eastrup@gmail.com wrote:
> eastrup@gmail.com wrote:
> > Jeg glemte et link til artiklen (nedenstående) det kommer derfor her:
> >
> >
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/artikel:aid=309620
> >
> > eastrup@gmail.com wrote:
> > > Bemærk venligst i denne sammenhæng at det nuværende regerende parti
> > > i Tyrkiet (Retfærdigheds- og Velfærdspartiet (AK)) bakker op/støtter
> > > op om, samt accepterer denne udvikling fuldt ud. Retfærdigheds- og
> > > Velfærdspartiet (AK).
> > >
> > > Tyrkiet bør derfor under ingen omstængheder optages som medlemsland i
> > > EU.
>
> Her følger så lidt mere om hvorfor Tyrkiet ikke bør optages i EU:
>
> Artikel:
>
> EU bekymret for tortur og censur i Tyrkiet
>
> EU-Kommissionens rapport i næste uge om Tyrkiets muligheder for at
> opnå EU-medlemskab vil især kritisere Tyrkiets fortsatte
> undertrykkelse af ytringsfriheden. Nyt forsøg på at løse krisen
> mellem Tyrkiet og Cypern, der endeligt kan afspore Tyrkiets
> optagelsesforhandlinger.
>
> BRUXELLES: Det bliver et mørkt billede, som EU-Kommissionen i næste
> uge i en rapport vil tegne om Tyrkiets muligheder for nogensinde at få
> det eftertragtede EU-medlemsskab.
>
Klipp.
>
> Det vil først ske, hvis Tyrkiet inden årets udgang ikke har bevæget
> sig på spørgsmålet om anerkendelse af Cypern - herunder især
> opfyldelsen af den såkaldte Ankara-protokol om at åbne sine havne og
> lufthavne for trafik fra den græsk-cypriotiske del af Cypern, som er
> den internationalt anerkendte.
>
> »Tyrkiet har stadig nogle uger at løbe på. Men hvis den tyrkiske
> regering ikke snart begynder at bevæge sig på Ankara-protokollen,
> står vi over for en krise,« siger en diplomatisk kilde i Bruxelles.
> Han vurderer, at EU-landene på deres topmøde i december ikke har
> andet valg end at indstille optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, hvis
> der inden da ikke er kommet noget gennembrud.
>
> Finsk kompromis
>
> Men allerede inden fremlæggelsen af EU-Kommissionens rapport om
> Tyrkiet i næste uge vil det nuværende finske EU-formandskab forsøge
> at finde en løsning på striden mellem Tyrkiet og den
> græsk-cypriotiske regering. Den finske udenrigsminister Erkki Tuomija
> vil prøve at samle udenrigsministrene fra Cypern, Tyrkiet, Grækenland
> og repræsentanter fra den selvudråbte tyrk-cypriotiske republik på
> den nordlige halvdel af øen til nye forhandlinger i Helsinki på
> søndag for at bryde dødvandet. Formålet er at få tilslutning til et
> finsk kompromisforslag, hvorefter Tyrkiet åbner fuldt ud for samhandel
> med Cypern mod, at en enkelt havn i den tyrk-cypriotiske del også
> åbnes for international handel. Men det stod i går ikke klart, om
> mødet vil finde sted.
>
Klipp
>
> Link til artikel:
http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=816856/
>
> Torben Østrup
>
> email: eastrup@gmail.com
Artikel:
Skærpet krise om Tyrkiet i EU
Af: Ole Bang Nielsen, le@berlingske.dk
Et forligsmøde mellem Tyrkiet og Cypern er aflyst. Det skærper krisen
om, hvorvidt Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU kan fortsætte.
BRUXELLES: Striden mellem EU og Tyrkiet om dets anerkendelse af Cypern
ser nu ud til at skulle køre helt frem til mållinjen - nemlig den 1.
januar - efter at den tyrkiske regering i går sagde nej til at deltage
i et møde på højt politisk plan i Helsinki i weekenden. Mødet
skulle forsøge at løse krisen.
Men det tyrkiske nej kom ikke bag på mange iagttagere i Bruxelles,
hvor man mener, at det nuværende finske EU-formandskab har været for
optimistisk med hensyn til at løse krisen allerede nu.
Forventningen er fortsat, at hverken Tyrkiet eller Cypern vil flytte
sig en tøddel før EUs næste topmøde i midten af december, og at en
mulig løsning - som sædvanligt, når det gælder Tyrkiet - skal
findes i dramatiske sidste-øjebliks forhandlinger.
EUs udvidelseskommissær Olli Rehn havde ellers på forhånd opfordret
både Tyrkiet og Cypern til at tage imod tilbuddet fra det finske
formandskab for at undgå et frontalt sammenstød før topmødet.
Det finske formandskab har fremlagt et kompromisforslag til en løsning
af krisen mellem Tyrkiet og den græsk-cypriotiske regering, der er
ø-statens internationalt anerkendte, men som Tyrkiet stadig ikke
officielt har anerkendt.
Noget for noget
Som en betingelse for at indlede optagelsesforhandlingerne med EU
sidste år skrev Tyrkiet under på den sådanne Ankara-protokol gående
ud på, at Tyrkiet inden udgangen af 2006 skal åbne sine havne og
lufthavne for trafik fra Cypern som et første skridt mod en
anerkendelse. Det har Tyrkiet afvist, så længe den selvudråbte
tyrk-cypriotiske republik på den nordlige halvdel af øen stadig er
handelspolitisk internationalt isoleret.
Det finske forslag går ud på, at Tyrkiet åbner for Cypern ifølge
Ankara-protokollen, mod at den største havn i den tyrkisk
kontrollerede del af Cypern, Famagusta, også åbnes for international
trafik.
Som modydelse har den græsk-cypriotiske regering forlangt, at et
område syd for Famagusta - Varosha - igen kommer under
græsk-cypriotisk kontrol. Det er i øjeblikket en del af FNs
bufferzone mellem den græske og tyrkiske del af Cypern.
Men der er også andre problemer, blandt andet om hvorvidt Tyrkiet kan
bruge en lufthavn nord for Nicosia til at fremme turismen til den
nordlige del af øen.
Officielt har hverken Tyrkiet eller Cypern afvist det finske
mæglingsforslag, og forhandlingerne om det ventes at gå videre. Men
fra tyrkisk side er man bekymret for, at den konservative græske
regering er blevet mere lydhør over for de græsk-cypriotiske
standpunkter, og at Tyrkiet kan stå over for en afvisningsfront
bestående af både Cypern og Grækenland op til EU-topmødet i
december.
Mulighederne for at finde en løsning er langtfra udtømte endnu, siger
kommissionskilder i Bruxelles. Men da EU-Kommissionen i næste uge vil
fremlægge en stærkt kritisk rapport om Tyrkiets mangel på fremskridt
i forhold til at opfylde EUs betingelser vedrørende
menneskerettigheder og ytringsfrihed, vil det internt øge presset i EU
for at suspendere optagelsesforhandlingerne. Det vil igen øge presset
på den tyrkiske regering for at give indrømmelser i striden om
Cypern.
link til artikel:
http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=818172/
Torben Østrup
e-mail: eastrup@gmail.com