---

Så er tiden ved at være oprinden.. Min gamle Luna (14årig lab) skal så småt
hjælpes videre til de evige hundemarker. Det er en rigtig rigtig svær
beslutning, men ikke desto mindre den rigtige. Hun har gennem flere år maset
med et halvdårligt forben, men har ellers altid været sund som en havørn.
Det er faktisk kun for nyligt, at andre alderdomstegn er begyndt at dukke op
(se evt. tidligere tråd om mystiske angstanfald), så hun har haft et langt
og godt hundeliv, med uendelige mængder klap, kys og kærlighed. Vi har været
følgesvende siden, jeg som 13årig plagede livet af mine forældre i et helt
år. Jeg SKULLE fannerme ha' hund...koste hvad det ville. Det har "kostet"
rigtig mange gåture i silende regnvejr, og ligeså mange ture med
støvsugeren, når man meget hellere ville ligge på sofaneseren, men jeg har
været trofast, og det har hun så sandelig også.

Som 13årig hundebesat knejt, ringede jeg til Dansk kennel klub, for at finde
lidt opbakning/ammunition til mine "for-argumenter", som de gamle skulle
bombarderes med. Da jeg er allergiker og astmatiker (moderat), blev jeg
selvfølgelig frarådet at anskaffe hund (eller vælge noget puddelagtigt)...
Ikke om jeg ville finde mig i det, og den samtale fik mine forældre
selvfølgelig aldrig noget referat af ;) Det har, heldigvis, aldrig givet
anledning til problemer, at min indåndingsluft i hjemmet altid har været
tætpakket med "Luna" :)

Jeg har, gennem årene, ofte tænkt, at det ville være "dejligt" en eller
anden morgen at komme ned til en hund, der lå stendød i sin kurv med et
tilfredst udtryk på snuden, men sådan skulle det ikke gå. Hun har åbenbart
jernhelbred den gamle dame, men det er vel ikke så mærkeligt, når man er
blevet forkælet til ug hele sit liv. Nå, men nu går den vist alligevel ikke
længere. Bentøjet er simplethen slidt op, og det er så småt ved at gå en del
ud over livskvaliteten. Jeg har derfor i dag måttet booke min dyrlæge til et
hjemmebesøg om nogle dage. En løsning jeg har det rigtigt godt med, fremfor
at gå den tunge gang til dyreklinikken. Når det er overstået, drager jeg op
mine forældre sommerhus og graver et dybt hul i haven. Hun er nok ligeglad
til den tid, men jeg kan godt lide tanken om, at hun ligger begravet i sin
ynglingshave nr1, få hundrede metre fra sit ynglingshav :)

Det er godt nok en svær disciplin det her, og jeg begynder at "forstå"
udsagn, som jeg er tidligere er stødt på, når nogen siger, at de ikke vil
have hund mere, fordi det er alt for svært at sige farvel. Ikke at jeg føler
sådan, men der kommer nok til at gå lang tid, før jeg bliver hundeejer igen.

Hvis I har eventuelle erfaringer, tips eller lignende til mit svære projekt,
hører jeg dem gerne. Ellers havde jeg ikke det store budskab, andet end et
ønske/behov for at dele et kapitel i mit liv som hundeejer :|


--
Mvh
Morten
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699

---

Studen skrev:

> Det er godt nok en svær disciplin det her, og jeg begynder at "forstå"
> udsagn, som jeg er tidligere er stødt på, når nogen siger, at de ikke
> vil have hund mere, fordi det er alt for svært at sige farvel. Ikke
> at jeg føler sådan, men der kommer nok til at gå lang tid, før jeg
> bliver hundeejer igen.

Har været der et par gange, men har retreiver nu (via min hustru) - ku godt
overveje endnu en hund når Bamse slipper håndtaget om 10 år.

