---

"Kongen og jeg"-revisionisme

Yul Brynner filmen er siden opdateret og bygger på sandhistorie om den
britiske lærerinde Anna Leonitin der skal gøre Thai-kongens børn
videnskabeligt tænkende

Måske det bedste, der kan siges om universitets-naturvidenskab fx
astronomi er, at den har overfladisk, smukt logisk system a la
Darwin-lære og derfor er god til hurtigt overbevisende modspil imod
overtro.

Empiri som gud er en god ide, og thai-kongen som var en
temperamentsfuld tidligere buddhistmunk var interesseret i astronomi
og de gik godt i hak og hun fungerede godt som dygtig lærerinde for
haremmets mange børn - dengang var der een lærer til mange elever og
lidet var på skrift, så mundtlig envejskommunikaton var en god del af
undervisning.

Men som så mange kristne do-good'ers blev hun intrigant og blev søgt
benyttet af kongens stridende rådgivere.

De vidste at byens franske ambasadør gerne ville erobre landet og gøre
det til koloni således, som det lykkedes hans land med Cambodja, Laos
og Vietnam.

Han ville måske ægge kongen til krig, som Frankrig ville vinde.

Da hun hørte et skænderi mellem kongen og ambasadøren, lækkede hun det
sagte til en af byens aviser, som en amerikansk missionærven ejede,
men ytringsfrihed var man selvfølgelig ikke moden til, og kongen satte
hende klogt på plads, og hun fornærmedes og rejste - mod kongens
vilje. Hævn er vigtig for kvinder.

En af hendes sønner vendte tilbage og giftede sig med en
thai-prinsesse og en af hendes elever blev den næste konge, og al
vestlig historieskrivning incl DiscoveryTV's p.t. postulerer at hun
lærte landet om tankens frihed og gjorde gavn.

Men som historien viser havde kongen og hans rådgivere helt styr på
deres show, og der var aldrig optræk til krig med Frankrig - hvilket
danske historikere ved alt om fra de mange ØK ansatte, der har drevet
neoimperialisme i landet (som aldrig blev rigtig koloni - p.gr.a. egne
kloge ledere.).