TK wrote:
> > Hvad vil du med det?
> >
> > Det er hammer surt, og smager ikke særligt godt.
>
> Jeg fik en absolut velsmagende signature drink på Rosa Mexicana - en
> Pomegranate Margarita. Den kunne jeg godt tænke mig at eksperimentere lidt
> med. Jeg har fundet opskriften på nettet, og den kunne man da bruge som
> udgangspunkt.
>
http://www.thatsthespirit.com/en/drinks/recipe.asp?recipe_id=1956
(svar på flere indlæg):
Det der med at det skulle være surt, forstår jeg ikke rigtigt.
Granatæblesaft er meget sødt, forudsat naturligvis granatæblerne er
modne. Det, der kan være sket, er at nogen har presset
granatæblekernerne UDEN at fjerne de hinder der sidder rundt om
kernerne. De er meget bitre og vil virke snerpende, det er måske det
der blir opfattet som surt?
Den opskrift du henviser til har kun brug for 1 spsk granatæblesaft.
Så med mindre du skal fremstille drinksen i rå mængder, kan du
faktisk godt presse selv, hvis det ikke lige lykkes at finde noget.
Prøv i helsekostforretninger, de har de særeste ting i saftform,
eller prøv den lokale indvandrergrønthandler.
Ellers er der som sagt kun den mulighed at presse selv. Husk som sagt
at fjerne hver eneste - og jeg mener hver eneste - lille stykke gul
hinde rundt om kernerne. Det nemmeste derefter er nok at mose dem
gennem en sigte, hvis du ikke har en saftcentrifuge.
Og hvis du ikke kan finde, og ikke gider presse, så overvej en anden
frugtsaft som alternativ.
Umiddelbart vil jeg tro at rød druesaft er det som smagsmæssigt
kommer tættest på. Og det kan i hvert fald fås hos enhver
helsekostforretning.
Hilsen Esther