hver eneste gang en nyttig idiot opponerer mod at folk frit kan tegne
hvad de lyster er de med til at udergrave ytringsfriheden
<<<<
http://www.jernesalt.dk/kanel39df.asp
hvad muslimerne angår, så gælder, at de nærmest skal have mindre og
mindre anledning til at hæve røsten mod ytringsfriheden og de vestlige
normer og værdier. Paven kunne for nylig ikke holde en
universitetsforelæsning med enkelte kritiske, men historisk fuldt
forsvarlige og saglige formuleringer om muslimernes krigeriskhed uden
at det muslimske helvede brød løs. Og på Deutsche Oper i Berlin måtte
en flere år gammel opsætning af Mozarts opera 'Idemoneo' tages af
plakaten, fordi splatter-instruktøren Hans Neuenfels, der er berygtet
for af ren og skær sensationslyst at indlægge blodige slagtescener i
operaer der fra komponistens side er tænkt i helt andre baner, lod
Buddha, Jesus og altså også Muhammed halshugge for åbent tæppe, skønt
personerne ikke er så meget som nævnt i operaens libretto (jf. hans
tilsvarende totalt umusikalske attentat på Mozarts herlige
'Bortførelse fra Seraillet' i artiklen om Mozart.)
For Tysklands vedkommende kom der omgående protester mod opgivelsen af
de planlagte forestillinger fra både Kanslerin Frau Merkel og
indenrigsminister Schäuble, der begge var ligeglade med vanhelligelsen
af Mozart, men til gengæld fandt det tåbeligt at begynde at aflyse
operaforestilllinger af ren og skær frygt for at disse kunne såre de
sårbare muslimer. Så er vi jo dér henne, hvor det er sårbare muslimer
der skal bestemme hvor grænsen går for vores ytringsfrihed. Og så har
vi reelt undergravet den.
<<<<<<<<
--
Et frit samfund er et samfund,
hvor det er ufarligt at være upopulær
/Adlai E. Stevenson/