes ud.
Den marokkansk fødte Ahmed Nihrane, der er en særdeles effektiv leder af
Jobexpres i Høje Taastrup Kommune, siger da også: »Manglende motivation
blandt flygtninge og indvandrere til at komme i job er et langt større
problem end diskrimination på arbejdsmarkedet. Og så er det en sejlivet myte
i indvandrermiljøer, at de ikke kan få arbejde.« (Børsen 25.4.)
Man bør i høj grad glæde sig over alle de indvandrere, der søger
integration, og opmuntre denne udvikling mest muligt. Men det kan ikke nytte
noget, at man i politisk korrekthed lukker øjnene for de åbenbare problemer
med etnisk og kulturel opsplitning af samfundet.
Opsplitning er vel at mærke ikke alene et spørgsmål om at bo adskilt, gå i
forskellige skoler og have dårlig kontakt med arbejdsmarkedet. Dybest set er
det et spørgsmål om, hvor lang afstand der er mellem befolkningsgruppernes
grundværdier, og hvor meget fællesskab de føler med hinanden.
I Rambøll-undersøgelsen føler kun lidt over halvdelen af muslimerne sig mest
knyttet til Danmark. En tredjedel er mest knyttet til deres oprindelsesland.
Når der i andre målinger spørges direkte, om man føler sig som dansker,
svarer endnu flere »slet ikke« eller »meget lidt.«
I forhold til de fundamentale værdier i samfundet, viser dagens
Rambøll-måling en skræmmende kløft: Halvdelen af muslimerne mener, at
ytringsfriheden aldrig bør stå højere end hensynet til religiøst funderede
regler og traditioner. Disse værdier styrede danske muslimers holdning til
Muhammed-sagen.
Ifølge gårsdagens måling mener over en fjerdedel af muslimerne, at
lovgivning i Danmark bør bygge på en blanding af grundloven og Koranen eller
ligefrem på Koranen alene. Blandt de unge har mere end hver tredje denne
opfattelse af islams rolle i det danske samfund.
I det hele taget finder man faktisk den stærkeste islamiske identitet blandt
de unge, som for de flestes vedkommende er født og opvokset i Danmark. De er
langt mere religiøse, pigerne går i stigende grad med tørklæde. Her skal man
holde sig for øje, at det påvirker deres syn på samfundet, da islam også er
politisk rettesnor.
Den franske islamforsker Olivier Roy taler om en genislamisering af unge
muslimer i Europa. Denne forstærkede islamiske identitet knytter sig ikke
til hjemlandets traditioner, og den har ikke den store autoritetstro over
for de lokale imamer. Den er mere globaliseret.
Disse unge føler sig først og fremmest som del af muslimernes globale
fællesskab, ummaen. Et fællesskab, som de ikke mindst oplever via
internettet og andre medier. De søger på egen hånd mod en oprindelig udgave
af islam, hvor man finder den rene, uforfalskede åbenbarede sandhed.
De ser denne rene islam som en modvægt mod Vestens dominans i verden. Den
religiøse identitet er således sammenvævet med en politisk holdning, som er
stærkt kritisk mod Vesten og betragter et samfund baseret på shariaen, den
islamiske lov, som idealet. Olivier Roy peger på, at denne islamisering hos
nogle fører til radikalisme.
En tysk undersøgelse viser, at tyrkiske indvandrere er blevet langt mere
religiøse - antallet af strengt religiøse er eksploderet fra otte procent i
2000 til 28 procent i 2005. I 2000 gik 27 procent ind for, at kvinder skal
gå med tørklæde, i dag er det 47 procent.
I Storbritannien svarede fire ud af ti muslimer til almindelig bestyrtelse,
at de ønskede shariaen indført i områder med muslimsk flertal.
Denne udvikling må dog på ingen måde gøres til hele billedet. Det mest
sikre, man kan udlede af Rambøll-målingerne er, at mønsteret er broget.
Danske muslimer er meget forskellige. Men en islamisering vinder frem, som
udgør en voksende trussel mod integrationen.
artikel slut