Grundloven
§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig
borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans
tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke
påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog
mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.
----------------------------------
Ad.1.
Hvilket arbejde betrygger den arbejdsduelige borgers tilværelse?
Der er kun ganske få jobs, der ikke er stressende eller har
sundhedsskadelige påvirkninger gennem fysiske og/eller psykisk
anstrengelse, kemikalier og lign., så hvor er det arbejde der skal
betrygge borgerens tilværelse?
-----------------------------------
Ad. 2.
Der er mange mennesker der er på overførselsindkomst og som anses som
værende uegnede til at ernære sig selv.
Mange af disse mennesker gives der ingen mulighed til at ernære sig
selv, selv om de fint ville kunne gøre det. Der er end ikke givet dem
den mulighed, at de kan dyrke deres egen føde, ved at der kvit og frit
gives dem et stykke jord til rådighed, hvorved de kunne ernære sig
selv og sine, ved netop at dyrke deres egen føde. (Staten råder over
flere mia. kroner til sådanne projekter (overskuddet på
statsfinanserne), dersom regeringen og folketinget have menneskeblod og
menneskehjerte til at gøre det)
Endvidere ville det kunne være muligt for dem, på
overførselsindkomst, at bygge sig en billig bolig, dersom man gav dem
mulighed for at få vennetjenester til at bygge boligen med, uden at
det blev anset som "sort arbejde".
-------------------------------------
Jeg ved godt det er utopi i vort samfundssystem, af i dag, at mennesker
bliver respekteret som værende levende, livgivende og livsbekræftende
mennesker.
Menneskene anses som værende produktive arbejdsredskaber og som derfor
kun opfattes som værende produktive objekter for et hungrende
globaliseret produktionsmarked, der skal producere flere og flere
unyttige genstande, for at forsøde menneskenes totalt intetsigende
døde liv, der gennemleves i storbyer, hvor det døde liv gøres
levende. Ligesom døde billeder i en film gøres levende ved at der
bliver sat sving i filmrullens hjul.
Det levende liv i den omkringlevende natur, uden for de døde byer,
bliver på det skammeligste nedskudt og trådt under fode, så selv det
levende, livgivende og livsbekræftende liv bliver dødt og dermed skal
gøres levende ved hjælp af det dødes hæsblæsende dødsræs, så
menneskene kan få følelsen af at leve livet.
Jo, der er godt nok noget galt i Danmark, men det er vi ikke alene om,
sådan er det over hele Jorden.
Spørgsmålet er blot, hvornår tør de levende, livgivende og
livsbekræftende mennesker sige »STOP!« til det døde liv de føler
sig tvungne til at leve?
Med levende, livgivende og livsbekræftende hilsner
Lars Kristensen
|