"Jøder, lutheranere, protestanter og katolikker kan ikke blive enige
om, hvad De Ti Bud er for nogen.
For at kunne sammenligne de forskellige religioners bud på De Ti Bud,
bruger vi Martin Luther's Lille Katekismus. Det er mildt sagt et
uheldigt udgangspunkt - De protestantiske Ti Bud havde været langt
bedre udgangspunkt - men her i landet er "vi" jo lutheranere, og
herfra går vor verden.
Vi citerer fra 2. Mosebog kapitel 20.
2. Mos. 20,1 Gud talte alle disse ord:
2. Mos. 20,2 »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af
trællehuset.
2. Mos. 20,3 (1)Du må ikke have andre guder end mig.
2. Mos. 20,4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som
helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.
2. Mos. 20,5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din
Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn,
børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;
2. Mos. 20,6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg
vise godhed i tusind slægtled.
2. Mos. 20,7 (2)Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for
Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.
2. Mos. 20,8 (3)Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
2. Mos. 20,9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;
2. Mos. 20,10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må
du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn
eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller
ikke den fremmede i dine byer.
2. Mos. 20,11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet
med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor
har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.
2. Mos. 20,12 (4)Ær din far og din mor, for at du må få et langt
liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.
2. Mos. 20,13 (5)Du må ikke begå drab.
2. Mos. 20,14 (6)Du må ikke bryde et ægteskab.
2. Mos. 20,15 (7)Du må ikke stjæle.
2. Mos. 20,16 (8)Du må ikke vidne falsk mod din næste.
2. Mos. 20,15 (9)Du må ikke begære din næstes hus. (10)Du må ikke
begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse
eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«
Som man ser, skal man selv vælge og vrage for at komme frem til Ti
Bud. I vers 2-15 er der 282 ord og 14-15 kommandoer, så det kræver en
del kreativ redigering at komme ned på 10 korte Bud (markeret med
gult). Og hvis de Ti Bud er så geniale, og Gud er så ufejlbarlig -
hvorfor er det så overhovedet nødvendigt at redigere?
Og hvem siger, man skal stoppe ved vers 15? Hvis man fortsatte
læsningen, ville man få endnu flere bud:
Gustave Doré. Moses med horn på.
2. Mos. 20,23 I må ikke lave guder af sølv ved siden af mig, og I må
ikke lave jer guder af guld.
2. Mos. 20,24 Du skal lave mig et alter af jord, og på det skal du
bringe dine brændofre og dine måltidsofre, dine får og dine køer.
Hvor som helst jeg lader mit navn nævne, vil jeg komme til dig og
velsigne dig.
2. Mos. 20,25 Men hvis du vil lave mig et alter af sten, må du ikke
bygge det af kvadersten. For ved at bearbejde dem med mejsel har du
vanhelliget dem.
2. Mos. 20,26 Du må ikke gå op på mit alter ad trin, for at ikke dit
køn skal blottes over det.
Her er masser af bud på De Ti Bud. Sagen er nemlig den, at kapitel
20-23 er én lang opremsning af alle mulige påbud og forbud, der
fortsætter i kapitel 25-31. Ingen steder i teksten er der en
vejledning til, hvordan man skal pille 10 hapser ud og kalde dem "Ti
Bud".
Det eneste der gør vers 2-15 specielle er, at de bliver sagt i starten
- inden Moses kommer op på bjerget. Forfatteren har altså trukket
disse vers frem - til gengæld undrer man sig over, hvorfor Gud
udtaler sine 14-15 allervigtigste bud, mens ingen hører det. Læs mere
om historien bag de Ti Bud.
Hvad er det, man har valgt? Og vigtigere: hvad er det, man har valgt
fra?
Se selv, skat. Gud siger, at kvinder er ejendom.
Tre gange i den ovenstående tekst omtales slaver (vers 2, 10 og 15).
De Ti Bud indledes med at takke Gud for at have ført Jøderne ud af
"trællehuset". Dette er faktisk jødernes første bud, men kristne
mennesker springer det over, da det jo netop viser, at Gud taler til en
bestemt etnisk gruppe - og ikke til os.
Betyder det så, at Gud forbyder slaveri? Nej, det betyder bare, at
Guds folk er overmennesker, der har ret til at holde alle andre
undermennesker som slaver. Slaver nævnes to gange mere: Det Tredje Bud
kræver, at slaverne respekterer den jødiske sabbat, og det Tiende Bud
fortæller, slaver er ejendom, som man ikke må misunde "sin næste".
Det ville være dejligt, hvis der var et bud, der sagde "du må ikke
holde slaver", men det findes der ikke. Tværtimod fremgår det
tydeligt, at Gud accepterer slaveri.
Det fremgår også, at kvinder er ejendom: »Du må ikke begære din
næstes hustru« (Det Tiende Bud) - der står faktisk "hustru" og ikke
"ægtefælle". En mand kunne have flere koner - derfor mener Martin
Luther, at huset er vigtigere, og Luther afsætter Det Niende Bud til
hus-misundelse. Konerne bundtes sammen med slaver, okser og æsler i
Det Tiende Bud.
Det fremgår også, at Gud »straffer fædres skyld på børn,
børnebørn og oldebørn«. Hvad er det for en primitiv tankegang? "Du
skal dø, fordi jeg ikke kan lide din oldefar".
Desuden fusker Luther & Co. med oversættelsen af det Tredje Bud.
Bibelen siger »Husk sabbatsdagen«, men Luther skriver "Husk
hviledagen". Sabbatsdag og hviledag er ikke det samme - fx er sabbaten
om lørdagen.
Det værste af det hele er dog, at Luther har sprunget et bud over. "
Best Regards Bruun
|