Gir dog en kraftig klump i halsen og vand i øjnene når det kommer så vidt.
--
Med venlig hilsen
Hans

---

>> Det er godt nok en svær disciplin det her, og jeg begynder at
>> "forstå" udsagn, som jeg er tidligere er stødt på, når nogen siger,
>> at de ikke vil have hund mere, fordi det er alt for svært at sige
>> farvel. Ikke at jeg føler sådan, men der kommer nok til at gå lang
>> tid, før jeg bliver hundeejer igen.
>
> Har været der et par gange, men har retreiver nu (via min hustru) -
> ku godt overveje endnu en hund når Bamse slipper håndtaget om 10 år.

Jeg har så truffet den beslutning at jeg vil have hund permanent.
Så min plan er at sørge for at der er en naturlig udskiftning i "flokken"
ved at have hunde med en passende aldersforskel.
Pt er der kun 2 år imellem mine hunde, men den næste sørger jeg for
at anskaffe mig når Tyson teoretisk er ½-vejs i sit liv.

/Jens

---

> Hvis I har eventuelle erfaringer, tips eller lignende til mit svære
> projekt, hører jeg dem gerne. Ellers havde jeg ikke det store budskab,
> andet end et ønske/behov for at dele et kapitel i mit liv som hundeejer :|

Hej Morten
Jeg kan sagtens forstå dig, måtte selv sige farvel til min elskede
schæferhan efter 13½ dejlige år, for et år siden.
Får stadig en klump i halsen hvergang jeg tænker på ham.
Men jeg er glad for, i dag, at jeg tog den svære beslutning på det
tidspunkt, så han kunne ende sit hundeliv på en værdig måde.
Men når du er klar så få en ny lille ven, det kan gøre savnet lidt lettere,
men minderne vil altid være tilbage.

hilsen
Hanne

---

Studen <studen@gmail.com> wrote:
> Så er tiden ved at være oprinden.. Min gamle Luna (14årig lab) skal
> så småt hjælpes videre til de evige hundemarker. Det er en rigtig
> rigtig svær beslutning, men ikke desto mindre den rigtige.

Jeg er oprigtigt ked af det på dine vegne. Den smukke sorte vovse har
om nogen forgyldt din tilværelse kan jeg forstå, også fra tidligere
indlæg fra dig.

Det er så svært når man skal sige farvel. Det måtte jeg også gøre for
2 mdr. siden til min ældste kat. Man synes at det er alt for tidligt,
men man må også tænke på hvad der er det bedste for ens gode og
trofaste ven. Det skylder vi dem som har givet vores liv så stort et
indhold. Tænker på dig og Luna.
--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats
(Irish proverb)

---

Studen wrote bl.a :
> Hvis I har eventuelle erfaringer, tips eller lignende til mit svære
> projekt, hører jeg dem gerne. Ellers havde jeg ikke det store
> budskab, andet end et ønske/behov for at dele et kapitel i mit liv
> som hundeejer :|

Der er vist ingen facitliste for hvordan man siger farvel for altid til en
ven man har delt mange år af sit liv med. Andre kan sige at man kommer over
det, men det hjælper ikke ret meget når det er lige nu det gør ondt og man
har mest lyst til at stortude.
Savnet inden i, tomheden i stuerne når man kommer hjem, ingen våd snude der
skubber til ens arm for at tigge en godbid og og og og ..alt det der
mangler.
Alt sammen noget der kan gennemleves og jo, man lærer at leve med savnet,
lærer at huske alle de mange hundrede sjove situationer.

Jeg har sagt farvel til flere hunde. Det er svært hver eneste gang. Den ene
efter kort tid p.g.a. sygdom, men de andre efter lange, gode liv.
De hunde er ikke glemt, men nu kommer smilet frem når tanken falder på min
første hund,cockeren der forsøgte at myrde mine kaktusser i vindueskarmen
( det gør ondt og som hentede brugte kaffefiltre i skraldespanden og
fordelte grumset ud i det langhårede hvide ryatæppe ved siden af sengen.
Eller når tanken falder på min gamle labrador der blev som en lille hvalp
når han hoppede og sprang efter vandstrålen fra haveslangen eller ....eller.

Få en god afsked med din hund, det har hun og du fortjent. Husk alle de
mange gode timer I har haft sammen. Tud når du har brug for det. Du gør det
rigtige ved at dele dine tanker med os andre, os der har været turen
igennem, eller som frygter når den dag kommer for os, og som godt ved
hvordan du har det. Det er okay at være ked af det her.

