/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
De 10 bud.
Fra : Patruljen


Dato : 25-09-06 13:56




"Vi kender alle historien om de ti bud, hvordan Moses (der ligner
Charlton Heston) kommer ned med Loven, der er skrevet på stentavler
med Guds egen finger. De Ti Bud, der simpelthen er noget af de
klogeste, en stammegud nogensinde har sagt til en flok gedehyrder i
bronzealderen - og så videre - og så videre.

Når nu De Ti Bud er så vigtige, skulle man tro, de stod et prominent
sted i Bibelen - måske endda på forsiden, men den overraskende
sandhed er, at det er svært at finde De Ti Bud i Bibelen.

For det første står De Ti Bud to forskellige steder i Bibelen, og
disse er selvfølgelig i modstrid med hinanden. Hvis man læser
historien om, hvordan Gud gav jøderne de 10 bud, opdager man, at der
findes et tredje sæt, og dette sæt, som er fuldstændigt forskelligt
fra dem, som folk normalt ønsker at hænge op i skoler og
retsbygninger, er oven i købet de rigtige Ti bud.

For det andet er det stadig sin sag at læse den lange svada igennem og
afgøre, hvad der er bud, og hvad der ikke er bud. De skal stadig
redigeres og omfortolkes. Og hvordan kan man så vide, om man redigerer
rigtigt? Det kan man heller ikke, og resultatet er, at katolikker,
lutheranere, protestanter og jøder har hvert sit bud på De Ti Bud.

For det tredje skal budene stadig oversættes og fortolkes:

Det andet bud forbyder at lave gudebilleder.
Vil det sige, at man ikke må afbilde dyr og planter overhovedet, som
wahhabisterne påstår?
Eller må man godt afbilde guder, mennesker og engle, hvis bare man
ikke dyrker dem?
Eller må man godt afbilde guder, mennesker og engle - og dyrke dem -
bare det er de "rigtige", som katolikkerne påstår?
Eller skal man gøre som Martin Luther og simpelthen slette budet?
Det tredje bud forbyder os at sværge ved Guds navn. Eller forbyder det
os tage Herrens navn forfængeligt?
Det fjerde bud siger, vi skal holde sabbatdagen. Men sabbatdagen er om
lørdagen. Er det så i orden at holde hviledag om søndagen, som de
kristne gør? Eller om fredagen som muslimerne gør? Og er hviledag det
samme som sabbatdag?
Det sjette bud forbyder os at dræbe. Eller står der "myrde", som
nogen påstår?
Det ottende bud forbyder os at stjæle. Eller står der "kidnappe", som
nogen påstår?
Lyder det forvirrende? Så lad os trøste os med, at selv Jesus ikke
kunne finde ud af det."

Best Regards Bruun


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408866
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste