|
| betændelse Fra : Bettina |
Dato : 25-06-01 07:56 |
|
Min lille øjesten er efter sin første løbetid begyndt at dryppe med noget
betændelseslignende fra skeden. Hvad kan det være? Kan hun allerede have
livmoderbetændelse i en så ung alder? Jeg skal til dyrlægen med hende
imorgen tidllig, men ville bare så gerne beroliges med at det kan være noget
ganske harmløst, da jeg næsten ikke kan holde tanken ud om at hun allerede
skal opereres, det "lille" pus.
Bettina
| |
Kosmonauten (25-06-2001)
| Kommentar Fra : Kosmonauten |
Dato : 25-06-01 09:25 |
|
Hej Bettina,
forhåbentligt et beroligende svar ;c)
Da min "turbo" her var i sin første løbetid, fik hun en mindre
blærebetændelse, så mon ikke det skulle være det?
Det blev ordnet med en mindre pillekur og gik fint.
Da min forrige hund fik livmoderbetændelse kom det først lige efter at
perioden for blødning var overstået.
Du har jo gjort det rigtige, nemlig set det som ligner betændelse og straks
fået en tid hos dyrlægen.
Da min forrige hund havde fået livmoderbetændelse, var en operation akut
nødvændig, og hun havde faktisk ændret adfærd i den periode, jeg troede så
bare at hun var "træt" oven på løbetiden.
Så jeg har gjort det til min "grundregel" ved pludselig "underlig" opførsel,
at kontakte dyrlægen.
(Den har vi vel alle sammen ;c) )
Pøj pøj med det.
Med Nethilsen
Martin & Laika
"Bettina" <pruehs@mocka.dk> skrev i en meddelelse
news:3b36e1e0$0$5259$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
> Min lille øjesten er efter sin første løbetid begyndt at dryppe med noget
> betændelseslignende fra skeden. Hvad kan det være?
| |
Bettina (25-06-2001)
| Kommentar Fra : Bettina |
Dato : 25-06-01 14:32 |
|
pyhha, jeg håber du har ret.. .... hun har netop ikke ændret adfærd (selvom
det jo også er normalt efter sin første løbetid), og tisser ikke mere end
normalt eller virker generet af det på nogen måde, men nu må vi se hvad de
siger
Bettina
> Da min forrige hund havde fået livmoderbetændelse, var en operation akut
> nødvændig, og hun havde faktisk ændret adfærd i den periode, jeg troede så
> bare at hun var "træt" oven på løbetiden.
> Så jeg har gjort det til min "grundregel" ved pludselig "underlig"
opførsel,
> at kontakte dyrlægen.
| |
Tina Holtz Uhre (25-06-2001)
| Kommentar Fra : Tina Holtz Uhre |
Dato : 25-06-01 17:00 |
|
Kosmonauten <martino@post6.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9h6seh$5pd$1@news.inet.tele.dk...
> Da min forrige hund havde fået livmoderbetændelse, var en operation akut
> nødvændig, og hun havde faktisk ændret adfærd i den periode, jeg troede så
> bare at hun var "træt" oven på løbetiden.
> Så jeg har gjort det til min "grundregel" ved pludselig "underlig"
opførsel,
> at kontakte dyrlægen.
> (Den har vi vel alle sammen ;c) )
>
Hvordan ændret adfærd? Min tæve har lige været i løbetid, og nu virker hun
nærmest som om hun er deprimeret. Hun ligger meget ovenpå og sover. Jeg har
kun tænkt at det er fordi vi har meget at se til lige for tiden, men ...
Hilsen Tina
| |
Sofie Hansen (25-06-2001)
| Kommentar Fra : Sofie Hansen |
Dato : 25-06-01 18:05 |
|
Hej Tina
Din tæve er sikkert deprimeret.
Jeg har talt meget med min dyrlæge om det, og da min havde været deprimeret
i over en måned så indledte dyrlægen og jeg et eksperiment. Hun fik
lykkepiller i 14 dage, og jeg fik min hund "igen"
Dyrlægen fortalte at ca. hver 2. tæve han ser er deprimeret efter løbetid -
for 10 år siden så han næsten ikke nogen, for 5 år nogen få og nu altså ½
delen!
.. Man giver som regel ingen behandling, det med lykkepiller er noget min
dyrlæge og jeg fandt på.. efter at jeg fortalte ham en del om
depressionsbehandling af mennesker. Næste gang min går i løbetid får hun
lykkepiller efter de første 14 dage.
Jeg har ikke skrevet om det her før, da jeg ikke giver at "få på nakken"
over at jeg giver min hund antidepresiv - men alternativet er at steriliser
og det har jeg faktisk ikke lyst til, da hun 1. hun går i løbetid ca. en
gang om året. 2. "kun" er deprimeret - altså ikke noget med at samle tøjdyr
etc. 3. Hun vil få SÅ meget pels, 4. de bliver noget mere sultne.
Min er vist nok den 1. tæve i DK som er i behandling med antidepressiv for
en "efter løbetidsdepression".
- Og jeg vil lige tilføje, at i 4 uger inden hun fik antidepressiv (også
kaldet lykkepiller) var hun til dyrlægen en gang om ugen i anden forbindelse
... og hver gang talte vi om hendes depression .. og så var det at jeg at kom
i tanke om at jeg jo egentligt ved en del om depressionsbehandling af
mennesker - og ja så indledte vi et eksperiment.
Dagen efter hun fik 1. pille var der om eftermiddagen et glimt i hendes øjne
og efter den 3. pille var hun "sig selv"
Hilsen
Sofie
PS: Da hun var yngre led hun meget af blærebetændelse .. har den det så skal
den tisse hele tiden
| |
Anne-Marie Prange Ma~ (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Anne-Marie Prange Ma~ |
Dato : 26-06-01 12:08 |
|
"Sofie Hansen" <softlips_sugarbaby@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:9h7raf$70g$1@sunsite.dk...
, det med lykkepiller er noget min
> dyrlæge og jeg fandt på.. efter at jeg fortalte ham en del om
> depressionsbehandling af mennesker.
Jeg mener faktisk at jeg har læst om netop det med lykkepiller til hunde før ... at jeg personligt helt sikkert tager afstand til dette er så noget helt andet ... som jeg slet ikke vil komme ind på her .....
- men alternativet er at steriliser
> og det har jeg faktisk ikke lyst til, > etc. 3. Hun vil få SÅ meget pels, 4. de bliver noget mere sultne.
Jeg synes helt ærligt at alle dine 4 grunde til ikke at ville sterilisere er spinkle .. men det er så en ting ...når jeg har ladet de to sidste grunde blive stående er det fordi jeg mener at de er så spinkle at det nærmest minder om ammestuesnak ... alle mine tæver .. også de to jeg har nu .... har været/er steriliserede og ingen af dem fik/har mere pels end normalt og ingen af dem har fået mere appetit(læs er blevet tykke)fordi det jo kommer an på at tilpasse motion og foder efter hinanden ... og det er jo til en hver tid dig der bestemmer hvor meget hunden skal spise ... idet den vel ikke har ubegrænset adgang til mad ....
Endelig er jeg lidt i tvivl om hvorvidt Betina kan bruge dit råd idet jeg har svært ved at se at en evt. depression hos hunden kan give betændelsesagtigt udflåd ...
Mvh Ami
| |
Heidi Høegh (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Heidi Høegh |
Dato : 26-06-01 13:30 |
|
Anne-Marie Prange Madsen <woopie@mail1.stofanet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b386d37$0$4666$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
>"Jeg mener faktisk at jeg har læst om netop det med lykkepiller til hunde
før ... >at jeg personligt helt sikkert tager afstand til dette er så noget
helt andet ... >som jeg slet ikke vil komme ind på her ....
Jeg har også hørt om det før, så jeg tror heller ikke det er noget helt nyt
desværre, for det er heller ikke noget jeg går ind for.
>Jeg synes helt ærligt at alle dine 4 grunde til ikke at ville sterilisere
er spinkle .. >men det er så en ting ...når jeg har ladet de to sidste
grunde blive stående er >det fordi jeg mener at de er så spinkle at det
nærmest minder om >ammestuesnak ... alle mine tæver .. også de to jeg har nu
..... har været/er >steriliserede og ingen af dem fik/har mere pels end
normalt og ingen af dem >har fået mere appetit(læs er blevet tykke)fordi det
jo kommer an på at tilpasse >motion og foder efter hinanden ... og det er jo
til en hver tid dig der >bestemmer hvor meget hunden skal spise ... idet den
vel ikke har ubegrænset >adgang til mad ....
En ting der er værd at tage med i sine overvejelser om man vil have sin hund
neutraliseret eller ej, er at der er øget chance for urinkontinens, hvilket
vi oplevede på vores Rotweiler der var neutraliseret.
Mvh
Heidi Høegh
| |
Sofie Hansen (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Sofie Hansen |
Dato : 26-06-01 14:03 |
|
Hej
>Anne-Marie Prange Madsen skrev i meddelelsen
<3b386d37$0$4666$ba624c82@nntp01.dk.telia.net>...
>Jeg mener faktisk at jeg har læst om netop det med lykkepiller til hunde
før ... at jeg personligt helt sikkert tager afstand til dette er så noget
helt andet ... som jeg slet ikke vil komme ind på her ....
Ja man bruger antidepressive midler til hunde i større og større omfang. Man
startede med at bruge det til hunde som ikke kan være alene hjemme, så fandt
man ud af at det også kunne bruges til hunde som er skudræde, f.eks.
nytårsaften.
Jeg synes bestemt ikke at man skal bruge medicin til hverken dyr eller
mennesker ukritisk - men i nogle tilfælde så er medicin at foretrække, hvis
alternativet er at der ikke kan gøres noget f.eks. ved at ændre i
omgivelserne eller vaner eller hvad der nu skal til.
Ved en depression er der faktisk ikke andet at gøre end at vente på den går
over ... og det kan ved mennesker tage op til et år.
Her er det så jeg mener det er berettiget at bruge medicin som påvirker de
centre i hjernen som bevirker at man blive deprimeret, men i øvrigt ikke har
mange bivirkninger - og havde Thilde fået bivirkninger så var jeg stoppet
med det samme.
Med medicin bliver man hurtigere sig selv igen, og man får færre
depressioner, kan leve "normalt".
Uden medicin går man oftere og oftere ned i "det sorte hul". Hver depression
bliver af længere varighed og kommer oftere og oftere... Mennesker begår
ofte selvmord.
Da jeg begyndte at tænke på ovenstående, så hev jeg Thildes gamle papirer
frem (jeg har skrevet ned hver gang hun har været ved dyrlæge, haft løbetid
evt. - mest for sjov, og fordi jeg havde en idé om at regne lidt på hvad det
sådan koster at holde hund f.eks. set over 5 år - men nu kom det altså
nyttigt ind).
Op til hun var 3 år var der absolut intet vedr. løbetider - udover at hun
fik blærebetændelse stort set hver gang. Herefter blev hendes løbetider
uregelmæssige, og hun "forandrede sig" ... . Set i bakspejlet er hendes
"efter løbetids depressioner" nok begyndt på det tidspunkt. Det er blevet
være og være for hvert år, og jeg synes altså det er synd at hun skal ligge
og stirre ud i luften, uden lyst eller energi til noget som helst, hun er så
trist ... Denne gang var hun sådan i 5 uger, og så var det hun kom på
antidepressiv (ellers aner jeg ikke hvor længe det kunne have forsat,
sidste gang var det en måned). Hun var kun i behandling i 14 dage, men hvis
depressionen var vendt tilbage, ja så var hun startet på medicin igen. 14
dages behandling var et bud fra dyrlægen, da han som sagt aldrig har
behandlet en "løbetids depression" før. Heldigvis var det nok.
Når hun går i løbetid næste gang så kommer hun i behandling forebyggende og
så skulle hun gerne helt kunne undgå at blive deprimeret.
Men helt generelt så ville jeg bestemt ikke fylde hende med noget som helst
som på nogen måde kunne undværes - men i det her tilfælde, ja så mener jeg
at det er absolut at foretrække.
>Jeg synes helt ærligt at alle dine 4 grunde til ikke at ville sterilisere
er spinkle .. men det er så en ting ...når jeg har ladet de to sidste grunde
blive stående er det fordi jeg mener at de er så spinkle at det nærmest
minder om ammestuesnak ... alle mine tæver .. også de to jeg har nu .... har
været/er steriliserede og ingen af dem fik/har mere pels end normalt og
ingen af dem har fået mere appetit(læs er blevet tykke)fordi det jo kommer
an på at tilpasse motion og foder efter hinanden ... og det er jo til en
hver tid dig der bestemmer hvor meget hunden skal spise ... idet den vel
ikke har ubegrænset adgang til mad ....
