MazSpork@gmail.com wrote:
> Sidste lørdags kronik i Information, som pt. har landets heftigste
> debat om den polariserede danske politiske scene. Til alle jer, som kun
> kan argumentere med negativt fortegn og som i jeres ideologi glemmer
> mennesker - her er en grimrende analyse af de potentielle farer ved
> populistisk, nationalromantisk, negativt ladet politik.
>
>
> (Kronikøren er en af de godt 60 personer, som har anmeldt en række
> DF-politikere for overtrædelse af racismeparagraffen. Her fortæller
> han hvorfor - i form af en analyse af partiet, dets indflydelse på
> dansk politik og konsekvenserne heraf.)
>
>
> Hadets parti og samfundets krise
>
> Det har været en forstemmende oplevelse at følge udviklingen i den
> sidste halve snes års politiske debat herhjemme.
>
> Holdninger, opfattelser og politisk sprogbrug, som for blot 10-15 år
> siden blev anset for at være horrible og helt ude i hampen, er
> pludselig blevet udbredte og accepterede og noget, som ledende
> politikere og medierne enten mere eller mindre identificerer sig med
> eller i hvert fald opfatter som et normalt element i vores politiske
> kultur og debat. De dage, hvor Poul Nyrup Rasmussen i Folketinget
> fortalte Dansk Folkeparti, at "stuerene, det bliver I aldrig", er for
> længst forbi.
>
> Man taler om tonen, der er blevet skærpet, således i forfatternes
> henvendelse i sin tid til offentligheden. Men det er ikke blot den
> skingre tone og den hadske retorik, der er slået igennem. Det er også
> indholdet i det politiske budskab, der fra Folketingets talerstol og ud
> i en stor del af medierne føres frem af det, der en gang blev
> karakteriseret som det ekstreme højreparti, Dansk Folkeparti, og som
> journalister i dag, efter henstilling fra partiet selv, ofte kalder det
> nye midterparti.
>
> Men er det virkelig et midterpartis budskab, vi hører?
>
> "Islam med de tendenser vi har set - fundamentalistiske tendenser -
> bør bekæmpes i allerhøjeste grad." Således opstillede Pia
> Kjærs-gaard selv målsætningen under Folketingets åbnings-debat i
> 2001.
>
> "Islam hører ikke til i Europa, og vores førsteprioritet må være at
> repatriere muslimerne. Islam truer vores fremtid- Den tro tilhører en
> mørk fortid," sekunderede Mogens Camre på DF's årsmøde i 2004.
>
> Og fra Folketingets talerstol kunne pastor Jesper Langballe forkynde,
> "at islam og kristendommen og kristenheden ikke kan trives i en
> fredelig sameksistens i det samme land, og at islam er en tikkende
> bombe under den vestlige verden- Der er tale om en religion, som med
> det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa."
> (Folketingets møde den 31. maj 2002).
>
> Endelig kunne folketingsmand Martin Henriksen fuldende karakteristikken
> ved slet og ret at betegne islam som en "terrorbevægelse" (citeret i
> Politiken 2. december 2005).
>
> Igen og igen hører man også fremtrædende DF-politikere i grove
> vendinger og oprullende et skrækscenario advare mod et multikulturelt
> samfund, som da landsformanden for partiets ung-domsorganisation ,
> Kenneth Kristensen, på DF's landsmøde i 2001 forsvarede en af DFU's
> plakater:
>
> "På vores plakat hævder vi, at det multietniske samfund er
> ensbetydende med et samfund præget af massevoldtægter, grov vold,
> utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og
> bande-kriminalitet."
>
> Eller som det hed på folketingsmedlem Louise Freverts famøse
> hjemmeside: "Dan-marks giftigste og mest livsfarlige cocktail er:
> Menneskerettigheder + religionsfrihed + integration" (hjemmeside den
> 15. september 2005). Det var også her, der blev talt om muligheden for
> at bevare slynglerne i russiske fængsler for 25 kr. om dagen og om
> nødvendigheden af at "stoppe kræftangrebet" (hjem-meside den 16.
> september 2005).
>
> Svarende til skrækscenariet med det multikulturelle samfund tegnes
> igen og igen billedet af islam som en både dum og ond religion: "Det
> drejer sig om at drive denne ondskabens ideologi ud af den vestlige
> civilisation," proklamerede Mogens Camre på DF's årsmøde i 2001.
> "Islam er en afstumpet religion," gentog det unge DF- folketingsmedlem
> Morten Messerschmidt nogle år senere i Jyllands-Posten, Århus (den 7.
> februar 2005). Og i en DF-pressemeddelelse fra 2003 erklærede det
> håbefulde unge menneske skråsikkert, at islam er den "alt overvejende
> årsag til, at de muslimske lande ligger i demokratisk og økonomisk
> ruin" (pressemeddelelse den 3. juni 2003), og Pia Kjærsgaard
> karakteriserede i Politiken rask væk en hel verdensdel som
> "tilbagestående og uvidende".
>
> I forlængelse af det opstillede fjendebillede og det angivne
> skrækscenario kritiseres respekt for menneskerettigheder og en
> humanistisk grundholdning som udtryk for blødsødenhed og som værende
> farlig for det nationale fællesskab. Ja, pastor Søren Krarup har
> endda udtalt, at respekt for menneskerettigheder ligefrem er udtryk for
> en "elitær" og "totalitær" tankegang, og at DF's kampagne mod de
> fremmede er en "modstandsbevægelse"! Sort gøres til hvidt, og hvidt
> gøres til sort i en grotesk omvending af alle gængse
> moralforestillinger.
>
> DF er ikke et fascistisk parti. Det bekender sig til det danske
> demokrati, og det har ikke noget SA, som det sender ud i gaderne. Men
> dets demokratiforståelse er begrænset til demokrati som
> majoritetsvælde. Der er ingen respekt for afvigende meninger og
> kritiske holdninger. DF har krævet en forsker afskediget fra sin
> stilling og hele institutter nedlagt, fordi partiet ikke brød sig om
> de pågældende forskeres meninger, medens man omvendt har sikret
> bevillinger til personer, som man regner med kan levere
> forsknings-resultater, der er skræddersyet til DF-politikernes
> ideologiske formål. DF-politikerne er simpelthen på krigsfod med
> pluralisme, mindretalsbeskyttelse, samt fri og uaf-hængig forskning,
> elementer som er lige så vigtige i et fungerende demokrati som
> flertalsstyret.
>
> Den mest fatale brist er imidlertid forestillingen om den rene, rensede
> nation. DF-politikerne hader og forfølger både de anderledes værende
> og de anderledes tænkende. Politiske modstandere karakteriseres i
> vendinger så grove, at man ikke har set mage hertil i dansk politik
> siden højreekstremistiske gruppers politiske sprogbrug i 30'erne og
> under krigen. Og holdningen til og hetzen mod etniske mindretal leder
> tanken hen mod nazismens hetz mod jøderne i Weimarrepublikken. Prøv i
> udtalelser som ovenfor refererede at erstatte ordene "islam" og
> "muhamedanere" med ordene "jødedom" og "jøder". Der er ikke tale om
> nogen gængs politisk argumentation, men om brøl, en vedvarende gejlen
> op til had og forfølgelser.
>
> Det er måske ikke så mærkeligt endda, men meget betegnende for
> partiet, at en hel stribe af lokale formænd adspurgt af en journalist
> ikke havde det mindste imod optagelse af nazister i partiet. Nogle
> mente dog, at man ikke skulle tale højt om det. Kun én enkelt var
> imod af principielle grunde.
>
> Det er dette parti, denne politiske ideologi, denne politiske retorik
> og den type politikere, som Anders Fogh Rasmussen i sit spil om magten,
> efter selv at være steget op fra den kreative bog-førings skandale,
> har trukket ind i den politiske varme og gjort til et grundlag for sin
> regering. DF har herunder fået en indflydelse som intet tilsvarende
> højrepopulistisk parti i Europa har opnået, måske bortset fra den
> som Jörg Haiders parti i Østrig havde i en periode og Gianfranco
> Finis Alleanza Nationale under Berlusconi.
>
> Til gengæld for de indenrigspolitiske gevinster har statsministeren
> så været parat til at sætte hele landet i en international
> krisesituation, grave grøfterne endnu dybere i dansk politik samt mere
> grundlæggende - og som det værste af det hele - medvirke til det
> danske samfunds og den danske politiks fortsatte bevægelse ud ad en
> bane, som i det lange løb kan blive helt fatal.
