Når man dør kommer man til Paris.
(Line 6 år)
Det er typisk Gud at være god.
(Julie 6 år)
Gud kommer egentlig fra Gudhjem.
(Henrik 5 år)
Gud er en blød mand. Han er næsten gennemsigtig.
(Kate 6 år)
Det er Gud der ejer Solen. Han slår den fra om natten for
at spare på strømmen.
(Nicoline 5 år)
Guds mor hedder Gudmor. Hun er mor til alle hans børnebørn:
Moses, Jesus og Julemanden.
(Henrik 7 år)
At være engel er typisk kvindearbejde.
(Anna 9 år)
Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de smiler.
(Cornelia 7 år)
I Paradiset bruger de nogle grønne duske i stedet for
underbukser.
(Therese 7 år)
Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud.
(Karin 7år)
Jesus gik bare forbi et kors, og så blev han pludselig slået
med en kæp og naglet fast imod sin vilje. Så korsede han sig.
(Halvor 6 år)
Nogle kastede sten på hans grav. Derfor stod Jesus op og blev
jøde. Og så blev der stor opstandelse.
(Sofie 9 år)
Præsten klæder sig ofte i Adams pragt. Han læser fra Bibelen
og synger Ære være Gud i øjet.
(Kristine 9 år)
En discipel er en slags æsel.
(Rune 6 år)
Jeg har spist en discipel engang, men den smagte ikke særlig
godt.
(Sophie 7 år)
Menigheden er dem, der holder med præsten.
(Mie 8 år)
Hvis man lægger sig på knæ oppe ved hegnet ind til præsten,
får man en hundekiks.
(Frida 6 år)
De børn, der skal døbes, skal have en lang kjole på, selv
om de er drenge. De er for små til at grine af det.
(Johnny 5 år)
Præster skal bl.a. være med til fødsel og dåb og konspiration
og begravelse.
(Christoffer 8 år)
Og der findes to slags engle: Almindelige engle og skytsengle.
Skytsengle er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere fart
på. Og så er de ofte lidt mere stive i håret.
(Anne Sophie 6 år)
Jeg har en hund som tror på Gud.
(Ida 5 år)
Reeza tror ikke på Gud, han tror på Allan.
(Kate 6 år)
Når klokken er 12 vender alle sig mod Mekka og bider i kvasterne
på tæppet.
(Raymond 7 år)
Når nogen dør, bliver de lagt ned i jorden, og så siger præsten:
Af jord er du kommet og der skal du blive. Så tømmer han en spand
Jord i hovedet på dig.
(Hans Petter 9 år)
Man kan blive frelst eller totalfrelst; det kommer an på hvad
man gider.
(Ingrid Marie 8 år)
--
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
|