Det kan godt være dine hunde ikke har fået mere pels, men det ville min få
(fordi hun er langhåret og kun fælder i forbindelse med løbetid) og de to
grunde du mener er ammestue snak er de to ting min dyrlæge altid fortæller
folk inden han foretager indgrebet. Nej jeg lader ikek min hund have
ubegrænset adgang tilmad, men jeg vil søreme heller ikke sulte hende. Kommer
hun og fortæller at hun er sulten, ja så får hun mad - også selv om det er
uden for madtid. Andre gange så spiser hun ikke i et par dage. Hun har meget
fint styr på hvornår hun er sulten.
Det er muligt du synes mine grunde er spinkle - men hvorfor anskaffe sig en
hunhund med det formål at sterillisere den? Jeg synes grundlæggende ikke at
man skal foretage indgreb som ikke er nødvendige - og jeg mener ikek det er
nødvendigt at sterilisere hende. En kat er det nødvendigt at neutralisere,
for den har så stærk en kønsdrift at det er synd at have den som fertil hvis
den ikek får lov til at parre sig. Sådan forholder det sig ikke med hunde -
og jeg kan sagens passe på at min ikke bliver parret ved et uheld. Den
eneste nødvendige grund ejg kan se til at sterilisere hende var hvis hun fik
livmoderbetændelse - og så vil bestemt helelr ikke undgå at gøre det.
>Endelig er jeg lidt i tvivl om hvorvidt Betina kan bruge dit råd idet jeg
har svært ved at se at en evt. depression hos hunden kan give
betændelsesagtigt udflåd ...
Som andre også har skrevet til Betina så kan hunden godt få udflåd uden at
det er betændelse. Jeg skrev mit indlæg fordi der også blev skrevet om
ændret adfærd.
Jeg skrev det ikke for at forarge dig elelr andre - som jeg også skrev , så
var der en god grund til at jeg ikek havde nævnt det før, selv om jeg tror
at mange tæver kunne få glæde af behandlingen. Men korrekt sterillisere man
sin tæve så får den ikek den slags depression, den får sikkert heller ikke
brystkræft og får den livmoderkræft så bør man klage over dyrlægen.
I USA er en del kvinder over en vis alder begyndt at få fjernet deres
livmoder, æggestokke og bryster forebyggende ... hvor går grænsen hvor hvad
vi skal gøre i forebyggelsens navn?
Jeg vil personligt ikke sterilisere uden at der en en gund til det, og det
synes jeg ikek der er p.t. elelr på noget tidspundt har været. At andre gør
det respektere jeg - det er deres valg.
Mvh.
Sofie
>Mvh Ami
| |
Anne-Marie Prange Ma~ (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Anne-Marie Prange Ma~ |
Dato : 26-06-01 15:15 |
|
"Sofie Hansen" <softlips_sugarbaby@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:9ha1hn$d6k$1@sunsite.dk...
> Ja man bruger antidepressive midler til hunde i større og større omfang. Man
> startede med at bruge det til hunde som ikke kan være alene hjemme, så fandt
> man ud af at det også kunne bruges til hunde som er skudræde, f.eks.
> nytårsaften.
Ja det er jo også lettere at symptombehandle end at gribe fat om selve problemet og løse det via træning og desencibilisering ... men at det er lettere behøver jo ikke at betyde at det er rigtigere ...og jeg vil da nødig skulle give mine hunde lykkepiller hverken p.gr. af alenehjemme angst eller fordi de er skudræde .... jeg vil hellere evt. via en hundepsykolog finde frem til årsagen og så prøve at løse problemet ...
>
>
> Her er det så jeg mener det er berettiget at bruge medicin som påvirker de
> centre i hjernen som bevirker at man blive deprimeret, men i øvrigt ikke har
> mange bivirkninger
Det er og bliver stadig kun symptombehandling og kan aldrig være rigtig at bruge hverken på dyr eller mennesker ... det rigtige for mig er at finde frem til årsagen og behandle denne .....
> Men helt generelt så ville jeg bestemt ikke fylde hende med noget som helst
> som på nogen måde kunne undværes - men i det her tilfælde, ja så mener jeg
> at det er absolut at foretrække.
<> ja og det er så din mening som jeg selvfølgelig ikke skal blande mig i
> Det er muligt du synes mine grunde er spinkle - men hvorfor anskaffe sig en
> hunhund med det formål at sterilisere den?
Tja mine tæver bliver steriliseret simpelthen for at spare dem for de hormonelle forstyrrelser som automatisk følger med en løbetid ... jeg ved de aldrig skal have hvalpe og derfor ser jeg ingen grund til at de skal gennemgå disse hormonforstyrellser og psykiske forandringer hunde i forbindelse med løbetid ofte kommer i ...og desuden er jeg jo så i al fald helt sikker på at der ikke kommer uønskede hvalpe .....
Mvh Ami
| |
Sofie Hansen (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Sofie Hansen |
Dato : 26-06-01 16:31 |
|
Anne-Marie Prange Madsen skrev i meddelelsen
<3b389902$0$4673$ba624c82@nntp01.dk.telia.net>...
>Ja det er jo også lettere at symptombehandle end at gribe fat om selve
problemet og løse det via træning og desencibilisering ... men at det er
lettere behøver jo ikke at betyde at det er rigtigere ...og jeg vil da nødig
skulle give mine hunde lykkepiller hverken p.gr. af alenehjemme angst eller
fordi de er skudræde .... jeg vil hellere evt. via en hundepsykolog finde
frem til årsagen og så prøve at løse problemet ...
Helt enig Men hvis alt er prøvet og alternativet er aflivning?
>Det er og bliver stadig kun symptombehandling og kan aldrig være rigtig at
bruge hverken på dyr eller mennesker ... det rigtige for mig er at finde
frem til årsagen og behandle denne .....
En depresion som den min hund får er homonelt betinget, og derfor er der
ikke rigtigt andet at gøre end 1. at sterilisere hende, 2. lade hende være
deprimeret, 3. antidepressive midler.
Hvis hendes depressive tilstand var langt mere omfattende, ja så ville jeg
overveje at sterilisere hende, men det vil jeg ikke når det kan klares på
anden vis. Jeg ville være meget ked af at sterilisere hende under alle
omstændigheder og kan hendes depresioner klares ved at hun en gang om året
får lykkepiller (som er et temmeligt misvisende navn) i 14 dage så
foretrækker jeg altså den behandling.
Ved mennesker er årsagen (mener mange forskere) at serotoni indholdet i
hjernen er for lavt, og det er derfor at medicinen hjælper - hunde har man
ikke forsket så meget i endnu.
Jeg synes ikke at man skal give medicin for enhver pris - men omvendt så
synes jeg at kan medicinen være en hjælp, ja så skal det anvendes i det
omfang det er nødvendigt = den mest mulige opnåelige effekt med de færrest
mulige bivirkninger.
>Tja mine tæver bliver steriliseret simpelthen for at spare dem for de
hormonelle forstyrrelser som automatisk følger med en løbetid ... jeg ved de
aldrig skal have hvalpe og derfor ser jeg ingen grund til at de skal
gennemgå disse hormonforstyrellser og psykiske forandringer hunde i
forbindelse med løbetid ofte kommer i ...og desuden er jeg jo så i al fald
helt sikker på at der ikke kommer uønskede hvalpe ....
Og det er din holdning - hvilket jeg naturligvis respektere. Jeg ville gerne
have haft et kuld hvalpe på min men det er af forskellige årsager ikke
blevet til noget.
Mvh.
Sofie
Mvh Ami
| |
Ann K. (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Ann K. |
Dato : 26-06-01 20:21 |
|
Hejsa.
Snipper lige lidt fra de sidste to indlæg fra hhv. Anne-Marie og Sofie....
>> Her er det så jeg mener det er berettiget at bruge medicin som påvirker
de
>> centre i hjernen som bevirker at man blive deprimeret, men i øvrigt ikke
har
>> mange bivirkninger
>Det er og bliver stadig kun symptombehandling og kan aldrig være rigtig at
bruge >hverken på dyr eller mennesker ... det rigtige for mig er at finde
frem til årsagen og >behandle denne .....
<>Egentlig synes jeg at du, Anne-Marie, er lidt skrap ;)
Gu' er lykke-piller da symptombehandling, men nogen gange skal der altså den
slags midler til, for at kunne dæmpe fx angst så meget, at man overhovedet
kan komme til at træne/desensibilisere!
Kender til i hvert fald én hund, som ikke kunne hjælpes blot med alm
træning... i samråd med først dyrlæge og senere en dygtig
hunde-adfærdsbehandler besluttede man at give lykke-piller samtidig med et
trænings-/behandlingsprogram... pillerne nedtrappede man gradvis over en
periode på (svjh) 4 måneder... Hunden led af alene-hjemme-angst og er i dag
"kureret". Mener du at man i fuldt alvor blot skal ignorere en hund, der
nærmest skriger sin angst og forladthed ud - blot fordi ejeren går ind i den
anden stue og lukker døren - for nu skal der altså trænes???
Årsagen til hundens angst - tja... du eller jeg gætter lige så godt som alle
andre! Vovse kan trods alt ikke meddele sig på et klart menneskesprog, kun
give nogle umiddelbare signaler og reaktioner. Dvs man kan kun (som ejer)
handle på hundens signaler ikke på _formodede_ årsager.
Min påstand er at utrolig megen (god!) adfærdsbehandling faktisk ikke er
meget andet end behandling af symptomer... ikke behandling af de/det traume,
der ligger bag - ofte fordi man ikke kan identificere dette traume
(mennesker kan heller ikke tale "hundsk"!).
Sofie:
>En depresion som den min hund får er homonelt betinget, og derfor er der
ikke rigtigt andet at gøre end 1. at sterilisere hende, 2. lade hende være
deprimeret, 3. antidepressive midler.
Anne-Marie:
>Tja mine tæver bliver steriliseret simpelthen for at spare dem for de
hormonelle forstyrrelser som automatisk følger med en løbetid ...
<>Helt ærligt Sofie, du siger jo selv at pillerne er en "uting", at det ikke
er noget som blot skal bruges fordi de nu engang er der, og at du ville
sterillisere din hund, såfremt løbetids-depressionen var værre... Der er
noget i de argumenter jeg ikke helt fatter!
Især når du siger:
>Jeg ville gerne have haft et kuld hvalpe på min men det er af forskellige
årsager ikke
blevet til noget.
<> Når nu din hund af én eller anden grund ikke skal parres, hvorfor vil du
så resten af dens liv blive ved med at give den anti-depressiv medicin??? I
stedet for én gang for alle at forhinde en (for hunden!) tydelig plagsom
periode?? Ok, jeg ved godt at medicineringen kun drejer sig om kort tid
omkring løbetid, men du siger jo også selv at du vil give forebyggende!?
Hvad med helt at forhindre at depressionen opstod, når nu du kender årsagen?
Og endelig:
>- men hvorfor anskaffe sig en
> hunhund med det formål at sterilisere den?
<> Svaret kunne jo være at man ikke anskaffede sig hunden baseret på dens
køn, men fordi lige netop dén lille vovse/hvalp virkede, som om den ville
passe godt ind i det hjem og liv man kunne tilbyde den! Dét er i hvert
fald sådan vi har valgt begge vores hunde...
For øvrigt to tæver - den ene steriliseret pgr store psykiske problemer i
forbindelse med løbetid, den anden er kun lige ved at være halvvejs gennem
sin 1'ste... Og nok tæt på en sterilisation - jeg vil nemlig ikke have
hvalpe på hende
Mvh Ann
| |
Sofie Hansen (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Sofie Hansen |
Dato : 26-06-01 20:48 |
|
Hej
Jeg har skrevet hvorfor jeg ikke vil sterilisere min tæve på nu 6 år
medmindre det drejer sig om liv eller død, men uddyber gerne:
Hvis jeg sterilisere hende så får hun SÅ mega meget pels, at jeg vil være
nødt til at klippe hende, hvilket jeg synes er synd for mig da jeg ikke
synes klippede pekingeser er noget kønt syn, det det er nu ikke derfor jeg
ikke vil klippe hende - nej det er fordi det vil være synd for hende da hun
så risikere alle mulige hudlidelser .. som så skal behandles medicinsk,
resten af hendes forhåbentligt lange liv - Og det ønsker jeg ikke at udsætte
hende for medmindre det er tvingende nødvendigt.
Ja - jeg vil behandle hende forebyggende næste gang hun går i løbetid,
således at hun ikke får en depression. Jeg vil formode, at hvis jeg
behandler hende i et par år eller 3 så er der en god chance for at hendes
symptomer vil aftage og at det derfor ikke drejer sig om at behandle hende
forebyggende resten af hendes liv.
Og jeg håber at andre tæveejer vil gøre det samme, frem for at gøre "ikke
noget". Enten det eller at de steriliser deres hunde.
Jeg synes ikke man kan byde sin hund at undlade en behandling, hvis en
behandling er mulig - jeg ved ikke hvad en sterilisation koster, men ved at
en del afholder sig fra dette indgreb pga. økonomi (det er det eneste som
ikke afholder mig. Jeg ville til hver en tid finde pengene hvis der opstod
en situation hvor Thilde skulle akut på operationsbordet). 30 piller koster
ca. 24 kr, Thilde fik en om dagen...
Jeg skal da lige tilføje, at jeg gerne anbefaler folk at få deres hund
steriliseret, det er ikke indgrebet som sådan jeg har noget i mod - jeg har
blot noget i mod de følger som Thilde med stor sandsynlighed vil få af et
sådant indgreb.
Mvh.
Rikke
Ann K. skrev i meddelelsen <9hanb1$8bf$1@news.inet.tele.dk>...
>Hejsa.
>Snipper lige lidt fra de sidste to indlæg fra hhv. Anne-Marie og Sofie....
>
>>> Her er det så jeg mener det er berettiget at bruge medicin som påvirker
>de
>>> centre i hjernen som bevirker at man blive deprimeret, men i øvrigt ikke
>har
>>> mange bivirkninger
>
>>Det er og bliver stadig kun symptombehandling og kan aldrig være rigtig at
>bruge >hverken på dyr eller mennesker ... det rigtige for mig er at finde
>frem til årsagen og >behandle denne .....
>
><>Egentlig synes jeg at du, Anne-Marie, er lidt skrap ;)
>Gu' er lykke-piller da symptombehandling, men nogen gange skal der altså
den
>slags midler til, for at kunne dæmpe fx angst så meget, at man overhovedet
>kan komme til at træne/desensibilisere!
>Kender til i hvert fald én hund, som ikke kunne hjælpes blot med alm
>træning... i samråd med først dyrlæge og senere en dygtig
>hunde-adfærdsbehandler besluttede man at give lykke-piller samtidig med et
>trænings-/behandlingsprogram... pillerne nedtrappede man gradvis over en
>periode på (svjh) 4 måneder... Hunden led af alene-hjemme-angst og er i dag
>"kureret". Mener du at man i fuldt alvor blot skal ignorere en hund, der
>nærmest skriger sin angst og forladthed ud - blot fordi ejeren går ind i
den
>anden stue og lukker døren - for nu skal der altså trænes???
>Årsagen til hundens angst - tja... du eller jeg gætter lige så godt som
alle
>andre! Vovse kan trods alt ikke meddele sig på et klart menneskesprog, kun
>give nogle umiddelbare signaler og reaktioner. Dvs man kan kun (som ejer)
>handle på hundens signaler ikke på _formodede_ årsager.
>Min påstand er at utrolig megen (god!) adfærdsbehandling faktisk ikke er
>meget andet end behandling af symptomer... ikke behandling af de/det
traume,
>der ligger bag - ofte fordi man ikke kan identificere dette traume
>(mennesker kan heller ikke tale "hundsk"!).
>
>Sofie:
>>En depresion som den min hund får er homonelt betinget, og derfor er der
>ikke rigtigt andet at gøre end 1. at sterilisere hende, 2. lade hende være
>deprimeret, 3. antidepressive midler.
>
>Anne-Marie:
>>Tja mine tæver bliver steriliseret simpelthen for at spare dem for de
>hormonelle forstyrrelser som automatisk følger med en løbetid ...
>
><>Helt ærligt Sofie, du siger jo selv at pillerne er en "uting", at det
ikke
>er noget som blot skal bruges fordi de nu engang er der, og at du ville
>sterillisere din hund, såfremt løbetids-depressionen var værre... Der er
>noget i de argumenter jeg ikke helt fatter!
>Især når du siger:
>>Jeg ville gerne have haft et kuld hvalpe på min men det er af forskellige
>årsager ikke
>blevet til noget.
><> Når nu din hund af én eller anden grund ikke skal parres, hvorfor vil du
>så resten af dens liv blive ved med at give den anti-depressiv medicin??? I
>stedet for én gang for alle at forhinde en (for hunden!) tydelig plagsom
>periode?? Ok, jeg ved godt at medicineringen kun drejer sig om kort tid
>omkring løbetid, men du siger jo også selv at du vil give forebyggende!?
>Hvad med helt at forhindre at depressionen opstod, når nu du kender
årsagen?
>
>Og endelig:
>>- men hvorfor anskaffe sig en
>> hunhund med det formål at sterilisere den?
><> Svaret kunne jo være at man ikke anskaffede sig hunden baseret på dens
>køn, men fordi lige netop dén lille vovse/hvalp virkede, som om den ville
>passe godt ind i det hjem og liv man kunne tilbyde den! Dét er i hvert
>fald sådan vi har valgt begge vores hunde...
>For øvrigt to tæver - den ene steriliseret pgr store psykiske problemer i
>forbindelse med løbetid, den anden er kun lige ved at være halvvejs gennem
>sin 1'ste... Og nok tæt på en sterilisation - jeg vil nemlig ikke have
>hvalpe på hende
>
>Mvh Ann
>
>
>
>
>
| |
Ann K. (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Ann K. |
Dato : 26-06-01 22:44 |
|
Hej Sofie.
At hunde får mere pels som følge af sterilisation, har jeg nu aldrig hørt
om... kun at der kan være problemer med større/mere fældning! Men det er
måske noget andet med Pekingesere? (nej jeg er ikke ironisk - jeg spørger
pænt om dine erfaringer med en race, som jeg ikke kender meget til :) Hvis
Pekingesere generelt har en forøget pels som "bivirkning", jamen så kan jeg
da godt forstå, du ikke vil sterilisere... Hvorfor løse ét helbredsproblem,
blot ved at tilføre hunden et nyt?!
>Jeg synes ikke man kan byde sin hund at undlade en behandling, hvis en
behandling er mulig
<> Nej netop! Helt enig - hænderne i vejret og bukken i støvet! ))
>jeg ved ikke hvad en sterilisation koster, men ved at
en del afholder sig fra dette indgreb pga. økonomi (det er det eneste som
ikke afholder mig. Jeg ville til hver en tid finde pengene hvis der opstod
en situation hvor Thilde skulle akut på operationsbordet).
<>Det er _dyrt_ at sterilisere sin hund!!! Meget dyrt... især hvis ikke man
lige tager sig tid til at tjekke priser og kvalitet! NB, naturligvis
undtaget de akutte tilfælde, der altid opstår lørdag aften. Vi betalte kr.
2400,- (svjh) for Sifs sterilisation, alt inklusive, dvs smertebehandling,
"den nye narkose type", sting og kontrolbesøg efter 2 uger...
Og jeg har på intet tidspunkt troet, at du ikke ville få foretaget den
operation, hvis hundens liv afhang af det!!!! (Bare så vi lige får dét på
det rene )
Mvh Ann
| |
Sofie Hansen (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Sofie Hansen |
Dato : 26-06-01 23:47 |
|
Hej igen Ann
>At hunde får mere pels som følge af sterilisation, har jeg nu aldrig hørt
>om... kun at der kan være problemer med større/mere fældning! Men det er
>måske noget andet med Pekingesere? (nej jeg er ikke ironisk - jeg spørger
>pænt om dine erfaringer med en race, som jeg ikke kender meget til :) Hvis
>Pekingesere generelt har en forøget pels som "bivirkning", jamen så kan jeg
>da godt forstå, du ikke vil sterilisere... Hvorfor løse ét helbredsproblem,
>blot ved at tilføre hunden et nyt?!
Ja pekingeser tæver fælder kun i forbindelse med løbetid. Hvis de ikke går i
løbetid vil pelsen bare vokse og vokse og vokse... den vil sikkert begynde
at filtre sig sammen - men det ved jeg ikke, blot en teori. Jeg har mest
hørt om det fra en amerikansk mailingsliste for pekingesere.
Derover sterilisere man dem rask væk for så at klippe dem ned når de får den
her koloenorme pels .. Og så skriver de om at de ikke forstår at de får
hudproblemer... men deres hunde får alle mulige allergiske reaktioner på
huden. (jeg har ikke læst mails fra den liste i nogle måneder nu, men har
været på den i 3 år) og det behandler de så med allergimidler. Men derudover
så sagde dyrlægen det også - jeg tror ikke han kun talte om pekingesere. Men
forskellige racer/ typer har forskelligt fælde mønster - er dine korthårede?
I oktober blev Thilde opereret i begge bagben - og var derfor klippet
temmeligt meget ned... det kløede og kløede. Dyrlægen havde aldrig oplevet
noget ligende. Hun var totalt ligeglad med de steder hun var syet.. men
selve låret som også var klippet ned, ja det bed hun til blods gang på gang.
Hun måtte gå med krave i næsten 2 måneder - indtil der var kommet et pænt
lag pels på.
Jeg fik fat på en gammel babysparkedragt, klippede den i facon og gav hende
den på, troede hun så kunne være uden krave når jeg var i nærheden..Hun bed
gennem stoffet .. Hun kunne få kraven af og kiggede jeg væk 1/10 af et
sekund .. så bed hun...
Derfor ser jeg ikke sterilisation som en mulig løsning - men som en sidste
udvej i forhold til at rede hendes liv.
>>Jeg synes ikke man kan byde sin hund at undlade en behandling, hvis en
>behandling er mulig
><> Nej netop! Helt enig - hænderne i vejret og bukken i støvet! ))
*GGGGG*
><>Det er _dyrt_ at sterilisere sin hund!!! Meget dyrt... især hvis ikke man
>lige tager sig tid til at tjekke priser og kvalitet! NB, naturligvis
>undtaget de akutte tilfælde, der altid opstår lørdag aften. Vi betalte kr.
>2400,- (svjh) for Sifs sterilisation, alt inklusive, dvs smertebehandling,
>"den nye narkose type", sting og kontrolbesøg efter 2 uger...
>Og jeg har på intet tidspunkt troet, at du ikke ville få foretaget den
>operation, hvis hundens liv afhang af det!!!! (Bare så vi lige får dét på
>det rene )
Takker Og du har helt ret - Jeg vil gøre hvad som helst for at få hende
steriliseret - og sikkert en søndag aften.. hvis hun ellers ville dø. Jeg
vil IKKE lade en livmoderbetændelse være skyld i at hun dør.. under nogen
omstændigheder! Men jeg vil helst undgå at få hende steriliseret pga. som
beskrevet oven for. Jeg ved ikke om alle pekingeser har det sådan - men
sådan er min, og hele den linje af tæver hun stammer fra - og det stemmer
meget godt med det jeg har "hørt".
Mvh.
Sofie.
>
>Mvh Ann
>
>
| |
Anne-Marie Prange Ma~ (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Anne-Marie Prange Ma~ |
Dato : 26-06-01 21:16 |
|
> <>Egentlig synes jeg at du, Anne-Marie, er lidt skrap ;)
Hvis jeg har lydt lidt skrap må jeg da selvfølgelig sige undskyld både til dig, og ikke mindst til Sofie .. og det være hermed gjort
Mener du at man i fuldt alvor blot skal ignorere en hund, der
> nærmest skriger sin angst og forladthed ud - blot fordi ejeren går ind i den
> anden stue og lukker døren - for nu skal der altså trænes???
nej da!! men en forsigtig og meget langsomt gennemført alenehjemmetræning kunne måske uden lykkepiller og ved hjælp af en dørstopper lykkedes .... men jeg kan da godt se det fornuftige i at lykkepillen brugt sammen med et træningsprogram kan være en midlertidig løsning ... helt hundesadist er jeg jo ikke .... blot igen en gang er jeg bange for at lykkepillen skal blive en for letkøbt og billig løsning der erstatter evt. træning og desensibilisering ... håber du er klar over hvor jeg vil hen ....
'Havengodaftenhils fra Ami
| |
Ann K. (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Ann K. |
Dato : 26-06-01 22:54 |
|
Hej Anne-Marie.
>blot igen en gang er jeg bange for at lykkepillen skal blive en for letkøbt
og billig løsning der erstatter evt. træning og desensibilisering ... håber
du er klar over hvor jeg vil hen ....
<> Forstår så udmærket hvad du mener! Blot håber jeg så, at du forstår, at
der altså gives tilfælde, hvor selv den mest forsigtige og hensynsfulde
træning ganske enkelt ikke er nok! Lykke-pillerne hjælper i sådanne
tilfælde... indlæring kan jo kun finde sted, hvis hunden har en vis ro på
sig...