Lige nu har du sikkert ikke lyst til at dele liv med en ny hund. Det har jeg
heller ikke haft, men hver gang er der alligevel lige blevet plads til en ny
pelsklump igen, selvom der lige skulle gå nogle måneder før jeg opdagede at
jeg manglede gåturene, legen, træningen, lugten af våd hund, sandmængderne i
bilen efter strandturen og den våde snude der skubber til min arm for at
tigge en godbid.

/Anette
www.philana.dk

---

"Studen" <studen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4564b080$0$20308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Så er tiden ved at være oprinden.. Min gamle Luna (14årig lab) skal så
> småt hjælpes videre til de evige hundemarker. Det er en rigtig rigtig svær
> beslutning, men ikke desto mindre den rigtige. ....

Jeg har derfor i dag måttet booke min dyrlæge til et
> hjemmebesøg om nogle dage. En løsning jeg har det rigtigt godt med,
> fremfor at gå den tunge gang til dyreklinikken.
Når det er overstået, drager jeg op
> mine forældre sommerhus og graver et dybt hul i haven. Hun er nok ligeglad
> til den tid, men jeg kan godt lide tanken om, at hun ligger begravet i sin
> ynglingshave nr1, få hundrede metre fra sit ynglingshav :)
------------- Ikke at jeg føler
> sådan, men der kommer nok til at gå lang tid, før jeg bliver hundeejer
> igen.
>
> Hvis I har eventuelle erfaringer, tips eller lignende til mit svære
> projekt, hører jeg dem gerne. Ellers havde jeg ikke det store budskab,
> andet end et ønske/behov for at dele et kapitel i mit liv som hundeejer
> :|> --
> Mvh
> Morten


hej Morten

du kan tro, jeg forstår dig.

Jeg måtte for 2 mdr. siden sige farvel til min gule lab. Molly, der havde
været syg i 1½ år, en blodsygdom, der medførte behandling med
binyrebarkhormon med alle de bivirkninger, der følger med denne behandling.
Da der så yderligere tilstødte en betændelse i bugspytkirtlen, en meget
smertefuld lidelse med en yderst dårlig prognose, der yderligere blev
forringet af prednisonbehandlingen, valgte jeg at få hende aflivet, ikke
engang 6½ år gammel. Det var hårdt, men det eneste rigtige at gøre.
Jeg har endnu en gul lab.tæve Sally på 4½ år, der er blevet meget stille,
efter at Molly ikke er her mere, så jeg er allerede i gang med at finde en
ny lab.hvalp, der forhåbentlig flytter ind til foråret.
Hun kan ikke og skal heller ikke erstatte Molly, der var en meget speciel og
dyrebar hund for mig, men skal være helt sig selv - og jeg glæder mig
allerede til igen at få en hvalp i huset, med alt hvad det indebærer af
besvær og glæder.
Mange gode tanker til dig og til Luna.

Venlig hilsen,
Anelise

---

"Studen" <studen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4564b080$0$20308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Så er tiden ved at være oprinden.. Min gamle Luna (14årig lab) skal så
> småt hjælpes videre til de evige hundemarker. Det er en rigtig rigtig svær
> beslutning, men ikke desto mindre den rigtige. Hun har gennem flere år
> maset med et halvdårligt forben, men har ellers altid været sund som en
> havørn. Det er faktisk kun for nyligt, at andre alderdomstegn er begyndt
> at dukke op (se evt. tidligere tråd om mystiske angstanfald), så hun har
> haft et langt og godt hundeliv, med uendelige mængder klap, kys og
> kærlighed. Vi har været følgesvende siden, jeg som 13årig plagede livet af
> mine forældre i et helt år. Jeg SKULLE fannerme ha' hund...koste hvad det
> ville. Det har "kostet" rigtig mange gåture i silende regnvejr, og ligeså
> mange ture med støvsugeren, når man meget hellere ville ligge på
> sofaneseren, men jeg har været trofast, og det har hun så sandelig også.
>
> Som 13årig hundebesat knejt, ringede jeg til Dansk kennel klub, for at
> finde lidt opbakning/ammunition til mine "for-argumenter", som de gamle
> skulle bombarderes med. Da jeg er allergiker og astmatiker (moderat), blev
> jeg selvfølgelig frarådet at anskaffe hund (eller vælge noget
> puddelagtigt)... Ikke om jeg ville finde mig i det, og den samtale fik
> mine forældre selvfølgelig aldrig noget referat af ;) Det har, heldigvis,
> aldrig givet anledning til problemer, at min indåndingsluft i hjemmet
> altid har været tætpakket med "Luna" :)
>
> Jeg har, gennem årene, ofte tænkt, at det ville være "dejligt" en eller
> anden morgen at komme ned til en hund, der lå stendød i sin kurv med et
> tilfredst udtryk på snuden, men sådan skulle det ikke gå. Hun har åbenbart
> jernhelbred den gamle dame, men det er vel ikke så mærkeligt, når man er
> blevet forkælet til ug hele sit liv. Nå, men nu går den vist alligevel
> ikke længere. Bentøjet er simplethen slidt op, og det er så småt ved at gå
> en del ud over livskvaliteten. Jeg har derfor i dag måttet booke min
> dyrlæge til et hjemmebesøg om nogle dage. En løsning jeg har det rigtigt
> godt med, fremfor at gå den tunge gang til dyreklinikken. Når det er
> overstået, drager jeg op mine forældre sommerhus og graver et dybt hul i
> haven. Hun er nok ligeglad til den tid, men jeg kan godt lide tanken om,
> at hun ligger begravet i sin ynglingshave nr1, få hundrede metre fra sit
> ynglingshav :)
>
> Det er godt nok en svær disciplin det her, og jeg begynder at "forstå"
> udsagn, som jeg er tidligere er stødt på, når nogen siger, at de ikke vil
> have hund mere, fordi det er alt for svært at sige farvel. Ikke at jeg
> føler sådan, men der kommer nok til at gå lang tid, før jeg bliver
> hundeejer igen.
>
> Hvis I har eventuelle erfaringer, tips eller lignende til mit svære
> projekt, hører jeg dem gerne. Ellers havde jeg ikke det store budskab,
> andet end et ønske/behov for at dele et kapitel i mit liv som hundeejer :|
>
>
> --
> Mvh
> Morten
> http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699

Hej Morten!
Som andre i denne tråd har jeg også for kort tid siden måttet siger farvel
til min skønne hund, som skulle herfra 12 år gammel.
Det var en rædselsfuld oplevelse, det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg
fungerede ikke i tre uger, jeg kunne ingenting. Græd og græd - den hund
var - og er - mit hjerte meget nær.
Vi har nu fået en ny lille hvalp i huset. Det er ikke en erstatning for den
gamle, det ville aldrig kunne lade sig gøre. Ikke desto mindre er han valgt
ud fra nogle egenskaber, som den gamle besad.
Når vi kigger på det lille kræ, så vækker det mange tanker om den gamle
hund - om det liv han havde, da han var i samme alder. På en eller anden
måde trøster det, for man har jo et smil på læben, når man genkender
begivenhederne. Men sorgen forsvinder ikke. Den er i hjertet, hvor savnet og
kærligheden til den gamle stadig er. Og vedbliver at være.

Selvom det er smertefuldt at miste, så er jeg ikke i tvivl om, at det er
alle tårene værd at have en hund. Kærlighed kan man ikke få nok af, og sorg
er en naturlig del af livet, som gør os til hele mennesker.

Vores hus er ikke et hjem uden en hund - så selvom vi allerhelst ville have
beholdt den gamle til vores dages ende, så måtte vi springe ud i det. Og det
har vi ikke fortrudt selvom vi godt ved, at det bringer os endnu en stor
sorg om en årrække.

Stort kram til dig og Luna.

CH

---

Hej Morten.

Ja, det er svært, dog oftest sværest, at få taget beslutningen.
Jeg synes det er rart, at du skriver, at dyrlægen kommer om nogle dage, så
får du tid til ekstra forkælelse i den sidste tid.

Et godt tip fra mig , er der et eller andet hun er helt vild med, f.eks.
frikadeller, eller ?
Steg en ordentlig pandefuld dagen før og giv hende dem så efter hun har fået
sprøjten til at sove på. Det gjorde jeg med gamle Røskva og jeg tror, at hun
troede, at hun allerede var kommet i himlen inden hun døde, hun hyggede sig
virkelig med håndfodring og det hele og det blev virkelig en "god "
oplevelse.

Det lyder måske underligt, men for mig betyder det meget, at de ikke bliver
bange.

coppi

---

"Coppi" <annie321@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4565a45f$0$3447$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Morten.
>

> Et godt tip fra mig , er der et eller andet hun er helt vild med, f.eks.
> frikadeller, eller ?
> Steg en ordentlig pandefuld dagen før og giv hende dem så efter hun har
> fået sprøjten til at sove på.
> coppi

Hej Coppi og Morten

det ville jeg ikke kunne have gjort med Molly, dels fordi hun kastede op af
sprøjten, dels fordi den herefter virkede ret hurtigt, så hun blev
bevidstløs.

Nu blev Molly altså også - i modsætning til mine to tidligere labber, der
blev aflivet hjemme i køkkenet - aflivet akut hos dyrlægen på grund af den
pludseligt opståede, meget smertefulde betændelse i bugspytkirtlen.

Venlig hilsen, Anelise

---

"Studen" <studen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4564b080$0$20308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Så er tiden ved at være oprinden.. Min gamle Luna (14årig lab) skal så
> småt hjælpes videre til de evige hundemarker. Det er en rigtig rigtig svær
> beslutning, men ikke desto mindre den rigtige. Hun har gennem flere år
> maset med et halvdårligt forben, men har ellers altid været sund som en
> havørn.

Hej Morten
Aller først lige et trøsteknus til dig ..det man føler lige når man siger
farvel eller har sagt farvel til et kært kæledyr kan ikke beskrives med ord
ord hjælper egentlig heller ikke så meget føler man .. og dog hjælper det
faktisk lige at sætte sig ned på et tidspunkt og skrive til ng.dyr hund
eller kat måske
fordi man ved at der sidder mennesker der har stået der hvor man selv står
nu .. og som ved at ord er overflødige men alligevel finder et par trøsteord
...

Så du får et vers der har hjulpet mig meget når jeg har sagt farvel til en
hund eller en kat ..

Fattig er den der har mistet en ven
det sker at et hjerte af sorg må briste
men fattigst af alle er dog den
der ikke har nogen ven at miste

Jeg er vokset op med dyr så det er blevet til nogle farveller gennem de
snart 57 år jeg har levet .. jeg har altid ladet dette foregå i hjemmet ..
jeg ved ikke men jeg har altid haft et specielt soveritual med mine hunde ..
de sover i sengen ser du .. og dette ritual med at vi lige synger en
godnatsang og folder hånd/pote og beder fadervor er for min hund en
tradition der markerer at dagen er gået .. denne tradition bruger jeg også
når vovse skal sove sin sidste og længste søvn .. samt rolige kærtegn og
dæmpet tale indtil den sover ind .. jeg er kristen så jeg beder en stille
bøn for den også .. og formår at være glad og tryg indtil vovse har draget
sit sidste åndedrag og det sidste farvel er sagt .. når så vovse .. af
dyrlægen nænsomt er båret ud af huset i dyrlægens arme kommer tårerne
selvfølgelig .. men det ved vovse ikke .. Selvfølgelig er man knust .. det
er lige hårdt hver gang man siger det sidste farvel .. man vænner sig aldrig
til det .. men da jeg vil have hund resten af mit liv er det den tunge del
af det at have hund også noget jeg har måtte vænne mig til .. jeg får lidt
hjælp i at tænke på at det valg jeg havde taget var det det sværeste for mig
men det bedste for hunden .. det hjælper mig at tænke på ovenstående digt og
det hjælper på en eller anden måde at tænke på sandheden i ordene " at man
når man får et dyr så anskaffer sig et hav af glæder og til sidst en stor
sorg ..
og det hjælper mig at tænke på alle de gode timer jeg har haft sammen med
vovsen .. ok der da den første tid med tårer .. så snart med smil gennem
tårer og endelig med smil over alt det man havde med netop den hund ..

