"Michael H." <news@FJERNEShejsel.dk> skrev i en meddelelse 
news:454b65a9$0$49203$14726298@news.sunsite.dk...
> (snip)
> Er der noget jeg overser??, - vil jeg kun skulle betale 1575 kr. for at 
> flytte mit lån til Skandiabanken??
>
Vær opmærksom på, at Skandiabanken kan opsige lånet med 3 måneders varsel, 
jf. betingelserne på bankens hjemmeside. Godt nok skal de give dig en 
begrundelse ... men jeg gad vide, om der er nogen grænser for, hvad der er 
en acceptabel begrundelse. Jeg læser det som om, det ikke behøver være 
begrundet i dine forhold (f.eks. misligholdelse eller lignende).
Hvis banken opsiger lånet, står du i den situation, at du skal indfri det, 
hvilket kan give dig udgifter til optagelse af et alternativt lån (incl. 
tinglysning o.s.v.). Din kreditværdighed kunne også have ændret sig i 
mellemtiden (uforskyldt, f.eks. arbejdsløshed, sygdom o.s.v.), så du får 
problemer med at få bevilget et andet lån).
>
> Har nogle her i nyhedsgruppen gode/dårlige erfaringer med Skandiabanken 
> generelt??
>
Generelt har jeg gode erfaringer med Skandiabanken og er en glad og tilfreds 
kunde. Dog fik de et minus i karakterbogen sidste år, da de forsøgte at 
ændre i vilkårene for min (gamle) boligkredit med henvisning til, at de bare 
kunne opsige lånet, hvis ikke jeg accepterede de nye vilkår. Deres 
begrundelse for at ville ændre vilkårene var, at de ikke længere ønskede at 
tilbyde det produkt, jeg havde købt ...
(heldigvis var min boligkredit etableret på et tidspunkt, hvor der endnu 
IKKE stod, at de kunne opsige lånet 

 - men det står der nu i de for tiden 
gældende vilkår!!)
Mvh.
Lise