Så for øvrigt en udsendelse for nogle år siden om netop dette emne (altså
lykke-piller til hunde)... Kritikken var - ligesom for mennesker - at
pillerne ikke blev fulgt op af egentlig træning i at klare de
angstfremkaldende situationer...
Trods dette er det stadig min holdning at man sagtens kan give sin hund
anti-depressiver/psyko-farmika, hvis "bare" man så følger pillerne op med en
adfærdsbehandling... Det er lidt det samme man også gør med mennesker med
psykiske lidelser (ideelt set, men hvornår er det danske sundhedsvæsen
idealistisk/ideelt???)
Mvh Ann
| |
Anne-Marie Prange Ma~ (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Anne-Marie Prange Ma~ |
Dato : 26-06-01 23:25 |
|
> <> Forstår så udmærket hvad du mener! Blot håber jeg så, at du forstår, at
> der altså gives tilfælde, hvor selv den mest forsigtige og hensynsfulde
> træning ganske enkelt ikke er nok! Lykke-pillerne hjælper i sådanne
> tilfælde... indlæring kan jo kun finde sted, hvis hunden har en vis ro på
> sig...
Ja men vi er da helt enige ... og det tror jeg da også skulle fremgå af den mail jeg sendte som svar til dig .. og som du jo her har besvaret .... jeg skrev noget i stil med :....."men jeg kan da godt se det fornuftige i at lykkepillen brugt sammen med et træningsprogram kan være en midlertidig løsning ... " hvilket netop var tilkendegivelse af at jeg - netop som du ovenfor spørger ... erkender/indser at der kan være enkle/ekstreme tilfælde hvor lykke pillerne kan være på sin plads .. blot skal de så ... hvilket jeg synes er meget vigtigt .. gives i forbindelse med en træningsplan .... så det ender jo med at vi bliver helt enige
ønskerdigengoddaghilsner fra Ami
| |
Anne-Marie Prange Ma~ (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Anne-Marie Prange Ma~ |
Dato : 26-06-01 20:36 |
|
"Sofie Hansen" <softlips_sugarbaby@yahoo.com> skrev i en meddelelse news:9ha9s4$99e$1@sunsite.dk...
> Helt enig Men hvis alt er prøvet og alternativet er aflivning?
ja det er jo et igen en "smagssag" og et spørgsmål om holdning .... hvis det drejer sig om alenehjemmeangst, skudræde hunde, hunde med angst i tordenvejr osv og andre ting som burde kunne "trænes" væk på den ene eller anden måde, hvis alt er prøvet og det ikke er lykkedes vil jeg vælge aflivning frem for et hundeliv med lykkepiller for jeg tror bestemt ikke et hundeliv med lykkepiller er særlig sundt for hunden og anser i al fald ikke den løsning som den "perfekte "... men igen er det jo en holdningssag ..... blot ser jeg de lykkepiller som en nødløsning det måske kan blive for let at ty til .... for ikke alle har nok samme holdning til den slags som du ...
>
> En depresion som den min hund får er homonelt betinget, og derfor er der
> ikke rigtigt andet at gøre end 1. at sterilisere hende, 2. lade hende være
> deprimeret, 3. antidepressive midler.
Ja klart og du ved udmærket godt at jeg ville vælge sterilisering .... ... måde nr. 2 ville i al fald være synd ..... med mindre det depressive måske kunne holdes lidt nede ved hjælp af særlig energisk aktivering og motionering? (bare et forslag .... som jeg egentlig ikke ved om overhovedet er muligt eller afprøvet ) ... og du har valgt måde nr. 3 ... og dit valg respekterer jeg ... det er din hund og ikke min ....jeg ville aldrig vælge din måde og du ville ikke vælge min måde ... så egentlig er der jo ikke andet at sige end at vi respekterer hinandens holdninger .. og at vi lige har kunnet tage en holdningsdiskution i en fin tone ... og det synes jeg er meget værd
Forresten er lykkepillen som du jo nok har ret i er et ret misvisende navn ikke utrolig vanedannende?? eller kan det vanedannende ikke nå at slå igennem de 14 dage du bruger det på din hund ..??
Havengodaftenhils fra Ami
| |
Sofie Hansen (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Sofie Hansen |
Dato : 26-06-01 23:17 |
|
Hej igen
>Ja klart og du ved udmærket godt at jeg ville vælge sterilisering ... ...
måde nr. 2 ville i al fald være synd ..... med mindre det depressive måske
kunne holdes lidt nede ved hjælp af særlig energisk aktivering og
motionering? (bare et forslag .... som jeg egentlig ikke ved om overhovedet
er muligt eller afprøvet ) ... og du har valgt måde nr. 3 ... og dit
valg respekterer jeg ... det er din hund og ikke min ....jeg ville aldrig
vælge din måde og du ville ikke vælge min måde ... så egentlig er der jo
ikke andet at sige end at vi respekterer hinandens holdninger .. og at vi
lige har kunnet tage en holdningsdiskution i en fin tone ... og det synes
jeg er meget værd
Også her *SS*
>Forresten er lykkepillen som du jo nok har ret i er et ret misvisende navn
ikke utrolig vanedannende?? eller kan det vanedannende ikke nå at slå
igennem de 14 dage du bruger det på din hund ..??
Nej lykkepiller er ikke vanedannende, i hvertfald ikke til mennesker.
Jeg talte med dyrlægen om det, og han mente ikke der ville være nogen
problemer - og slet ikke med en lille dosis hun fik (10 mg) og i det korte
tidsrum der var tale om, enten ville der komme en effekt hvor hun ville
blive "normal" eller også ville der ikke være nogen effekt overhovedet..
Selv om det var mig som kom med forslaget til ham, så var jeg meget i tvivl
om hvorvidt jeg ville prøve det - da det ham bekendt ikke havde været prøvet
før - og det også kun var et gæt fra hans side med hensyn til hvor længe hun
skulel have det. Hun fik også den mindst mulige dosis, og jeg var løbende i
kontakt med dyrlægen ..men efter kun 3 piller så var hun sit gamle muntre
jeg - og derfor gav jeg hende dem i 14 dage (havde hun fået et tilbagefald
så havde jeg givet hende dem igen - for virke, det gjorde de altså)
Som sagt havde vi været ved dyrlægen en gang om ugen i en hel måned hvor han
hver gang havde brugt lang tid på at høre på mig om hvor deprimeret hun
var -og han kunne også se det ved selv syn. Der var intet fysisk i vejen med
hende, hun var bare så umådelig trist og havde ikke glæde ved noget som
helst. Hun orkede dårligt nok at komme ud at tisse. Hun ville bare være
hjemme - i fred. Hun ville intet - hun gad ikke engang at rejse sig for at
få en ekstra god guf... og dyrlægen sagde : ja jeg kan godt se det - det går
over igen, men ellers kan vi jo sterilisere hende.
Vi diskuterede det meget frem og tilbage.. Og så var det jeg begyndte at
tænke på hvad jeg egentligt ved om depressionsbehandling af mennesker og så
gjorde vi forsøget, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt. Men jeg mener
ikke at man skal ty til piller frem for at lære sin hund at være alene
hjemme. Man skal tænmke sig om og vide hvorfor man giver dem, og hvad man
vil opnå og så skal det være i en begrænset periode, f.eks som nævnt i et
andet indlæg - for at lære hunden at være alene.
Jeg har virkeligt gjort hvad jeg kunne for at forsøge at muntre hende op.
Ville jeg tage hende med ud at gå - så satte hun sig ned når hun havde
tisset .. og jeg kunne skam godt flytte hende - hun vejer kun 6 kg., .. men
hun rejste sig ikke for at gå .. hun blev siddende .. dvs. jeg trak hende
hen ad jorden - og det kune jeg altså ikke få mig selv til... Hun ville bare
hjem i sin seng.
Tog jeg hende med i byen (hun er næsten altid med) så måtte jeg bære hende
fra bilen og op til dem vi skulle besøge. Her lagde hun sig under en stol og
efter max. en ½ time gik hun til døren og ville hjem... hjemme gik hun i sin
seng.
Hun har aldrig haft adfædsproblemer. Kan være alene uden problemer, bider
ikke i noget hun ikke må, er ikke på nogen måde hys eller probematisk. Og da
hun var deprimeret gjorde hunj o heller ikke noget - hun bare lå...
Dvs. der var vitterligt ikke noget som hjalp.
>Havengodaftenhils fra Ami
Tak - og i lige måde
Sofie
| |
Kosmonauten (25-06-2001)
| Kommentar Fra : Kosmonauten |
Dato : 25-06-01 21:14 |
|
Hej Tina,
uha, nu er det lige det med at huske ;c)
Dinah var 4-5 år gammel da hun måtte igennem den store operation.
Der var ikke den store forandring i hendes opførsel under løbetiderne der
var gået forud, men det jeg husker mest var at hun var blevet underlig
"fjern" og ikke rigtigt gad noget og så var det sommer!
Jeg slog den hen som en reaktion på løbetiden, men hun havde aldrig haft det
sådan før.
Hun var utrolig god til at holde sig renlig, så jeg så aldrig betændelsen,
men opdagede det fordi der på min seng pludselig lå et stor gullig plamage
:c(
Så der var dømt taxa til dyrehospitalet og de fjernede over en liter
betændelse+æggestokke og livmoder.
Og så selvfølgelig på en Søndag med dertil hørende 100% oven i ;c)
En lidt skrækkelig historie og jeg havde dårlig samvittighed i lang tid
bagefter, over at jeg ikke havde reageret noget hurtigere.
Men skidt med det, jeg fik lov til at have hendes selskab i 10 år mere :c)
Med Nethilsen
Martin & Laika
"Tina Holtz Uhre" <lily@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9h7nak$1lrt$1@news.cybercity.dk...
> Hvordan ændret adfærd? Min tæve har lige været i løbetid, og nu virker hun
> nærmest som om hun er deprimeret. Hun ligger meget ovenpå og sover. Jeg
har
> kun tænkt at det er fordi vi har meget at se til lige for tiden, men ...
> Hilsen Tina
>
>
| |
coppi (25-06-2001)
| Kommentar Fra : coppi |
Dato : 25-06-01 20:37 |
|
Hej Bettina.
Så vidt jeg husker,har alle mine tre tæver i forbindelse med en af deres
første løbetid haft en gang skedekatar.
Det er ganske harmløst.
Så,det kan være at det måske er det hun fejler.
Hilsen coppi
| |
Reichenbach & Hammer (25-06-2001)
| Kommentar Fra : Reichenbach & Hammer |
Dato : 25-06-01 22:50 |
|
Hej Bettina
Hvis hunden ikke har ændret adfær eller tisser lidt og mange gange, er det
ikke særigt sandsynligt det er blærebetændelse. Men når en hund er i
løbetid, kan udflådets farve varierer fra rød til brunligt. Óg selvom det er
brunligt betyder det nødvendigvis ikke noget.
Bortset fra det kan kan nogle førstegangs løbetid, godt bringe hunden lidt
ud af balance, fordi der pludselig sker noget nyt og ukendt for hunden. Det
går som regel over igen, efter et par uger, måske lidt længere tid. Ikke
noget at være nervøs over.
Hilsen
Jesper
| |
Bettina (26-06-2001)
| Kommentar Fra : Bettina |
Dato : 26-06-01 12:35 |
|
Så har jeg været hos dyrlægen. Det var måske lidt uklart i min først emial,
men Mocka blev færdig med sin løbetid for knap 2 uger siden, så det var i
hvert fald ikke bare "farven" der var noget galt med. Udover den første
ugestid i løbetiden har hun ikke ændret adfærd på nogen måde.
Nå, men resultatet.
ja, der er betændelse..nej, det har ikke udviklet sig til
livmoderbetændelse, men måske helt op i livmoderhalsen, det kunne hun ikke
umiddelbart konstatere. Men ingen feber, hævet livmoder eller øm bug.
Så nu har Mocka fået et ordenligt skud penicillin og er dømt på
antibiotika-kur de næste 10 dage.
Jeg lovede at give dyrlægen en tilbagemelding når de 10 dage er gået og
iøvrigt holde meget øje med, om det kommer igen, da det hurtigt kan blive
til den frygtede livmoderbetændelse :-/. Hun rådede mig til straks at få
sygeforsikring på hende (hvis jeg ikke lige havde haft det i forvejen), da
det i hvert fald er tegn på at hun er disponeret for livmoderbetændelse, så
helt rolig er jeg ikke, men i hvert fald mere end igår.
Bettina
| |
|
|