|
| NYT no-knead bread Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 23-11-06 08:35 |
| | |
N/A (23-11-2006)
| Kommentar Fra : N/A |
Dato : 23-11-06 11:29 |
|
| |
Klaus Alexander Seis~ (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 23-11-06 11:29 |
|
Lene skrev:
> Kunne man få dig til at give os opskriften på dansk?
Jeg er ikke nogen ørn til tysk, men surdejsopskriften - som er den
jeg har brugt - går nogenlunde sådan her:
50 g surdejsstarter (vand:mel 1:1)
400 g hvedemel
300 mL vand
1½ tsk salt
Det hele blandes, som vist på videoen, og hæver/syrner ca. 12 timer
ved stuetemperatur. Derefter hældes dejen ud på et godt melet bord
og foldes "i 3" to gange, først på den ene led, så på den anden,
hvorefter dejen skal hvile med sømmen nedad i et melet klæde i to
timer.
En halv time før der skal bages, sættes en støbejernsgryde ind i
ovnen, som indstilles på 260-270 °C. Dejen lægges med sømmen opad i
den gloende gryde, låget lægges på, og temperaturen reduceres til
ca. 230 °C. Når brødet har bagt 30 minutter fjernes låget, og
brødet bager videre 15-20 minutter uden låg.
Brødet afkøler på en bagerist.
Hvis man ikke bager med surdej, skal man bruge meget lidt gær, fx
10 g, og tilsætte en smule extra vand. Men ellers lyt til videoen.
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Peter Westh (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 23-11-06 11:38 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:ek3iup$qsb$1@minji.szn.dk...
> Hej gruppe
>
> Brødblogs verden over er faldet i svime over New York Times' "no-knead
> bread". Selve avisartiklen er ikke længere tilgængelig for gratister,
> men man kan stadig se videoen på < http://tinyurl.com/ym53tc>.
Interessant! Opskriften minder , med hensyn til proportioner og den
manglende æltning, noget om en, der en gang blev præsenteret i Meyers
køkken: http://www.sol.dk/opskrifter/samlingen/o0210148.html. Jeg bruger den
tit, når jeg har brug for hurtigt brød. Tricket er at dejen skal være som
lind havregrød, den strammer sig op medens den hviler og danne gluten, helt
uden æltning. I mit køkken skal der bruges væsentigt mere vand, formentlig
fordi mit mel står ret varmt. Den slags variationer kan forklare forskellen
på den amerikanske og den tyske opskrift.
Forskellen er den lange hævning med mindre gær, og den snedige metode med at
bage brødet i en støbejernsgryde. Jeg går ud fra at dette er en enkel måde
at bage med damp.
Der skal helt sikkert eksperimeneres i weekenden!
Til Lene, så fangede jeg opskriften som følger:
3 kopper mel
1/4 tsk tørgær
1 1/4 tsk salt
1 1/2 kop vand
En amerikansk kop er ca. 2 dl.
Det tørre blandes, og vandet røres i. Det hele står i 12 timer, og behandles
derefter som i videoen. Gryden skal være varmet op, inden dejen kommer i.
Brødet bages ved 260 C (500 fahrenheit) i en halv time, hvorefter låget
tages af gryden, og brødet bages yderligere 20 min. Jeg synes nu hans brød ,
med dets fine karamelliserede skorpe, lignede noget der havde fået en højere
temperatur.
/P
| |
Klaus Alexander Seis~ (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 23-11-06 12:20 |
|
Peter Westh skrev:
> Interessant! Opskriften minder, med hensyn til proportioner og
> den manglende æltning, noget om en, der en gang blev præsenteret
> i Meyers køkken:
> http://www.sol.dk/opskrifter/samlingen/o0210148.html
Ja, det gør den faktisk. Sjovt.
> Tricket er at dejen skal være som lind havregrød, den strammer
> sig op medens den hviler og danne gluten, helt uden æltning.
NYTimes-brødet skal helt sikkert have mindre vand eller mere mel, det
vil man se hvis man læser nogle af alle de blogs der omtaler brødet.
