"Kim Frederiksen" <kim snabela the-coffeeshop.dk> skrev i en meddelelse
news:450851b4$0$869$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Har jeg gjort, den er helt ren
>
.... eller også var den ikke! Der sad faktisk et MEGET lille stykke
et-eller-andet på den
... og det gjorde at pletten i billedet forsvandt.
Der er stadig et par ganske små korn tilbage i billedet, men det er ikke
noget jeg gider at hidse mig op over
Og nu et par gode råd til dem der kunne tænke sig at lave samme nummer som
mig:
Normalt skal den slags ske i særlige "ren-rum" helt uden støv i luften. Det
nærmeste du kommer er badeværelset. Giv gerne lokalet en tur med
håndbruseren for at binde støvet og slæb så en god stol derud. Der skal
bruges en meget lille stjerneskrutrækker til stuntet og de første skruer der
skal ud er dem der holder de elektriske kontaktpunter på bajonetten. Dernæst
skal de tre små skruer der holder plastikringen ud. Så løftes plasticringen
forsigtigt af, mens kontaktpunkterne får lov at hænge i flexkablet og sidde
tilbage på objektivet. Dernæst skal de 4 skruer der holder metalringen
løsnes. Når de er løsnet, kan metalringen løftes af. Derefter kommer vi til
det sjove. Den runde printplade skal også af. Flexkablerne skal forsigtigt
løsnes og pilles ud af stikkene og derefter skal skruen der holder
printpladen ud og printpladen kan komme ud. Nu skal den øverste del af
plastichuset af og så er der ellers fri adgang til de to bagerste
linseelementer, der hver sidder med 3 skruer. De kan let skrues ud og
renses. De er begge fastmonterede, og kan altså ikke justeres, så der er
ingen fare for at kalibreringen ryger. Så er det bare at samle skidtet i den
modsatte rækkefølge, og så skulle objektivet ellers være klar til kamp igen.
.... og ja, jeg var MEGET nervøs da jeg skilte det ad!
mvh.
Kim Frederiksen
P.S. Det er muligt at den øverste del af plastichuset skal af FØR
printpladen kan komme af. Jeg husker det ikke helt, og har ikke lyst til at
udfordre skæbnen for at finde ud af det