Jeg vil tro at følgende læserbrev:
<
http://www.jp.dk/morgenavisen/mmeninger:aid=4004870/>
har interesse i følgende gruppe. Det lyder:
=
Et vellykket ministerbesøg
Af Arne Sloth Kristoffersen, skoleinspektør, Bavnebakkeskolen, Støvring
13/9 VAR EN STOR dag for Bavnebakkeskolen i Støvring: Landets
statsminister kom på besøg. Anders Fogh Rasmussen ønskede at besøge
Bavnebakkeskolen for at tale med eleverne i skolens erhvervsklasse, se
skolens værksteder og følge en af eleverne til en praktikplads.
Erhvervsklassen har nu bestået i 25 år. Den er for skoletrætte elever
fra 8., 9. og 10. klasserne i Støvring Kommune. Eleverne går i skole om
formiddagen og er i erhvervspraktik om eftermiddagen.
De har færre fag end skolens øvrige elever, men flere dansk- og
matematiktimer. Desuden har de samfundsfag, idræt og værkstedsfag. Vi
laver specielle skemaer for elever, der ønsker at få flere fag.
Vi oprettede klassen i 1981 som den første af sin art i folkeskolen,
fordi mange skoletrætte elever droppede ud af skolen i utide eller
forstyrrede undervisningen til skade for sig selv og de øvrige elever.
Vi fandt en dispensationsmulighed i folkeskoleloven. Samtidig ønskede
vi, at erhvervsklassen selvfølgelig skulle være i skoleregi. Nu håber
vi, at der fortsat vil blive givet dispensation, så erhvervsklassen kan
bestå.
Vi samarbejder med 40-50 lokale erhvervsdrivende, der viser et stort
medansvar for at få disse elever i arbejde og efterfølgende ind i
uddannelsessystemet. De giver bl.a. i stor udstrækning eleverne
læreplads trods eventuelle svagheder i dansk og matematik.
Vi har lavet en opgørelse for de ca. 75 elever, der har gået i
erhvervsklassen i de seks år mellem 1998 og 2004. Den viste, at ca. 64
pct. gik ud til en læreplads eller på teknisk skole, landbrugsskole
m.m., mens 26 pct. havde fået fast arbejde - i alt kom altså 90 pct. i
gang.
Uændret billede
I denne måned har vi lavet telefoninterviews med de samme elever eller
deres forældre, og billedet er stort set det samme. Uden erhvervsklassen
havde der været stor risiko for, at disse elever ville have tilhørt de
20 pct. unge, der på landsplan aldrig får en uddannelse eller dropper
helt ud af arbejdsmarkedet.
Et afgørende mål for arbejdet i erhvervsklassen er at give eleverne
selvtillid og finde deres stærke sider.
Derfor er der fast disciplin i klassen. Eleverne skal lære at møde til
tiden i skolen og på praktikpladsen. De skal vide, at hvis de møder op
med piercing eller blåt hår, afskærer de sig selv fra en række
muligheder. Derfor var det en fornøjelse at se, hvor godt eleverne
opførte og udtrykte sig, da de var sammen med statsministeren, både i
værkstederne og under den fælles spisning.
Det er beskæmmende, at 20 pct. af landets unge aldrig får en uddannelse
eller kommer i sving, og at det danske samfund faktisk er blevet
dårligere til at nedbryde den negative sociale arv.
Det er min klare overbevisning, at en vigtig årsag skal søges tilbage i
1970'erne, da man indførte ni års undervisningspligt og den udelte
skole. Da glemte man at indrette skolen efter elevernes forskellighed,
hvorved især mange drenge kom i klemme og efterfølgende droppede ud af
skolen på forskellig vis.
Differentieret skole
Vi opfatter statsministerens besøg som en anerkendelse af den
pædagogiske linje, som vi i mange år har praktiseret på
Bavnebakkeskolen. Den går i al sin enkelhed ud på, at "skolen skal være
boglig, endda meget boglig, men ikke for alle", og derfor skal skolen
indrettes efter elevernes forskellighed.
Målet er, at alle elever så vidt muligt finder noget, de er gode til.
Derfor har vi gennem årene lagt stor vægt på valgfag og opbygget moderne
værksteder og Danmarks første smedehus i en folkeskole.
Mange andre steder har man nedlagt faglokaler og værksteder i takt med
den feminisering af folkeskolen, der desværre finder sted i disse år.
For os er det klart, at den praktiske dimension i skolens pædagogik øger
elevernes selvtillid og virker som brobygger til de boglige fag og til
uddannelsessystemet.
Vi er i løbende dialog med undervisningsminister Bertel Haarder,
ministeriets embedsmænd og med politikere fra en række partier. De viser
stor interesse for erhvervsklassen og vore resultater gennem 25 år,
hvorimod "guruerne" i den pædagogiske debat aldrig har vist interesse.
Det var derfor meget tilfredsstillende, at statsminister Anders Fogh
Rasmussen sluttede sit besøg med at udtrykke sin store tilfredshed med
det, han havde set og hørt, og at denne skoleform i erhvervsklassen ikke
blot kunne, men skulle bestå i fremtiden.
=
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk