---

Hej NG

Jeg har et lidt mystisk "problem" med min 13år labrador tæve. Første gang
jeg observerede det, er efterhånden et par år siden. Det skal dertil lige
nævnes, at "Luna" er sund, rask og den mest forkælede hund i hele verden
(bentøjet er dog ved at være slidt helt ned, så vi kører desværre på de
sidste måneder i et godt langt liv).

Nå, for et par år siden, var jeg alene i mine forældres sommerhus 14 dage
sammen med Luna. En dag dag jeg bar grillen frem nede fra et udhus, blev hun
grebet af vild rædsel, og med blikket stift fixeret på et eller andet i
nærheden af mig, nærmest galopperede hun ud af haven. Det varede temmeligt
længe, inden hun faldt til ro, og mens jeg prøvede at berolige hende,
klaprede hendes tænder så højt, at jeg næsten kom til at grine. Jeg har
aldrig før eller siden, set nogen være SÅ bange.

Siden dengang har jeg oplevet denne opførsel i mildere grad flere gange.
Næsten altid i mine forældres sommerhus, men aldrig igen med så meget angst,
og nærmest mere som hun har fået færten af noget, og jokker lidt stivbenet
rundt på grunden med næsen i vejret og et vildt blik. Jeg havde derfor
tilsidst tilskrevet hændelsen(erne) råvildt eller lignende i nabolaget.

Altså indtil i dag. Hun ligger meget i mine forældres forhave med døren på
klem, men i dag bragede hun pludselig døren op, og stæsede i stuen. Hun
ville af en eller anden grund ud i baghaven, men havde ikke rigtigt mod på
det alligevel, da jeg åbnede døren. Det er efterhånden flere timer siden, og
da jeg nu kl 2100 ville give hende en lille luftetur (meget små ture pga
benene), blev hun igen grebet af angst. Hun nærmest løb ned af fortovet,
selvom jeg prøvede at standse hende, og var igen tydeligvis MEGET bange for
et eller andet. Det mærkelige ved det er, at hun ligesom både flygter fra et
eller andet, men samtidig er meget målrettet i sit løb/vralten - altså som
om hun er på vej efter et eller andet. Jeg kunne se på hende, i hvilken
retning hendes angst var rettet, men ikke noget mere konkret, og hun havde
totalt noia (fedt udtryk ik'? ;) da jeg ledte hende ind igennem forhaven -
kigge sig adskillige gange tilbage over skulderen som om noget skulle følge
efter hende. Inde igen, kan hun ikke rigtigt falde til ro, og flytter sig
rundt i huset, og vil ikke klappes og kæles med.

Er min trofaste gamle forkælede hund totalt gak gak, eller er hun bar
hundeangst for en eller anden fremmed lugt? Hun er ikke nogen modig,
dominant hund, men hun er aldrig gået af vejen for at jage en kat eller ræv,
eller gø lidt af fremmede i mørket. Dog fik en indbrudstyv for mange år
siden vist bare et slik på hånden, mens han gennemrodede huset (han fik
travlt, og hun blev flov da jeg ankom midt i det hele :)

Da jeg første gang havde oplevet fænomenet, havde jeg lidt svært ved at
falde i søvn, med tankerne på lyden af hendes klaprende tænder... lige ud af
en gyserfilm ;)


Mvh
Morten & Luna-paranoia

---

Studen wrote:

> Er min trofaste gamle forkælede hund totalt gak gak, eller er hun bar
> hundeangst for en eller anden fremmed lugt? Hun er ikke nogen modig,
> dominant hund, men hun er aldrig gået af vejen for at jage en kat eller ræv,
> eller gø lidt af fremmede i mørket. Dog fik en indbrudstyv for mange år
> siden vist bare et slik på hånden, mens han gennemrodede huset (han fik
> travlt, og hun blev flov da jeg ankom midt i det hele :)
>

Der ar været omtalt noget lignende i en tysk nyhedsgruppe for noget
tid siden.
Det kan være lugte/lyde som du ikke kan registrere.
Men det kan også være begyndende demens, at hundens sanser siger at
der er noget som den ikke forstår, og derfor bliver angst. Det bedste
du kan gøre er at beholde roen, og berolige din hund. Forudsat at der
altså virkelig ikke er noget galt som du bare ikke har opdaget når
hun tager den tur.

Hilsen Kim

---

"Kim Christensen" <SLETTESnemoris@yahoo.com> wrote in message
news:1160340185.361269.87610@h48g2000cwc.googlegroups.com...
>Der ar været omtalt noget lignende i en tysk nyhedsgruppe for noget
>tid siden.
>Det kan være lugte/lyde som du ikke kan registrere.
>Men det kan også være begyndende demens, at hundens sanser siger at
>der er noget som den ikke forstår, og derfor bliver angst. Det bedste
>du kan gøre er at beholde roen, og berolige din hund. Forudsat at der
>altså virkelig ikke er noget galt som du bare ikke har opdaget når
>hun tager den tur.
>
>Hilsen Kim


Hej Kim

Tak for svaret. J havde egentlig regnet med flere reaktioner, men måske var
dit svar det eneste rigtige....

Jeg er sgu lidt i tvivl, hvad jeg skal tro. Det virker sandsynligt, at hun
små småt er ved at blive dement eller lignende, alderen taget i betragtning.
Dog fornemmede jeg en hel klart "genkendelse" af frygten i dag, da jeg tog
hende ud foran huset. Det var som om hun kiggede efter "synderen" fra i går,
og blev først helt rolig, da jeg hun havde kigget og snuset tilstrækkeligt
foran huset. Hun stod faktisk og snusede ét sted usædvanligt længe. Måske
bare et tilfælde....

Alligevel havde jeg idag en anden oplevelse, der underbygger at det går
kraftigt ned af bakke med hende. Mens hun, her til aften, igen stod og
snusede det omtalte sted (lige foran garagen), krummede hun pludselig ryg,
og vraltede over mod græsset, mens hendes afføring blev lagt i et yndigt
spor bag hende (normal konsistens). Det er ekstremt usædvanligt for hende.
Hun har aldrig gået i snor, og har for vane at være meget diskret med sine
toiletbesøg. Dvs helst lagt inde i buskads og lignende. Jeg ved ikke
rigtigt, hvad jeg skal/tro syntes om det. Måske et tilfælde, formentlig ikke
:(

Jeg/vi er så småt ved at være parate til at sige farvel til Luna (hvis man
kan blive det overhovedet), men det er altså bare en rigtig svær beslutning
af ta'. Problemet er jo, at hun stadig er en kærlig trofast hund, der er
skruphysterisk med mad, drikker, kæler og følger med i husets alm. gang. Jeg
havde hende faktisk i skoven både lørdag og søndag, men selvsagt rimeligt
korte ture. Jeg vil virkeligt ikke holde min hund i live for længe for egen
skyld, men jeg vil sgu heller ikke sige farvel "før tid" :(


Hvis jeg må stille et helt andet spørgsmål; når den tunge dag oprinder,
forestiller jeg mig, at det vil være bedst at få besøg af en dyrlæge hjemme
hos os. Dvs. jeg har ikke lyst til at slæbe hende på skafottet på en
dyreklinik, hvor hun ikke føler sig 100% tryg (og hvor jeg/vi skal stortude
foran en masse fremmede mennesker). Er det noget andre har erfaring med? Kan
man lokke de fleste dyrlæger til det, eller skal jeg ud og lede?

På forhånd tak
--
Mvh
Morten
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699

---

On Mon, 9 Oct 2006 23:03:04 +0200, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:


>Hvis jeg må stille et helt andet spørgsmål; når den tunge dag oprinder,
>forestiller jeg mig, at det vil være bedst at få besøg af en dyrlæge hjemme
>hos os. Dvs. jeg har ikke lyst til at slæbe hende på skafottet på en
>dyreklinik, hvor hun ikke føler sig 100% tryg (og hvor jeg/vi skal stortude
>foran en masse fremmede mennesker). Er det noget andre har erfaring med? Kan
>man lokke de fleste dyrlæger til det, eller skal jeg ud og lede?

Jeg har ingen kenskab til dit oprindelige spørgsmål, så det ville jeg
ikke blande mig i, men her kan jeg være med. De flestedyrlæger tager
på hjemmebesøg, og det er en rigtig god måde at sige farvel på. Hunden
er tryg og i vante omgivelser og alt foregår stille og roligt. Det kan
varmt anbefales. Og så kan man vræle i uforstyrrethed når det er
overstået. Det koster lidt ekstra at få dyrlægebesøg, men det er hver
en øre værd.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

---

"Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse
>
> Jeg har ingen kenskab til dit oprindelige spørgsmål, så det ville jeg
> ikke blande mig i, men her kan jeg være med. De flestedyrlæger tager
> på hjemmebesøg, og det er en rigtig god måde at sige farvel på. Hunden
> er tryg og i vante omgivelser og alt foregår stille og roligt. Det kan
> varmt anbefales. Og så kan man vræle i uforstyrrethed når det er
> overstået. Det koster lidt ekstra at få dyrlægebesøg, men det er hver
> en øre værd.
> --

Jeg vil gerne tilslutte mig Leynas betragtninger angående det sidste
dyrlægebesøg.
Vi fik selv aflivet vores hund hjemme - han var dermed fri for køreturen og
den stress, han altid har haft når han har været hos dyrlægen.
Dyrlægen var hurtig, diskret - gav ham sovemedicin og gik væk, så vi kunne
være alene med hunden. Så kom han ind igen, gav ham den sidste sprøjte og
hunden sov ind.
Bagefter er det jo frit for at vælge, hvad der skal gøres med hunden. Vi fik
vores kremeret - dyrlægen tog ham med og sørgede fint for det.
Bagefter var der ro omkring os, så vi kunne græde i fred.

En god løsning, når det nu skulle være :(

CH

---

"C.H" <vaxen7@hotmail.com> wrote in message
news:egficl$mnr$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse
>>
>> Jeg har ingen kenskab til dit oprindelige spørgsmål, så det ville jeg
>> ikke blande mig i, men her kan jeg være med. De flestedyrlæger tager
>> på hjemmebesøg, og det er en rigtig god måde at sige farvel på. Hunden
>> er tryg og i vante omgivelser og alt foregår stille og roligt. Det kan
>> varmt anbefales. Og så kan man vræle i uforstyrrethed når det er
>> overstået. Det koster lidt ekstra at få dyrlægebesøg, men det er hver
>> en øre værd.
>> --
>
> Jeg vil gerne tilslutte mig Leynas betragtninger angående det sidste
> dyrlægebesøg.
> Vi fik selv aflivet vores hund hjemme - han var dermed fri for køreturen
> og den stress, han altid har haft når han har været hos dyrlægen.
> Dyrlægen var hurtig, diskret - gav ham sovemedicin og gik væk, så vi kunne
> være alene med hunden. Så kom han ind igen, gav ham den sidste sprøjte og
> hunden sov ind.
> Bagefter er det jo frit for at vælge, hvad der skal gøres med hunden. Vi
> fik vores kremeret - dyrlægen tog ham med og sørgede fint for det.
> Bagefter var der ro omkring os, så vi kunne græde i fred.
>
> En god løsning, når det nu skulle være :(


Hej Leyna og CH.

Tak fordi I deler jeres erfaringer på dette område. Det er noget, jeg har
spekuleret en del over, så det er rart at høre hvordan det kan foregå. Slet
ingen tvivl om, at det er sådan det gøres bedst (når nu man ikke er til, at
trække hunden om bag et skur, give den et kys og skyde den en kugle for
panden....)

--
Mvh
Studen
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699

---

Studen wrote:

> Jeg/vi er så småt ved at være parate til at sige farvel til Luna (hvis man
> kan blive det overhovedet), men det er altså bare en rigtig svær beslutning
> af ta'. Problemet er jo, at hun stadig er en kærlig trofast hund, der er
> skruphysterisk med mad, drikker, kæler og følger med i husets alm. gang. Jeg
> havde hende faktisk i skoven både lørdag og søndag, men selvsagt rimeligt
> korte ture. Jeg vil virkeligt ikke holde min hund i live for længe for egen
> skyld, men jeg vil sgu heller ikke sige farvel "før tid" :(
>

Så længe din hund hovedsageligt føler sig godt tilpas og har glæde
af livet synes jeg det er etisk forsvarligt at lade hende leve. Du kan
evt spørge dyrlægen om noget beroligende, men prøv også at
amnalysere situationen hvor frygten opstår

Hvis frygten opstår over for et bestmemt sted, som jeg opfatter det du
skriver, så prøv at flytte noget af det der står der, eller stil
noget derhen....
Jeg har oplevet at min hund jævnligt gik agurk over noget ude i
vandet. Det varede noget inden jeg opdagede at det der forstyrrede ham
var et stykke beton fra en gammel høfde der ved en bestemt belysning
ligner et hundehoved.

Din hund er ved at blive gammel, og gamle hunde har deres problemer men
også deres charme. Den dag det er så vidt vil du være klar over det,
men det lyder som du ikke har vøret gennem den oplevelse før.

Måske kunne det være en ide at din hund fik massage - og at du selv
giver massagen. Udover at gavne kroppen betyder det også noget for
psyken.

Hilsen Kim

---

Kim Christensen <SLETTESnemoris@yahoo.com> wrote:
>
> Så længe din hund hovedsageligt føler sig godt tilpas og har glæde
> af livet synes jeg det er etisk forsvarligt at lade hende leve. Du
> kan evt spørge dyrlægen om noget beroligende, men prøv også at
> amnalysere situationen hvor frygten opstår
>
> Hvis frygten opstår over for et bestmemt sted, som jeg opfatter det
> du skriver, så prøv at flytte noget af det der står der, eller stil
> noget derhen....
> Jeg har oplevet at min hund jævnligt gik agurk over noget ude i
> vandet. Det varede noget inden jeg opdagede at det der forstyrrede
> ham var et stykke beton fra en gammel høfde der ved en bestemt
> belysning ligner et hundehoved.
>
> Din hund er ved at blive gammel, og gamle hunde har deres problemer
> men også deres charme. Den dag det er så vidt vil du være klar over
> det, men det lyder som du ikke har vøret gennem den oplevelse før.
>
> Måske kunne det være en ide at din hund fik massage - og at du selv
> giver massagen. Udover at gavne kroppen betyder det også noget for
> psyken.


Jeg synes, at det er rigtig godt indlæg Kim her har skrevet.

Efter det du tidligere har skrevet, synes jeg ikke at din hund virker
syg, den er bare gammel, og hvad deraf følger. Det er ikke særlig
rart, at skulle tage stilling, som jeg skulle for 14 dage siden med
min ældste kat. Han var uhelbredeligt syg, så der var ikke noget at
gøre. Prøv at tage det hele én dag ad gangen, og glæd dig over at du
har en dejlig og trofast ven, som du vil gøre alt for og som du vil
tage beslutningen for den dag det bliver aktuelt, der kan sagtens gå
lang tid inden sker.

Jeg håber alt det bedste for jer.

--
Med venlig hilsen

Tove :)

---

> Kim Christensen <SLETTESnemoris@yahoo.com> wrote:
>>
>> Så længe din hund hovedsageligt føler sig godt tilpas og har glæde
>> af livet synes jeg det er etisk forsvarligt at lade hende leve. Du
>> kan evt spørge dyrlægen om noget beroligende, men prøv også at
>> analysere situationen hvor frygten opstår
>>
>> Hvis frygten opstår over for et bestmemt sted, som jeg opfatter det
>> du skriver, så prøv at flytte noget af det der står der, eller stil
>> noget derhen....
>> Jeg har oplevet at min hund jævnligt gik agurk over noget ude i
>> vandet. Det varede noget inden jeg opdagede at det der forstyrrede
>> ham var et stykke beton fra en gammel høfde der ved en bestemt
>> belysning ligner et hundehoved.

Hej Kim

Vil nu gerne undgå at hælde mere medicin i hende end højst nødvendigt.
Beroligende har aldrig været nødvendigt, og skulle helst ikke blive det.

Jeg er efterhånden tilbøjeligt til at tro, at det er en bestemt lugt, der
skræmmer
hende, eller måske lyden og lugten af flagermus (dem er der rigtigt mange
af, lige der hvor hun bliver bange). Hun har nu vist angstsymtomerne hver
dag lige siden i søndags, men mest om aftenen, og ved det samme sted

>> Din hund er ved at blive gammel, og gamle hunde har deres problemer
>> men også deres charme. Den dag det er så vidt vil du være klar over
>> det, men det lyder som du ikke har vøret gennem den oplevelse før.

Ja, det håber jeg. Jeg vil bare ikke trække den så langt som muligt. Altså,
hun må ikke få det dårligere end hun har nu (tænker på det slidte bentøj),
men jeg hun er vist ikke hunden, der begynder at få alle mulige andre
skavanker lige med første.... 7-9-13

>> Måske kunne det være en ide at din hund fik massage - og at du selv
>> giver massagen. Udover at gavne kroppen betyder det også noget for
>> psyken.

Det er lige før at alle de klap og nus hun får, udgør det for masssage. Jeg
forstår dog godt hvad du mener, men har aldrig fået studeret på teknikken,
og er ikke sikker på, om hun ville bryde sig om det. Det kan jeg
selvfølgelig ikke vide uden at prøve...



"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> wrote in message
news:452b96d5$0$13980$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Jeg synes, at det er rigtig godt indlæg Kim her har skrevet.
>
> Efter det du tidligere har skrevet, synes jeg ikke at din hund virker syg,
> den er bare gammel, og hvad deraf følger. Det er ikke særlig rart, at
> skulle tage stilling, som jeg skulle for 14 dage siden med min ældste kat.
> Han var uhelbredeligt syg, så der var ikke noget at gøre. Prøv at tage det
> hele én dag ad gangen, og glæd dig over at du har en dejlig og trofast
> ven, som du vil gøre alt for og som du vil tage beslutningen for den dag
> det bliver aktuelt, der kan sagtens gå lang tid inden sker.
>
> Jeg håber alt det bedste for jer.

Hej Tove

Det tror jeg du har helt ret i. Hun er ikke syg, men bare gammel og
stivbenet. Jeg føer mig efterhånden også temmeligt sikker på, at hendes
angst ikke skyldes epilepsi, akut demens eller lignende. Alderdom har det jo
nok noget at gøre med, da hun temmeligt sikkert ikke var blevet bange
tidligere i livet.
Vi tager det én dag af gangen, og nyder hende mens vi kan (det har vi
faktisk gjort meget længe). "Forbandelsen" har egentlig været, at hun er
altid har været meget sund, rask og glad, men har været udstyret med dårlige
ben i mange år efterhånden. Hvornår er benene blevet FOR stive og ømme? Det
er temmeligt svært at sige syntes jeg. Hvis man først går den tunge gang,
når hunden ikke kan rejse sig, syntes jeg, man har trukket den lige en tand
for langt, og det er det, jeg meget gerne vil undgå.