>
> Denne risiko hænger sammen med en dybtgående krise i hele vores
> politiske system, en krise som aldrig bliver diskuteret. Der bliver
> ganske vist talt meget herhjemme, også under Muhammed-krisen, om
> værdier og værdikamp. Men hvad er det egentlig for værdier, vi har,
> og som er dominerende? Det traditionelle samfunds værdier, som udgør
> hovedelementet i DF's positive modstykke til det tegnede fjendebillede
> og skrækscenariet af det multikulturelle samfund, og som også går
> igen i Brian Mikkelsens forsøg på kunstigt at puste liv i
> national-romantikken, er for længst blevet undergravet først af den
> moderne industrielle kapitalismes revolutionerende omvæltning af alle
> sociale forhold og værdier og i dag af den globale kapitalismes
> fremtrængen over hele kloden og gennemtrængning af alle livsforhold.
>
> Opløsningen af hidtidige værdier og relationer, den
> altgennemtrængede kommercialisering og atomiseringen af samfundet har
> fuldendt den proces, som den moderne politiske sociologis klassikere
> alle tidligt identificerede, og som Weber kaldte affortryllels", som
> Marx kaldte fremmedgørelse og Durkheim kaldte anomi. Emile Durkheim
> påpegede tillige, at et samfund, der kun hviler på den nøgne
> kontante interesse, har en enormt svækket sammenholdskraft.
>
> Også vores politik er blevet forvandlet. Som påvist af den norske
> magtudredning (men desværre ikke af den danske) er demokratiet ved at
> "forvitre". Selv i rodfæstede demokratier som de skandinaviske er
> denne proces vidt fremskreden. De store folkelige bevægelser for
> demokratisk deltagelse og den klassiske demokratiske politiske kultur
> er væk. I stedet er trådt et brugerdemokrati, hvor atomiserede
> forbrugere kan vælge mellem de varer, som de konkurrerende politiske
> firmaer udbyder under overdådig udfoldelse af reklamer og spin.
> Politikerne er fra demokratiske tillids-mænd/kvinder blevet
> forvandlede til magtens professionelle teknokrater og kræmmere. Og
> når borgerne engang imellem bryder ud af dette mønster og gør brug
> af deres demokratiske ret til at ytre sig og demonstrere, bliver de
> svinet til af statsministeren og de ham følgagtige medier. Men
> situationen er endnu mere alvorlig.
>
> Alle historiske erfaringer viser nemlig, at der i perioder, hvor den
> genuine sammenhængskraft i et samfund er svækket, kan opstå stærke
> bestræbelser både i bunden af samfundet og i toppen for en "negativ
> afgrænsning".
>
> Når man ikke længere kan identificere sig positivt, så gør man det
> negativt gennem aggression over for "de andre". Demokratiets forvitring
> og den generelle samfundsmæssige identitetskrise har skabt en ganske
> farlig situation.
>
> Og i den situation har vi herhjemme fået indrettet os med en regering,
> der af taktiske grunde støtter sig til et højrepopulistisk,
> aggressivt nationalromantisk parti, et parti hvis ledende politikere i
> årevis har pustet til hadets ild. Foreløbig er det stadig kun blevet
> til gløder og småbål, men måske kan det en dag flamme op til en
> altødelæggende brand. Det er det dystre langtidsperspektiv i den
> nuværende situation.
Ak. Et skræk - scenarie ud i projection og forskydning. Gad vide hvem
som skrev det?
Jeg vil gentage indledningen -
"Til alle jer, som kun
kan argumentere med negativt fortegn og som i jeres ideologi glemmer
mennesker - her er en grimrende analyse af de potentielle farer ved
populistisk, nationalromantisk, negativt ladet politik. "
Og spørge. Gad vide hvem det egentlig er, vedkommende beskriver, når
der whines over andre menneskers populistiske, NEGATIVT LADET politik
Forefindes der da bare en sætning i hele det polemisk, manipulerende
indlæg, som ikke er negativt ladet ?
Jeg vil gøre forfatteren opmærksom på den ydelse, der kan yde
bistand her.
http://www.cityterapi.dk/index.php?id=124&gclid=COOurcbZjIgCFR18QgodlgnSAw
"Retfærdigheds vrede - kan føre til fantasien om hævn eller få dig
til at gennemføre en uretfærdig gerning for at modbevise dem der
repræsenterer uretfærdigheden. Uretfærdighedens vrede giver f.eks.
grobund for at skabe foreningsliv med politiske og moralske budskaber."
Regards Bruun