""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ho53c4.1dej4ztmd4x38N%per@RQNNE.invalid...
> Poul Nielsen <mega@lan.com> wrote:
>
>>
http://ekstrabladet.dk/112/article238568.ece
>
> Et klippeklart eksempel på et racistisk mord.
Der står i artiklen at 3 af gerningsmændene anråbte Allah mens de begik
udåden, så det tyder ikke på et racemord i oprindelig forstand.
Det er også interessant at både øjeudrivning og afbrænding som i denne sag
er en del af sjaria-lovgivningen, som her beskrevet af Glistrup:
citat start
Mest iøjnefaldende er dog nok den drakoniske straffebestialitet:
Ihjelsultning, øjeudstikning, anden lemlæstelse og halshugning i
raffinerede specialudformninger er samfundets hyppige reaktion på
dagligdagens kriminalitet. Dødsstraf ved stening anvendes bl.a. overfor
homosexuelle. Forfærdede FN-folk i Somalia berettede til Göteborg-Posten
10. januar 1993 om at 5 kvinder, anklaget for ægteskabsbrud, blev stenet
til døde, mens en sjette fik 100 piskeslag. TVA 15. december 1992 viste en
somalisk feltmadras, som stod foran sin dødsstraf.
Hævnmotivet er klart og barokt, når brandstifteren brændes og gravrøvere
sættes til at grave en grav, hvori han begraves levende. Eller når
vareforfalskeren af piskende politibetjente drives gennem byens gader med
pligt til igen og igen at udråbe sit bedrag.
Sura 24, vers 1: »Horkvinden og horkarlen skal I piske, hver med 100
svøbeslag, og for Allahs religions skyld ingen medlidenhed vise dem«.
Gennempiskning rammer også den, der drikker alkohol, som kvinde har
førægteskabelig sex eller giver anden anledning til offentlig anstød eller
vrede. At tale nedsættende om Muhamed, medfører ofte dødsstraf.
Med hjemmel i 5. Sura vers 42 får tyven afhugget højre hånd. Ved
gentagelse også venstre. Gribes han tredie gang, må han sige farvel til
begge sine fødder. Da straffene er fastsat af Allah, kan der i princippet
ikke blive tale om formildelser eller benådning.
De afskårne legemsdele ophænges på markedspladsen til offentlig beskuelse.
TV-transmissioner af alt dette forekommer. Denne ekstreme offentlighed i
strafferetsplejen bygger ikke på afskrækkelse af andre, der kunne tænkes at
forbryde sig, men på, at hele forbryderens slægt skal skammes ud og
ærekrænkes som en væsentlig del af strafsanktionens indhold.
citat slut
(Mogens Glistrup: De Fremmede i Landet, kap.43,V)