Benedikte Brisson skrev:
> Jan Bang Jensby skrev:
>> Hej -
>>
>> Jeg er lidt forvirret.
>>
>> Hvornår er det Allehelgensdag?
>
> I den katolske kirke er det Allehelgensdag den 1. november og
> Allesjælesdag den 2. november. De falder altid på hhv. 1. og 2. november.
>
> I folkekirken holder man Allehelgens søndag på første søndag i november
> - uanset hvilken dato, der er søndag.
>
> Allehelgens dag er meget firkantet sagt en fejring af alle de helgener,
> man ikke lige har nået i årets løb. Allesjælesdag er en mindedag for
> alle afdøde.
>
> I folkekirken er de to smeltet sammen til en mindedag, hvor man især
> mindes dem, der er døde i sognet i årets løb.
Nåja, og så skete der vistnok vistnok også en temmelig vigtig
kirkehistorisk begivenhed omkring denne dag for 489 år siden: En tysk
augustinermunk og teologidoktor ved navn Martin Luther fra den saksiske
fyrsteresidensby Wittenberg skal nemlig således have benyttet fejringen
af den lokale Slotskirkes "fødselsdag" (den var nemlig indviet til Alle
Helgene) aftenen forinden (31. oktober) til at offentliggøre sine siden
så berømte 95 teologiske teser imod den daværende katolske afladshandel...
Det skal dog klart indrømmes herfra at der blandt historikere synes at
herske en pæn del tvivl om, hvorvidt denne begivenhed egentlig
overhovedet fandt sted: Skildringen af den bygger nemlig på Luthers
reformatorkompagnon Philip Melanchtons (opr. Schwarzerd) båretale over
Luther i 1546. Imidlertid var Melanchton altså bare ikke selv til stede
i Wittenberg endnu på daværende tidspunkt (han ankom nemlig først til
Wittenberg i 1518!), så nogle mener at der er tale om en slags "populær
heroisering" af forløbet og at Luther tværtimod nøjedes med kun
underdanigt at sende et høfligt "klagebrev" til biskoppen af Mainz og
Magdeburg, Albrecht af Brandenburg (som i øvrigt også sjovt nok var
morbroder til vor egen senere reformatorkonge Christian III!): Albrecht
havde nemlig et par år forinden fået en ganske tvivlsom mulighed at
afbetale et "fint administrationsgebyr" til pave Leo X for sin
kirkeretsligt set dybt kriminelle embedspluralisme (dobbelt
biskopembede!) ved salget af disse ganske teologisk tvivlsomme
afladsbreve med pavens segl og befuldmægtigelse. (Pavens forgænger
Julius II havde nemlig kort før sin død iværksat et større
prestigeprojekt angående en storslået ny kirke i Rom tilegnet Apostlen
Peter, og hvis man som moderne licensbetalende dansker idag måtte synes
at DRs Ørestadsprojekt måske er løbet af sporet rent budgetmæssigt, så
er næppe noget særligt at regne i forhold dertil!
)
Ikke desto mindre synes denne teori om at Luther udelukkende skulle have
været så blufærdig at sende et diskret, privat klagebrev til Albrecht
dog at have eet ret åbenlyst hul: Luthers afladsteser blev nemlig
offentliggjort på tryk fra Wittenberg ganske afsindigt hurtigt herefter
og spredtes som en steppebrand!
Næh, han var såmænd nok bare så praktisk sindet at han vitterligt OGSÅ
bankede teserne op på hin siden så berømte Slotskirkedør, der immervæk
blot dengang fungerede som noget så afsindigt jordnært som
Wittenbergeruniversitets "praktiske opslagstavle" en dag, hvor han var
blot nogenlunde tilnærmelsesvist sikker på at hans studerende og hans
kolleger ellers ville dukke op i pågældende kirke: Set ud fra et mere
moderne "spindoktor-taktisk" synspunkt kan han for så vidt også hermed
have forsøgt at sikre sig imod at sagen ikke blot blev "syltet" eller
"tiet ihjel" fra Albrechts side. Terningerne kastedes dermed...
Jeg er temmelig sikker på at Luther rent faktisk egenhændigt slog disse
teser op som dèt, de formodentlig var ment som: En slags "punktmæssig
debatdagsorden" for en måske givetvis ganske kontroversiel, men dog ikke
desto mindre forhåbentlig også tiltrængt forløsende teologisk/akademisk
diskussion om Afladshandelen, herunder ikke mindst i hovedsagen selve
spørgsmålet om dens egentlige, eventuelle legitimitet i selve
grundprincippet om Afladen.
Således betragtes dagen før denne oprindelige Allehelgenes Dag for så
vidt også som udgangspunktet for den lutherske Reformation og dermed
nærmest som en slags "Reformationens Jubilæumsdag": Egentlig meget
nydeligt, at man således synes at have en nogenlunde symmetrisk firdelt
inddeling af populære festligholdelser i den lutherske kirke: Julen om
vinteren, Påsken i foråret, Skt. Hans (til minde om Johannes Døber) ved
midsommer og endelig altså Allehelgenes Dag i det ellers ret påfaldende
"kirkehøjtidstomme" efterår: Her kan vi luthersk-evangeliske kristne
lykkeligt fejre at denne nærmest frygtindgydende fromme augustinermunk i
direkte forlængelse af såvel sit dengang ikke blot "almenkristne"
(hvilket jo var et begreb han selv senere definerede evangelisk med
basis i sine udmærkede Bibelfortolkninger), men derimod direkte
"præsteligt pålagte" sjælesørgeransvar over for sine af visse
afladsprædikende kolleger psykisk terroriserede og vildførte lokale
sognebørn, såvel som de gennem hans mere specifikt akademisk
ansvarspålagte professorembede udi Bibelkundskab efterhånden temmeligt
tvivlrådige teologistudenter - tog skridtet og anstillede sig ganske
åbent og offentligt kritisk til en efterhånden ganske påfaldende
perverteret og pengegrisk pavesanktioneret praksis...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen