"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
news:45200f2f$0$75034$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:45200ec3$0$2103$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Det er ligesom essensen af dine mange skriv herinde ang. Muslimer.
>
> Hvorfor bider du så på?
Det gør jeg også
Her er lidt mere fra interviewet med Hirsi Ali:
"På spørgsmålet om, hvorvidt hun kan forstå, at mange moderate muslimer
følte sig krænkede af Jyllands-Postens tegninger svarer hun, at hun kan
forstå den følelse. Hun er ked af, at de blev krænkede og kan se på dem med
medlidenhed.
"Men jeg synes ikke, at krænkelse er et tilstrækkeligt argument for ikke at
kritisere islam. Når folk bevæger sig ud over krænkelsens smerte, vil de
opdage noget andet. En af grundene til, at muslimer så let føler sig
krænkede, er fordi de ikke er vant til kritik. De har brug for at bevæge sig
fra følelsen af krænkelse til den rationelle og argumenterende side. De har
for eksempel brug for at spørge sig selv, om der noget sandt ved den tegning
med en muslim med bombe i turbanen eller ej? Det er en proces som kristne
har været igennem, som mænd og kvinder har været igennem i vest og som vi
muslimer nu er ved at gå gennem. Selv om jeg ikke længere er troende muslim,
siger jeg med vilje 'vi', fordi jeg er født som muslim. Jeg identificerer
mig med den civilisation som noget, vi går gennem. Det er meget følsomt og
smertefuldt, men nødvendigt"."
---------
Hirsi Ali er en klar og radikal tænker. Men er hun aldrig bange for at gå
for vidt i sin kritik til fordel for den nødvendige dialog mellem kulturer
og religioner?
"Vi er midt i en dialog, men dialog er ikke kun en måde at småsnakke på. Der
er forskellige opfattelser af, hvad islam er. Nogle siger fred og tolerance,
jeg siger, at det er det ikke. Dermed har vi en dialog. Jeg opfatter ikke
mig selv som en, der ikke er for dialog. Min bog er for eksempel en dialog."
--------
Så læste jeg lige en kritik af pavens tale, af "Juan José Tamayo en
fremtrædende spansk teolog, universitetsprofessor og forfatter."
Og så, at han også er røget på den med at "jihad" bare betyder åndelig
stræben, og ved gud om han ikke tager en af islamismens fædre, A'la Maududi
som "bevis" på det:
Fra Weekendavisen:
"Ordet »jihad« betyder ikke »hellig krig«. En bedre oversættelse ville
være »stræben«. Ifølge den indiske forfatter Sayid Abu al Mawdudi
(1903-1979) er en jihad først og fremmest en moralsk kamp, der stiler mod
reformer og forandringer af både personlig og social art. Politiske og
økonomiske forandringer er intet værd uden en dybere grad af personlig
udvikling, der bør ledsages af en kamp mod social uretfærdighed."
Hvor naiv har man egentlig lov til at være?
Jeg kastede lige et blik igen i bogen "Fundamentals of Islam" af samme A'la
Maududi, for at se hvordan han præsenterer jihad.
Han bruger 90% af bogen til forklare hvad, og hvordan, man bruger bønner,
pilgrimsrejse, "zakat"-penge og hvordan man underkaster sig hele det
islamiske "system", - OG så skriver han: "men hele formålet med disse ting
er at forberede til jihad", - og han beskriver hvordan alle verdens systemer
er rådne og korrupte - inklusive det demokratiske naturligvis - , der er kun
ET system, som kan blive retfærdigt, og det er kalifatet og islams styre
overalt. Ikke-muslimer går til helvede, muslimer kommer i himlen, skriver
han også.
NÅR man har "lutret" sig gennem brugen af islams søjler, og er blevet en
rigtig ærkefrom troende, SÅ er man klar til jihad, og den bliver ikke noget
haveselskab, for verdens styrer vil ikke frivilligt afgive deres magt. Han
skriver at en rigtig muslim må: "couragerously face any loss you may incur
in the course of this crusade".
Jeg ved ikke, om man lagde mærke til det sidste ord? ALTSÅ det er rigtigt
,at jihad betyder "struggle", OG at man også skal kæmpe for at blive rigtig
forberedt, MEN formålet er sandelig først og sidst den jihad som betyder at
man overtager den jordiske magt.
Det får fromme katolske teologer, OG vores egne apologeter til at hævde, at
jihad jo bare er åndelige bestræbelser. Det ER sgu let at kaste blår i øjne,
som ikke VIL se.
Altså, for at skære det ud i pap: Maududi kalder IKKE vejen *mod* jihad -
hele denne stræben, for "jihad", - vejen er sharia og "ibadat" -
underkastelse under reglerne.
At der er muslimer, som har overbevist sig selv om, at jihad aldrig har
betydet "krig", selv om de største lærde indenfor islam har skrevet lange
afhandlinger om hvordan disse krige skal vindes, det er der selvfølgelig
ingen tvivl om. Jeg så lige en lærd muslimsk professor, som hævdede, at det
var islam, som havde afskaffet slaveri, det ER vist ingen grænser for, hvad
man kan bilde sig selv ind - når ånden er redebon, som det vist hedder.
Selv begavede danske muslimer kalder det "en sundhedsgavnlig udrensning", at
faste hele dagen uden at drikke vand, som *kunne* udrense, - forudsat man så
ikke åd hele natten. Det er utroligt, hvad man er villig til at bringe sig
selv til at mene for at forsvare troens vanvid.