---

En spirituel opfindelses opståen: Dagdrømme

Rival-kampe hos dyr fører undertiden til, at taberen gør ydmyghedstegn
og bøjer nakken(evt blotter struben), mens vinderen skåner og rankt
går imponeregang. At blive ved med stolt skræmmende parade kan befæste
overmagten længe og kræver stålsat overdrivende "dagdrøm om extrem
styrke og kløgt", så det blev almindeligt at bilde sig ind at være
lykkelig og derved signalere lykke og give andre mindreværdsfølelse.

Der var også fordele ved tillært hjælpeløshed evt masochisme,
beskedenhed og drøm om sikker ydmyg slavestatus, som gør ufarlig og
dermed accepteret, og de to modsatte strategier kan virke
sideløbende - med klædelig hyklerisk høflighed samtidig med megalomane
dagdrømme, mens man lever sig ind i heroisk fiction, Homer-historie,
actionfilm, nintendospil osv.

Religion føjede lag på lag af kreative bedrag ovenpå disse
selvbedrage, der både fostrede selvhad fx dårlig samvittighed - og
blåstemplet farisæisk overmod ved at være blandt de "frelste".

Når krigstrætte stenalderfolk indgik fredsaftale, søgte de klogt og
diplomatisk at opsplitte modpartenmed *del-og-hersk* alliancepolitik -
og siden bryde traktat-løfterne.

Evnen til at lyve overbevisende blev en cirka så væsentlig magtfaktor
som våbenstyrke, og derfor forfinedes bedrag-evner, og man narrer
bedst, når man selv tror på sin løgn, så dagdrøm er en af de måder,
hvorpå alle mennesker er sindsyge og ufornuftige i en sådan grad, at
udpegning af særlige extrem sindsyge kun kan blive "dem der har gjort
sig så upopulære, at de er kz-indespærret (evt frivilligt) på
psykiatriske behandlingstilbud.

Sindsyge har ofte dårlig sygdomserkendelse - det gælder jo også for
næsten alle, for vi er tvungen af gruppepresset til at simulere
lykkelige dvs simulere "psykisk sundhed", hvilket bedst defineres som
gennemsnitlig eller _populær med leder-magt_