I dagens JP kan man på:
<
http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3962488/>
se følgende:
=
Offentliggjort 16. september 2006 22:30 / Opdateret 16. september 2006
23:15
Præst føler sig utilpas ved vielser
Af PETER MAILAND
Sognepræst Anne Braad føler sig ofte til utilpas ved bryllupper til
flere hundrede tusind kr., fordi de er så kunstigt oppustede, at det
nærmest virker som en ond besættelse.
»Stjerne for en aften. Det er, hvad det er. Jeg føler mig ofte utilpas
ved bryllupper.«
Ordene kommer fra sognepræst Anne Braad. Hun taler om bryllupper til
flere hundrede tusinde kr., som ifølge Nørrebropræsten mere handler om
at vise familien og venner, hvor stor fest man egentlig kan holde, end
det handler om selve vielsen.
Anne Braad har været sognepræst ved Stefanskirken på Nørrebro i
København i 20 år, og her har hun ved selvsyn kunnet konstatere, at
danskerne generelt ikke forholder sig til den kirke, som de bliver gift
i.
»Ofte er det bruden og brudens mor, der presser på for at få arrangeret
den helt store fest. Det er som regel aldrig gommen. Tit aner
brudeparret jo ikke, hvad der skal foregå i kirken. De bruger mere tid
på at vælge sko, end på hvilke salmer der skal synges i kirken. Det er
pinligt, når jeg er den eneste, der synger med på salmerne,« siger Anne
Braad.
Hun fortæller om et par, der havde spurgt, hvad Roskilde Domkirke kunne
tilbyde dem specielt til deres vielse, og om et andet par, der havde
mødt hinanden under en ferie på en tropeø.
»De spurgte i en e-mail, om jeg ikke blev nysgerrig efter at få mere at
vide om dem,« fortæller hun.
De store fester
Anne Braad efterlyser formiddagsbryllupper, hvor det kun er den nærmeste
familie, der er med til brylluppet. Bryllupper med fokus på vielsen -
uden en stor fest om aftenen.
»Dem havde man jo i gamle dage,« siger hun.
Anne Braad mener, at der er grænser for, hvad folkekirken skal stå model
til. Hun fortæller om et par, hvor den ene havde været medlem af
folkekirken, men havde meldt sig ud, og den anden havde aldrig været
medlem. Parret spurgte, hvor lang tid, man skulle være medlem af
folkekirken for at blive gift. Og hvor lang tid der skulle gå, inden man
kunne melde sig ud igen.
»Det bekræfter mig i, at bryllupper slet ikke hører hjemme i kirken,«
siger hun.
Halvdelen bliver skilt
Tal fra Danmarks Statistik viser, at halvdelen af dem, der bliver gift,
bliver skilt igen. Det taler også - i Anne Braads optik - for, at kirken
ikke altid er stedet for bryllupper.
»Den eneste begrundelse for den kirkelige vielse er jo, at det engang
var en skæbne at blive gift. Man blev sammen, til den ene døde. Men i
dag bliver halvdelen jo skilt, og hvad skal de så i kirken,« spørger
Anne Braad.
Hun mener, at hun ved langt de fleste vielser kan afgøre, om folk bliver
skilt eller ej.
»Hvis det kun er den ene, der taler, eller hvis et par, der har været
sammen i otte år og har to børn, bruger meget energi på at fortælle,
hvor meget de elsker hinanden, så ved man, at der er noget galt,« siger
hun.
»Ofte kan det være svært at skrive bryllupstalen, når folk har været
sammen i flere år, at der ikke er en ny begivenhed. Jeg kan bruge tre
dage på at skrive bryllupstale, hvor jeg vender hvert ord flere gange og
slår knuder på mig selv for at få det til at lyde bare lidt rigtigt,«
siger hun.
Anne Braad lever i dag i sit andet ægteskab. Men selv om hun har været
skilt, vil hun ikke vie fraskilte, fordi de store ting foregår i kirken
én gang.
Gå på rådhuset
»Man bliver døbt én gang, man bliver konfirmeret én gang, man bliver
gift én gang, og man bliver begravet én gang. Skal man giftes igen,
foregår det på rådhuset,« siger Anne Braad.
Hun har ret til at undlade at vie fraskilte, og den ret bruger hun.
»Et ægteskab skal være et livslangt forhold. Ofte tager folk ikke hensyn
til børnene, når de gifter sig for anden gang. Et hurtigt bryllup efter
en skilsmisse bliver ofte brugt som magtdemonstration for at fortælle
den tidligere ægtefælle, at det er slut, og at man mener det,« siger
hun.
Anne Braad mener, at en vielse af fraskilte kan være et meget forkert
signal at sende til børnene.
»En skilsmisse er jo et brud på et meget seriøst løfte, og hvis så
seriøst et løfte ikke kan holde, hvad kan så? På den måde signalerer
man, at løfter er ligegyldige,« siger hun.
redaktion.kbh@jp.dk
=
Det er jo forbløffende så puritansk hun er på andres vegne, og så tro
mod de kristne ritualer. Hun har tidligere udtalt at hun syntes at
kirken burde kunne bruges som generelt gudshus, således at den blev
brugt også af andre trossamfund.
Altså om fredagen brugt som moské. Og på andre dage af de asatroende fra
Forn Sidr. Så vi om eksempelvis tirsdagen kan opleve brølende okser
blive ført op til højalteret - for at blive ofret til Odhin og Thor.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk