Danske vidner til blodbad i Himalaya
En gruppe danske bjergbestigere var vidner til en kinesisk nedskydning
af tibetanere i Himalaya-bjergene. Mindst otte blev dræbt.
Pierre Maina lå stadig i sin sovepose, da de første skud omkring kl.
7.45 gav genlyd gennem Nang Pa La-bjergpasset på grænsen mellem Kina
og Nepal.
Han skyndte sig i tøjet og løb ud af teltet for at finde ud af, hvad
der foregik. Og han blev hurtigt klar over, at det ikke var laviner,
der blev løsnet op for.
»Vi ser en masse kinesiske soldater, der løber rundt på
Moræne-gletsjeren og skyder mod en tibetansk karavane. Én tibetaner
falder og rejser sig ikke igen. Senere finder vi ud af, at der er otte
dræbte«, fortæller den unge dansker, der stadig er dybt rystet ovenpå
episoden, der udspillede sig den 30. september.
To dræbte teenagere
Pierre Maina var en del af en dansk ekspedition, der netop er vendt
hjem efter at have besteget verdens sjettehøjeste bjerg, Cho Oyu, på
8.201 meter.
Og ekspeditionens fire medlemmer så ofte tibetanske karavaner, der
krydsede passet. Men denne gang gik det altså galt. Næsten ingen
tibetanere har lov til at krydse grænsen til Nepal, og bliver nogle af
dem afsløret i at gøre det alligevel, bliver de straffet.
Ifølge Pierre Maina var to af de otte dræbte teenagere. Men karavanens
omkring otte småbørn blev dog ikke skudt ned. De blev derimod i samlet
trop ført bort i retning af en uvis fremtid.
I løbet af den næste dag kom flere soldater til. De var øjensynligt af
højere rang og gik rundt på gletsjeren og inspicerede ligene.
»De tog billeder af dem og smed dem derefter ned i gletscherspalterne.
Det er åbenbart sådan, begravelserne foregår på de kanter«, fortæller
Pierre.
Gemte sig et døgn
Under skyderierne fandt et rædselsslagent karavanemedlem frem til den
danske lejr og gemte sig i toiletteltet, hvor han gravede sig halvt
ned mellem de 40 til 50 kilo tunge granitsten og dækkede sig bag den
fyldte toiletspand.
Ekspeditionens lokale køkkenfolk ville ikke kendes ved flygtningen.
Først dagen efter lykkedes det at lokke den skrækslagne og forfrosne
tibetaner frem fra sit skjul og hjælpe ham videre.
»Vi havde en rumænsk kameramand med, der var meget hjælpsom. Han gav
ham tøj og mad, men vi aner ikke om det lykkedes manden at slippe
forbi kinesernes massive patruljering«, siger Pierre Maina.
På vej til Dalai Lama
Tibetanerne var på vej over passet til Nepal for at komme videre til
Indien og besøge deres åndelige leder Dalai Lama. Eller besøge er
måske så meget sagt, for tibetanere, der når så langt, vender sjældent
tilbage til Tibet, der har været under håndfast kinesisk besættelse
siden 1950.
Ud af de oprindeligt seks millioner indbyggere er det lykkedes over
130.000 at flygte til Nepal og Indien, og den tibetanske eksilregering
arbejder på højtryk for at hjælpe de mange flygtninge til en ny
tilværelse.
Dalai Lama har for mange år siden opgivet kravet om selvstændighed og
er i dag fortaler for tibetansk selvstyre under kinesisk overhøjhed.
Men Kina har afvist enhver forhandling, indtil Dalai Lama erklærer, at
Tibet er en uadskillelig del af Kina.
http://politiken.dk/indland/article184742.ece