Hvis man følger opskriften, bliver dejen ikke til at håndtere.
> Forskellen er den lange hævning med mindre gær, og den snedige
> metode med at bage brødet i en støbejernsgryde.
Jeg har netop været i IKEA og har købt en 3 L støbejernsgryde¹.
Jeg har fulgt de tyske anvisninger for surdejsudgaven, men selv dén
er noget for flydende (jeg har brugt friskmalet fuldkornshvedemel,
måske er det derfor). Hvis brødet eller bliver godt i smag og
krummestruktur, må jeg prøve at finde et godt forhold mellem mel
og vand henad vejen...
> Jeg går ud fra at dette er en enkel måde at bage med damp.
Ja, det vil jeg tro. Kombineret med den gloende gryde, som vel
giver en god skorpe på kontaktfladerne.
> En amerikansk kop er ca. 2 dl.
Det er meget rundt regnet. En cup er 8 flydende unser = 237 mL
(afrundet til helt antal mL).
Mvh,
Klaus
[¹] http://xrl.us/senior3l (kort link til IKEA.dk)
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Lisbeth Jacobsen (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-11-06 12:32 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:ek404p$l1e$1@minji.szn.dk...
> Jeg har netop været i IKEA og har købt en 3 L støbejernsgryde¹.
Hvad måtte du give for den?
Jeg har en såkaldt stegeso (lercocotte) mon ikke den er særdeles velegnet?
Mvh. Lisbeth
| |
Klaus Alexander Seis~ (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 23-11-06 13:24 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev:
>> Jeg har netop været i IKEA og har købt en 3 L støbejernsgryde¹.
>
> Hvad måtte du give for den?
300 kr. (se http://xrl.us/senior3l - der er osse en 5 L's).
> Jeg har en såkaldt stegeso (lercocotte) mon ikke den er særdeles
> velegnet?
Ler har langt mindre varmekapacitet end støbejern, så resultatet
bliver sikkert anderledes end hvis man benytter en støbejernsgryde.
Der var en i rec.food.sourdough eller på http://www.thefreshloaf.com/
som havde prøvet en stegeso, og som havde gjort den våd inden brugen.
Det var vist ikke faldet så heldigt ud. Jeg er ikke klar over om
dejen vil hænge i soen hvis man ikke gør den våd, men det kan du
måske fortælle os når nu har prøvet. ;)
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Klaus Alexander Seis~ (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 23-11-06 13:55 |
| | |
Lisbeth Jacobsen (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-11-06 15:14 |
| | |
Peter Westh (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 23-11-06 15:47 |
|
"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsenFJERN@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45658c1b$2$4156$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hvad måtte du give for den?
Hvis du bare skal bruge den til at bage i, kan du købe en støbejernsgryde
hos en marskandiser eller på et loppemarked for en femmer. Til brug i ovnen
gør det jo ikke noget hvis den evt. er lidt skæv i bunden.
/P
| |
Klaus Alexander Seis~ (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 23-11-06 14:51 |
|
Peter Westh skrev:
> Brødet bages ved 260 C (500 fahrenheit) i en halv time, hvor-
> efter låget tages af gryden, og brødet bages yderligere 20 min.
> Jeg synes nu hans brød, med dets fine karamelliserede skorpe,
> lignede noget der havde fået en højere temperatur.
Jeg har netop taget mit brød ud af ovnen. Jeg havde brugt fuldkorns-
hvedemel og surdej til dejen, og bagt brødet 30 minutter ved 230 °C
med låg og 30 minutter uden låg. Brødet har samme farve som rugbrød,
og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro at jeg havde brugt rug-
mel til dejen.
Jeg må nok prøve at bage et gærbrød efter samme metode en af dagene...
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Peter Westh (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 23-11-06 15:57 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:ek48vd$7lj$1@minji.szn.dk...
> Peter Westh skrev:
>
>> Brødet bages ved 260 C (500 fahrenheit) i en halv time, hvor-
>> efter låget tages af gryden, og brødet bages yderligere 20 min.
>> Jeg synes nu hans brød, med dets fine karamelliserede skorpe,
>> lignede noget der havde fået en højere temperatur.
>
> Jeg har netop taget mit brød ud af ovnen. Jeg havde brugt fuldkorns-
> hvedemel og surdej til dejen, og bagt brødet 30 minutter ved 230 °C
> med låg og 30 minutter uden låg. Brødet har samme farve som rugbrød,
> og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro at jeg havde brugt rug-
> mel til dejen.
>
> Jeg må nok prøve at bage et gærbrød efter samme metode en af dagene...
Lavet med fuldkornsmel ville mit gæt også være, at du fik noget i retning af
et
http://www.gentoftekommune.dk/fileadmin/cassiopeia/FULDKORNSHVEDEBROED.doc ,
en langtidshævet variant af det "Doris Grant loaf", som var uhyre populært i
England i rationeringsårene under og efter 2. verdenskrig. Jeg tror det vil
være meget vanskeligt at opnå de store lufthuller og den seje skorpe med
fuldkornsmel - det er i hvert fald aldrig lykkedes for mig, uanset metoden.
Jeg vil forsøge med Søris- eller Aurion mel, med en udmalingsgrad på ca 85%.
/P
| |
Klaus Alexander Seis~ (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 23-11-06 18:15 |
|
Peter Westh skrev:
> Lavet med fuldkornsmel ville mit gæt også være, at du fik noget
> i retning af et
> http://www.gentoftekommune.dk/fileadmin/cassiopeia/FULDKORNSHVEDEBROED.doc ,
> en langtidshævet variant af det "Doris Grant loaf", som var
> uhyre populært i England i rationeringsårene under og efter 2.
> verdenskrig.
Både og. Begge brød er langtidshævede, men brødet nævnt i filen
ovenfor hæver i køleskabet - og så brugte jeg surdej, ikke gær.
> Jeg tror det vil være meget vanskeligt at opnå de store luft-
> huller og den seje skorpe med fuldkornsmel - det er i hvert
> fald aldrig lykkedes for mig, uanset metoden.
Så tror jeg at du skal have fat i støbejernsgryden. Nu er det
naturligvis svært at vide præcist hvad du mener, men det brød jeg
bagte havde temmelig store lufthuller når man tænker på at jeg
brugte surdej, og ikke gær. Og havde jeg ikke starte med så hård
varme, var skorpen ganske givet osse blevet tyndere og sejere.
> Jeg vil forsøge med Søris- eller Aurion mel, med en udmalings-
> grad på ca 85%.
Det vil jeg nok ikke. Jeg kan ikke købt en kornkværn¹ til rundt
regnet 2.000,- kr. for at købe mel i byen. ;) Men jeg påtænker
at købe en melsigte, så jeg kan få større variation i melet -
måske især til kager.
Nu ved jeg ikke præcis hvad "en udmalingsgrad på 85%" betyder, men
det mel jeg selv maler er ganske fint selv om alle skaldele er med;
det er slet ikke som grahamsmel.
Mvh,
Klaus.
[¹] http://xrl.us/fidibus (kort link til Top-Emma)
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Peter Westh (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 23-11-06 20:48 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:ek4kvh$3eo$1@minji.szn.dk...
> Både og. Begge brød er langtidshævede, men brødet nævnt i filen
> ovenfor hæver i køleskabet - og så brugte jeg surdej, ikke gær.
Klart nok, men nævnte opskrift giver et brød der svarer ret godt til din
beskrivelse, temmelig rugbrødsagtigt, dog næppe lige så syrligt
selvfølgelig. Det er et godt, fugtigt brød der egner sig til sandwich og -
når det er nogle dage gammelt - toast.
> Nu ved jeg ikke præcis hvad "en udmalingsgrad på 85%" betyder, men
> det mel jeg selv maler er ganske fint selv om alle skaldele er med;
> det er slet ikke som grahamsmel.
Udmalingsgraden angiver hvor meget af det hele korn der er med i det færdige
mel. Grahamsmel og dit mel har selvfølgelig en udmalingsgrad på 100%.
Normalt "hvidt" hvedemel har en udmalingsgrad på omkring 75%, og indeholder
følgelig hverken klid eller kim. Aurions hvedemel, Søris og vistnok også
melet fra Skærtoft Mølle har en udmalingsgrad på omkring 85%, hvorved store
dele af kimen, men ikke eller kun lidt af kliddet er med. Det giver langt
mere smag i brødet og en mere gylden/grå farve på det endelige bagværk (og
et betydeligt større næringsindhold) end norm. hvedemel. På den anden side
et lettere resultat end mel med en udmalingsgrad på 100%, uanset hvor
fintmalet det er.
Jeg ville tro at hjemmesigtet mel også ligger omkring 85%, det er svært at
forestille sig at man kan sigte melet lige så effektivt som de store,
industrielle møller.
/P
| |
Klaus Alexander Seis~ (27-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 27-11-06 17:52 |
|
Peter Westh skrev:
> Udmalingsgraden angiver hvor meget af det hele korn der er med
> i det færdige mel. Grahamsmel og dit mel har selvfølgelig en
> udmalingsgrad på 100%.
Ok, så er jeg med (og enig).
> Normalt "hvidt" hvedemel har en udmalingsgrad på omkring 75%, og
> indeholder følgelig hverken klid eller kim. Aurions hvedemel,
> Søris og vistnok også melet fra Skærtoft Mølle har en udmalings-
> grad på omkring 85%, hvorved store dele af kimen, men ikke eller
> kun lidt af kliddet er med.
Sådan har jeg osse forstået det (mht. melet fra Skærtoft Mølle, som
jeg kender bedre end Aurions). Og det at kimdelene er bevarede, giver
osse en kortere holdbarhedstid end almindeligt, fint hvedemel.
> Det giver langt mere smag i brødet og en mere gylden/grå farve
> på det endelige bagværk (og et betydeligt større næringsindhold)
> end norm. hvedemel.
Jep. Surdej giver en extra mørk lød til brød, og surdejsboller bagt
på Skærtoft Mølle-mel kan blive temmelig mørke i farven.
> På den anden side et lettere resultat end mel med en udmalings-
> grad på 100%, uanset hvor fintmalet det er.
Enig. Til gengæld bevirker fintmalet mel at brødet giver en helt
anderledes fornemmelse i munden, også selv om alle skal- og kimdele
er med.
> Jeg ville tro at hjemmesigtet mel også ligger omkring 85%, det er
> svært at forestille sig at man kan sigte melet lige så effektivt
> som de store, industrielle møller.
Det ldyer rimeligt nok.
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Kim Schulz (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Kim Schulz |
Dato : 23-11-06 18:16 |
|
On Thu, 23 Nov 2006 07:34:49 +0000 (UTC)
Klaus Alexander Seistrup <klaus@seistrup.dk> wrote:
> Hej gruppe
>
> Brødblogs verden over er faldet i svime over New York Times'
> "no-knead bread". Selve avisartiklen er ikke længere tilgængelig for
> gratister, men man kan stadig se videoen på
> < http://tinyurl.com/ym53tc>.
>
> Her er en tysk udgave af den originale opskrift (som de fleste er
> enige om indeholder for meget vand):
> < http://peho.typepad.com/chili_und_ciabatta/2006/11/brot_fr_knetfau.html>
>
> Og så en surdejsversion:
> < http://peho.typepad.com/chili_und_ciabatta/2006/11/noknead_bread_d.html>
>
> Sidstnævnte har stået til hævning i mit køkken siden i går aftes, og
> jeg må lige ha' fundet noget at bage den i... Melder formondetlig
> tilbage i aften hvordan brødet er blevet.
>
> Debatgruppen rec.food.sourdough har i øvrigt adskillige tråde om
> emnet.
Jeg kan virkeligt ikke se hvad der er så specielt ved denne opskrift.
Den er fuldstændig som de opskrifter jeg har brugt i årevis til at lave
ciabatta lignende flutes og brød med.
Meyers køkken har beskrevet den flere gange og jeg har også set den for
et halvt års tid siden eller mere i morgentv på tv2.
Nå men bare de har noget at snakke om, så er det vel fint.
--
Kim Schulz | Private : http://www.schulz.dk
Kim@schulz.dk | Business: http://www.devteam.dk
+45 5190 4262 | Sparetime: http://www.fundanemt.com
| |
Klaus Alexander Seis~ (23-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 23-11-06 18:55 |
|
Kim Schulz skrev:
> Jeg kan virkeligt ikke se hvad der er så specielt ved denne
> opskrift.
Det specielle er nok mere at en 6 minutters video på NYTimes har fået
selv folk der siger at de ikke kan bage op af stolene og til at poste
billeder i massevis af deres dejlige brød.
Jeg har osse bagt langtidshævet brød masser af gange, jeg har bare
aldrig brugt en støbejernsgryde til at bage i.
Der er kommet et dejligt brød ud af det, men skorpen blev for hård og
brødet en anelse for kompakt, så næste gang vil jeg satse på at ramme
en hydrering på 72% (denne gang var ca. 80%, hvilket var for flydende),
og jeg vil starte med en lavere temperatur. Jeg vil nok osse prøve
udgaven med gær, bare for at se hvordan den bliver, men der er nu noget
tiltalende ved surdejsbrød.
> Den er fuldstændig som de opskrifter jeg har brugt i årevis
> til at lave ciabatta lignende flutes og brød med.
Det er sikkert rigtigt når du siger det, men har du postet opskriften
her?
Hvis videoen har fået børn og ikke bagevante folk i gang med at bage
dejlige brød, og experimentere med nye varianter, så synes jeg at
missionen må siges at være vellykket - specielt eller ej.
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Lisbeth Jacobsen (26-11-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 26-11-06 23:38 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:ek3iup$qsb$1@minji.szn.dk...
> Brødblogs verden over er faldet i svime over New York Times' "no-knead
> bread". Selve avisartiklen er ikke længere tilgængelig for gratister,
> men man kan stadig se videoen på < http://tinyurl.com/ym53tc>.
Jeg bagte det i dag. Brugte speltmel og bagte i en lerpotte. Det blev
superb!
Mvh. Lisbeth
| |
Klaus Alexander Seis~ (27-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 27-11-06 17:56 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev:
> Jeg bagte det i dag. Brugte speltmel og bagte i en lerpotte.
> Det blev superb!
Herligt at høre.
Når du siger 'lerpotte', er det så stegesoen du mener?
Nu har jeg bagt brødet to gange med surdej, og næste gang skal være
uden, så jeg kan sammenligne, men derefter skal jeg vist osse have
prøvet med speltmel (samt enkorn og emmer).
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Lisbeth Jacobsen (27-11-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 27-11-06 21:07 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:ekf5au$i3e$2@minji.szn.dk...
> Når du siger 'lerpotte', er det så stegesoen du mener?
Ja.. en såkaldt Römer Topf eller Schlemmer topf (købt for 75 kr i Bilka!)
> Nu har jeg bagt brødet to gange med surdej, og næste gang skal
> være uden, så jeg kan sammenligne, men derefter skal jeg vist osse
> have prøvet med speltmel (samt enkorn og emmer).
Næste gang prøver jeg at erstatte væsken med kærnemælk - inspireret af nogle
herlige speltboller, som kantinen på mit arbejde laver.
Mvh. Lisbeth
| |
Klaus Alexander Seis~ (28-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 28-11-06 06:28 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev:
>> Når du siger 'lerpotte', er det så stegesoen du mener?
>
> Ja.. en såkaldt Römer Topf eller Schlemmer topf (købt for
> 75 kr i Bilka!)
Jep, jeg er med på hvad du mener.
