I dagens Berlingske Tidende kan man på side i hovedsektion læse en
artikel, hvori Politiken beskyldes for citatfusk. Jeg citerer.
Egypten klagede til Per Stig over Politiken
LITTERÆRT. Midt under Muhammed-krisen beklagede den egyptiske
udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit sig til sin danske kollega Per Stig
Møller over dagbladet Politikens dækning af netop Egyptens synspunkter i
sagen - fremgår det af ny bog. Politiken afviser fejl.
Af Jesper Larsen
Egyptens udenrigsminister Ahmed Aboul Gheit tog under Muhammed-krisens
turbulente dage tilbage i februar stærkt afstand fra det danske dagblad
Politikens udlægning af den egyptiske holdning til tegningesagen -
herunder specielt den danske regerings håndtering.
Ifølge en ny bog - »Muhammed-krisen - hvad skete der, hvad har vi lært«
- afviser Egypten således i en hidtil ukendt henvendelse til det danske
udenrigsministerium, at Danmark forud for krisen blankt skulle have
afslået en fremstrakt hånd fra den egyptiske udenrigsminister for at
bilægge striden.
Ifølge Politiken tog Ahmed Aboul Gheit ellers efter eget udsagn flere
gange i oktober og november kontakt til sin kollega i Danmark, Per Stig
Møller (K), om spørgsmålet - men af den skriftlige note fra Egypten
fremgår det ganske klart, at udelukkende den danske udenrigsminister tog
initiativ til samtalerne, fuldstændig som Per Stig Møller selv har
fastholdt. I den uformelle skrivelse lægger den egyptiske
udenrigsminister i det hele taget stor afstand til interviewet med ham i
i Politiken, der var anledning til den diplomatiske ordkrig mellem de to
lande, og som dengang gav fornyet næring til den hjemlige oppositions
krav om en undersøgelse af hele forløbet.
»Ministeren gik med til at modtage repræsentanterne fra Politiken med
det formål at forklare vort standpunkt over for den offentlige mening i
Danmark. Det var tydeligt, at deres formål med at holde mødet var at
opnå en negativ presseerklæring fra vores side, som anklager den danske
regering for at have tøvet med at handle på et tidligt tidspunkt og
dermed tage vare på situationen,« forklares det i henvendelsen, der
fortsætter: »Men ministeren nøjedes med at fremstille Egyptens syn på
sagen uden på nogen måde at kommentere den danske regerings politik.«
==
Derefter oplyses at mødet med ministeren kun var ganske kort, og at
ministeren overlod uddybninger til en embedsmand. Bogen er i øvrigt
skrevet af journalist Per Bech Thomsen.
==
....
Også et andet sted i bogen er forfatteren Per Bech Thomsen imidlertid
ude med riven efter Politiken - det var da, der allerede i december kom
alvorlige meldinger om muslimsk vrede over Jyllands-Postens tegninger,
og den danske ambassadør i Pakistan, Bent Wigotski, stod frem og
fortalte om en udlovet dusør svarende til 50.000 kr. for hver af
tegnernes hoved.
Historien udløste ifølge bogen »en bizar diskussion i nogle danske
medier om, hvorvidt dusøren overhovedet var fremsat eller, hvis den var,
om den overhovedet skulle tages alvorligt«.
Diskussionen tog igen sit udspring i dagbladet Politiken - men i den
kommende bog fastholder Bent Wigotski imidlertid, at »det er helt
normalt, at lokale pakistanske politikere siger ét til vestlige
journalister og noget andet til det hjemlige publikum, lige som
ambasadøren finder det »usandsynligt, at danske journalister over
telefonen, eller måske ved et kort besøg i en af Pakistans storbyer, kan
trænge gennem et besværligt bureaukrati og tykt politisk filter ind til
sandheden i et land.«
jela@berlingske.dk
==
Ja, vi ved jo alle at Politiken i denne sag har været ude i et ganske
særligt ærinde - lige som dagbladet er det i sagen om
'politianmeldelsen' mod DFs ledelse for racistiske udtalelser. Hvor man
har stået for at få en række 'kulturpersonligheder' som Klaus Rifbjerg
til at anmelde Pia Kjærsgaard & Co. Et mediestunt.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk