Jesper wrote:
>
http://politiken.dk/udland/article186134.ece
>
> Ægtefolk efterlader konerne i udlandet
> Danske ambassader oprustes til at hente dumpede hustruer tilbage til
> Danmark.
>
> Ferien i hjemlandet udvikler sig hvert år til et mareridt for flere
> udenlandske kvinder med bopæl i Danmark.
>
> Uden pas og penge efterlades de alene i hjemlandet, mens ægtemanden
> rejser tilbage til Danmark.
>
> Otte kvinder efterladt sidste år
> Konedumping kaldes det, og problemet er én af årsagerne til, at
> Udenrigsministeriet nu opruster de danske ambassader visse steder i
> verden.
>
> Sidste år hjalp Udenrigsministeriet i alt otte kvinder tilbage til
> Danmark, der alle var blevet dumpet af deres mænd. Tre af dem blev
> efterladt i Tyrkiet, fire i Pakistan og en enkelt i Albanien. I år har
> Udenrigsministeriet foreløbig hjulpet tre kvinder hjem fra Pakistan og
> en fra Tyrkiet.
>
> Men antallet af dumpede kvinder skønnes at være langt højere.
>
> »Jeg tror, at vi kun hører om en brøkdel af sagerne, for det kræver, at
> kvinderne tager kontakt til os, og det er ikke altid lige nemt. Det
> forudsætter, at de ved, vi eksisterer, og at de kan komme i kontakt med,
> ligesom kvinderne formentlig ikke altid kontakter os af frygt for
> konsekvenserne i forhold til familien. Det gælder ikke mindst i sager om
> tvangsægteskaber. Derfor tror jeg, at vi kun ser toppen af isbjerget«,
> siger Lars Thuesen, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice, der
> bistår strandede danskere i udlandet.
>
> Problemer med papirerne
> Problemet med konedumping blev kendt for et par år siden, hvor
> Udenrigsministeriet havde kendskab til 20 tilfælde, hvor koner og deres
> børn var blevet forladt uden muligheder for at komme tilbage til
> Danmark.
>
> Blandt de dumpede kvinder er både danske statsborgere og kvinder med
> opholdstilladelse i Danmark. Mens Udenrigsministeriet umiddelbart kan
> hjælpe danske statsborgere, kniber det mere med dem, der blot har en
> dansk opholdstilladelse.
>
> Enkelte lande accepterer nemlig ikke, at Danmark blander sig i sager om
> deres egne statsborgere.
>
> Hvordan Udenrigsministeriet alligevel til tider formår at hjælpe dumpede
> kvinder hjem, vil Lars Thuesen ikke gå nærmere ind i.
>
> »Vi vil også gerne kunne hjælpe disse kvinder fremover, og det skal ikke
> være nogen hemmelighed, at hvis det slipper ud, hvordan vi hjælper dem,
> vil det blive vanskeligere for os fremover. Men det er sket, at vi har
> samlet kvinden op på et gadehjørne ude i verden og kørt hende til
> lufthavnen eller et krisecenter«, siger Lars Thuesen.
>
> Sagstyper i vækst
> Sammen med konedumping fylder sager om tvangsægteskaber,
> børnebortførelser og unge mænd, der ikke har aftjent militærtjeneste i
> oprindelseslandet og derfor får problemer under en ferie i hjemlandet,
> ifølge Lars Thuesen mere og mere på en række danske ambassader i
> udlandet.
>
> »Det er ofte meget vanskelige sager og tidskrævende sager at håndtere,
> så det er en del af baggrunden for, at hele Borgerservice-området er
> nødt til at blive opprioriteret. Sagerne fylder meget på vores
> ambassader i f.eks. Ankara, Islamabad, Teheran, Bagdad, Damaskus, Algier
> og Beirut«, siger Lars Thuesen.
>
>
> ritzau
> --
> Formålet med loven er ikke at få færre flygtninge til dette land.
> Peter Duetoft (CD), Jyllands-Posten 16/3 1994 om udlændingeloven.
Den kone - dumpning foregår ikke alene ved, at kvinder efterlades i
deres hjemlande. Ofte er det så vanærende for en kvinde at live
skilt, at også hendes egen familie dumper hende.
På danske krisecentre er en uforholdsmæssig stor del
indvandrerkvinder. Som er tæsket blå, dumpet og vanæret.
Regards Bruun