Kære alle sammen,
Tak for jeres indlæg - og halleluja for ytringsfrihed
Min indlæg
var IKKE ment som optakt til den evindelige diskussion, danske kontra
udenlandske hunde, men snarere som et tilbud til hundeejere om en sød
julekalender med dejlige præmier til de firbenede. Jeg har skam også
skrevet i græske hunde fora, men tænkte, at også danske hunde kunne
blive glade for at vinde noget godt foder, hundesenge, kvalitetsseler
mm., derfor denne besked her - Såfremt den virker som en provokation
på nogle, vil jeg foreslå, at administrator fjerner dette indlæg,
for dyrene får det ikke bedre af, at vi mennesker sidder og diskuterer
her på nettet.
Gennem den seneste tid har jeg bemærket en kedelig udvikling, når jeg
taler med folk : 1) Jeg bliver nærmest set ned på, fordi jeg også
hjælper hunde i udlandet og 2) Folk siger, at jeg hellere skulle
mennesker i nød i stedet for dyr. Der er ufattelig megen elendighed i
denne verden, og enkeltpersoner kan skam ikke redde den alene, men det
er min holdning, at man må vælge de områder, hvor man har sine
interesser, og hvor ens hjælp er mest kompetent. Da jeg snart er
færdiguddannet dyrlæge, er det derfor naturligt, at dyrevelfærd
ligger mig meget på sinde.
Jeg har arbejdet frivilligt i Grækenland i 6 år, og i den anledning
kom jeg også i forbindelse med de danske foreninger, som hjælper
dyrene dernede. For os er det skam ingen "modedille", og mange har
kæmpet for bedre dyrevelfærd i Sydeuropa i 10-20 år, og jeg kan på
ingen måde forstå, at folk tror, at der er tale om en midlertidig
trend, når vi reelt gennem på flere år har kæmpet for sagen. Vi i
Græske Hunde kender skam alt til de danske internatsdyr, og flere
arbejder også på internater, har hunde derfra og støtter dem
økonomisk. Det er da klart, at vi skal også skal prioritere dyrene i
Danmark, men vi lever i dag i et globalt samfund, hvor landegrænserne
udviskes, og vi er i større kontakt med andre samfund. Derfor er det
en gang i mellem godt at smide skyklapperne og se, hvordan andre
mennesker og dyr i verden har det. Jeg vil give et kæmpe skulderklap
til alle dem, som arbejder på internat i Danmark og taler dyrenes sag
her. Men jeg vil vove at påstå, at her i Danmark har internatshundene
bedre vilkår med adgang til foder, sovefaciliteter,
udendørsaktivering mm end dyrene i mange syd- og østeuropæiske
lande.
Jeg vil gerne korrigere : Græske Hundes arbejde består ikke primært
i adoption af hunde, men snarere kampen om en holdningsændring i den
græske befolkning, således de anerkender, at dyr også har ret til et
ordentligt liv. Heri også en politisk reform, således at deres
dyreværnslov forbedres og overholdes. Den ligegyldighed og
hjerteløshed over for dyr, man møder blandt mange grækere (og andre
udlændinge), kan stadig give mig gåsehud, for ville de fleste i
Skandinavien ikke gribe ind, hvis de så et påkørt dyr ligge og
skrive af smerte som følge af åbne benbrud; dyr forgiftet med
rottegift eller glasskår, så de bløder fra alle slimhinder og har
massive kramper, dyr gående med skader og sygdomme, hvor hjælp fra
dyrlæge mm ikke er blevet opsøgt; dyr, som bliver tæsket i hjel med
køller; dyr, som bliver smidt ud over klippeskrænter, hænges i
træer eller dumpes ud på motorvejen, så de desperate løber rundt
dér for til slut at blive påkørt, uvidende om, hvorfor deres ejere
skulle kassere dem på denne måde, som et stykke affald ? Vil du bare
ignorere sådan et dyr ? Det er et langvarigt arbejde, for der er tale
om en ændring af en hel nations tankegang og levevis- i dag søger
dyreværnsorganisationer for, at allerede fra barnsben lærer børnene
i folkeskoler i Grækenland, at dyr skal behandles ordentligt.
Og ud af de hunde, som Græske Hunde adopterer til Danmark, så er de
kun få heldige og udvalgte - kun 1 ud af måske 500 hunde fra gaden
adopteres, så vores arbejde består i højere grad af hjælp til de
499 andre via anti-birth programmer, aflivning, sygdomsbehandling mm.
Da herreløse hunde på gaden i følge græsk lovgivning tilhører de
pågældende kommuner, kan man ikke sådan bare lige gå ud og aflive
dem alle. Og skulle et dyr, som er fysisk og mentalt rask, ikke have en
chance, på samme fod, som dyrene i Danmark skal have det ?
I har ret i, at vi har et problem med hunde i Danmark, idet det
estimeres, at ca. 14000 hunde årligt aflives pga. "adfærdsproblemer"
eller causae, som ikke er sygdoms - eller aldersbetinget. Men det
skyldes nok snarere, at alt for mange danskere (eller snarere deres
levevis) ikke er beregnet til en hund. Når man først erhverver sig et
flokdyr som hunden, er det 120 % ejerens ansvar at aktivere og sikre
dyret en ordentlig tilværelse. Desværre er kæledyr alt for ofte en
del af tilbehøret til "den perfekte familie Danmark" med hus, volvo og
hund, men det er en kendgerning, at en hund ikke er egnet til at være
alene hjemme 10 timer dagligt, og når familien endelig kommer hjem, er
de for trætte til at tage sig af dem. Resultat : Dyrene bliver
understimulerede og frustrerede - en lille puf med snuden eller nap
forveksles med aggression og bid, og dernæst bliver hunden aflivet
pga. "adfærdsproblemer". Jeg har i klinikken set alt for mange
tilfælde, hvor den rigtige årsag til aflivningen er, at ejeren er
blevet træt af dyret, og den blot er blevet en belastning for dem. Man
skal sætte sig ind i hundens adfærd, aktivere dem og generelt vælge
den type hund, som passer bedst til én selv. Det nytter jo ikke noget
med en schæfer på 4. sal i København, hvis man aldrig give at
aktivere og tilfredsstille denne races glæde ved at arbejde.
Nå, det blev en længere smøre, men min pointe er blot, at jeg synes,
det er meget trist tendens, når man bliver kaldt pladderromantisk og
naiv, fordi man gerne vil hjælpe dyr i nød. Min kærlighed til dyr
kender ikke til landegrænser, og jeg ville til hver en tid hjælpe et
nødlidende dyr, hvad enten det var i Esbjerg eller i Athen. Danmark er
så heldig at have lidt demokrati og dyreværnslov (selvom om straffen
for dyremishandling er sindssyg lav, men det kan vi jo altid drøfte en
anden gang), så jeg synes, det er fint, at folk har overskud til at
hjælpe i andre lande, hvor bureakrati, kynisme og ligegyldighed
sætter dagsordenen for dyrenes ve og vel.
Med venlig hilsen
Linda Due Hansen