Gjorde du den våd først? Eller bagte du i den tørre stegeso?
> Næste gang prøver jeg at erstatte væsken med kærnemælk -
> inspireret af nogle herlige speltboller, som kantinen på mit
> arbejde laver.
Det lyder osse lækkert.
Jeg er sikker på at sødmælk osse ville være lækkert, hvis det ikke
var fordi dejen skulle stå så længe. Så er det nok smartere med
kærnemælk.
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Lisbeth Jacobsen (28-11-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 28-11-06 17:15 |
|
"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:ekghdp$k2g$2@minji.szn.dk...
> Gjorde du den våd først? Eller bagte du i den tørre stegeso?
Den blev hverken gjort våd eller smurt. Og jeg var noget betænkelig ved at
smide dejen i uden at smøre, men vovede heldigvis forsøget. Og brødet gled
smukt ud igen. Intet sad fast.
Jeg lod i øvrigt lerpotten være i ovnen, mens den blev varmet op, så den var
varm, da dejen blev plumpet i.
Mvh. Lisbeth
| |
Klaus Alexander Seis~ (28-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 28-11-06 17:44 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev:
>> Gjorde du den våd først? Eller bagte du i den tørre stegeso?
>
> Den blev hverken gjort våd eller smurt. Og jeg var noget betænkelig
> ved at smide dejen i uden at smøre, men vovede heldigvis forsøget.
> Og brødet gled smukt ud igen. Intet sad fast.
Rart at vide.
> Jeg lod i øvrigt lerpotten være i ovnen, mens den blev varmet op,
> så den var varm, da dejen blev plumpet i.
Det var osse meningen - det er i hvert fald sådan de gør på videoen,
og det har helt sikkert betydning for skorpen. Hvis ikke beholderen
er varmet op når man kommer dejen i, tror jeg slet ikke at varmen kan
nå ind til dejen i tilstrækkelig grad på den halve time der går ind-
til man tager låget af.
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Klaus Alexander Seis~ (29-11-2006)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 29-11-06 13:58 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev:
> Næste gang prøver jeg at erstatte væsken med kærnemælk -
> inspireret af nogle herlige speltboller, som kantinen på
> mit arbejde laver.
Jeg sidder netop og spiser et ikke-ælte-brød bagt på friskmalet fuldkorns-
hvedemel og kærnemælk (samt salt og tørgær, men ikke surdej denne gang),
og det smager pragtfuldt. Uhm!
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Klaus Alexander Seis~ (14-01-2007)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 14-01-07 10:53 |
|
Lisbeth skrev:
> Næste gang prøver jeg at erstatte væsken med kærnemælk -
> inspireret af nogle herlige speltboller, som kantinen på
> mit arbejde laver.
Jeg er nu gået over til udelukkende at bruge kærnemælk som væske i
brødet. Det giver en - ikke overraskende - mildt syrlig smag og en
god krummestruktur.
De første gange brugte jeg surdej (og vand som væske) til at hæve
brødet med, men det blev alt, alt for surt til min smag - dels pga.
den lange hævetid, dels fordi jeg bager af fuldkornsmel. Nu er jeg
blevet vældig glad for kombinationen kærnemælk og tørgær. Nogle
gange bruger jeg så hvede, andre gange spelt - eller en kombination,
afhængigt af hvilke kerner jeg har i huset.
Jeg ville en dag prøve med vand i stedet for kærnemælk, men fandt at
brødet blev alt for løst i strukturen - der kom ligefrem krummer på
kniven når jeg smurte brødet. Men kærnemælk som væske (eller hvis
jeg bruger surdej) bliver krummestrukturen mere elastisk, og brødet
hænger fint sammen. Jeg ved ikke om der vil være samme markante
forskel mellem vand og kærnemælk som væske hvis man bager af sigtet
mel ("rigtigt mel"), men hører gerne hvis nogen experimenterer...
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
| |
Lisbeth Jacobsen (27-11-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 27-11-06 21:10 |
| | |
|
|