Jeg er typen der skal have hund i huset hurtigst muligt .. sidst jeg sagde
farvel til en hund havde jeg en anden hund i huset som også krævede mig og
som faktisk savnede den gamle Sandra .. det hjalp mig at kunne græde lidt i
denne hunds pels ligesom det hjalp mig at den havde brug for aktivering ..
opmærksomhed og osv ..

Hullet man har i hjertet er gabende og stort .. tror der altid vil være et
lille hul tilbage men det meste af bliver med tiden lukket af dejlige minder
om en dejlig hund ..

Trøst i din sorg ..
og trøsteknus fra Ami

---

Først og fremmest 1000 tak for alle jeres kommentarer og erfaringer.
Jeg har læst alle indlæg, men jeg vil ikke besvare de enkelte indlæg
pt.

I morges måtte jeg så sige det endelig farvel til Luna. Dyrlægen kom
som aftalt, og det hele var overstået uden dramatik meget hurtigt.
Luna sov stille og roligt ind i min lillebrors og min omfavnelse...

Nu ligger hun så i mine forældres sommerhus - hvilket jeg har det
lidt blandet med; Jeg er glad for, at hun ikke bare "forsvandt" ud af
døren sammen med dyrlægen, og jeg glæder mig til at mindes hende
hver eneste gang, jeg kigger på "hendes plet" under træet.
Dog var det bare eddersvært at begrave hende. Jorden var meget sandet
og grundvandet stod højt, så I kan måske forestille Jer, at det ikke
gjorde det ekstra let.... Nå, nok om detaljerne. Hun har fået fred
på en god måde, men hvor gør det dog bare "ondt" alligevel.
Der kan sgu snart ikke være flere tårer tilbage....

Jeg vil selvfølgelig stadig følge lidt med fra sidelinien, og hvem
ved? Måske bliver der plads til en lille ny vaps en dag :)


Mvh
Morten
http://www.hundegalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=17862

---

Stud <studen@gmail.com> wrote:
> Først og fremmest 1000 tak for alle jeres kommentarer og erfaringer.
> Jeg har læst alle indlæg, men jeg vil ikke besvare de enkelte indlæg
> pt.
>
> I morges måtte jeg så sige det endelig farvel til Luna. Dyrlægen kom
> som aftalt, og det hele var overstået uden dramatik meget hurtigt.
> Luna sov stille og roligt ind i min lillebrors og min omfavnelse...
>
> Nu ligger hun så i mine forældres sommerhus - hvilket jeg har det
> lidt blandet med; Jeg er glad for, at hun ikke bare "forsvandt" ud
> af døren sammen med dyrlægen, og jeg glæder mig til at mindes hende
> hver eneste gang, jeg kigger på "hendes plet" under træet.
> Dog var det bare eddersvært at begrave hende. Jorden var meget
> sandet og grundvandet stod højt, så I kan måske forestille Jer, at
> det ikke gjorde det ekstra let.... Nå, nok om detaljerne. Hun har
> fået fred på en god måde, men hvor gør det dog bare "ondt"
> alligevel.
> Der kan sgu snart ikke være flere tårer tilbage....
>
> Jeg vil selvfølgelig stadig følge lidt med fra sidelinien, og hvem
> ved? Måske bliver der plads til en lille ny vaps en dag :)
>
>
> Mvh
> Morten
> http://www.hundegalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=17862


Tænker meget på dig, og græder med dig. Jeg vil tænde et lys for Luna
i aften.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats
(Irish proverb)

---

"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:45714946$0$3514$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Tænker meget på dig, og græder med dig. Jeg vil tænde et lys for Luna i
> aften.
>


Hej Tove

Tak for din medfølelse.... Vi savner hende så meget, men det varmer at have
gjort det rigtige. Det fortjente hun....


Mvh
Morten