Tak for din venlige hilsen

Morten

---

>>> Kim Christensen <SLETTESnemoris@yahoo.com> wrote:
>>>...SNIP....
>>> Den dag det er så vidt vil du være klar over
>>> det, men det lyder som du ikke har vøret gennem den oplevelse før.

Jeg glemte lige: Du har helt ret. Jeg har ikke måttet tage afsked med en
hund før. Jeg fik overtalt mine forældre til hund, da jeg som 13årig plagede
livet af dem i et helt år, og hun har nu fulgt mig til min nuværende alder
af 27. Det bliver meget mærkeligt, når hun ikke er der mere......

--
Mvh
Studen
http://dkfritidmotorcykel.dk/?id=699

---

Hej Studen

Mine forældres labradorblanding er også rædselsslagen for lugten af
lam/får. Hvis de har købt en spegepølse (lam/får), så står hunden
og ryster i bentøjet, når min far åbner køleskabet. Det samme sker,
hvis spegepølsen er i garagen eller hvor den er hængt op.

Jeg har selv haft en labrador, som pludselig ændrede adfærd i en sen
alder. Det viste sig, at hun var blevet døv. Det var som om, at det
skete fra den ene dag til den anden. Hun blive en dag meget bange, og
stod bare og rystede. Her fandt jeg ud af, at hun havde mistet
hørelsen. Hun blev dog først aflivet 3 år senere (kræft).

Måske kan du bruge mine observationer og informationer til noget.

K.h. Lone Sommer
www.makker.dk

---

>"makkerlone" <panik@makker.dk> wrote in message
> >news:1160485548.364325.22690@e3g2000cwe.googlegroups.com...
>Hej Studen
>
>Mine forældres labradorblanding er også rædselsslagen for lugten af
>lam/får. Hvis de har købt en spegepølse (lam/får), så står hunden
>og ryster i bentøjet, når min far åbner køleskabet. Det samme sker,
>hvis spegepølsen er i garagen eller hvor den er hængt op.

Hej Lone

Det var godt nok en speciel aversion for en hund. Lyder faktisk temmeligt
morsomt :)


>Jeg har selv haft en labrador, som pludselig ændrede adfærd i en sen
>alder. Det viste sig, at hun var blevet døv. Det var som om, at det
>skete fra den ene dag til den anden. Hun blive en dag meget bange, og
>stod bare og rystede. Her fandt jeg ud af, at hun havde mistet
>hørelsen. Hun blev dog først aflivet 3 år senere (kræft).

Jeg har også oplevet Luna døv. Det er hun blevet de 3 sidste somre pga
2daglige badeture i mine forældres sommerhus. Det kunne ørene åbenbart ikke
tåle, men hørelsen er heldigvis kommet igen alle 3 år. Hun blev lidt mere
kontaktsøgende og "ihælefølgende" mens det stod på, men ellers ikke den
store forskel.

Jeg må lige dele et par billeder af Luna's 3 ynglingsbeskæftigelser :) Som I
kan se, ligner hun næsten en vårhare på trods af sine snart 14år..... En
dame sagde faktisk fornyligt; "sikke en sød hundehvalp, du har
der".....what!!!?

http://www.katana1135.dk/billedserver/3.JPG lege dronningen af Saba i min
lillebrors dobbeltseng
http://www.katana1135.dk/billedserver/2.JPG bare ligge og se godt ud i
lyngen
http://www.katana1135.dk/billedserver/1.JPG sove 5kvarter i timen i lyngen
efter en lang svømmetur


Jeg er tilbøjeligt til at tro, at det er en bestemt lugt, der skræmmer
hende, eller måske lyden og lugten af flagermus (dem er der rigtigt mange
af, lige der hvor hun bliver bange). Hun har nu vist angstsymtomerne hver
dag lige siden i søndags, men mest om aftenen, og ved det samme sted


Mvh
Morten

---

On Wed, 11 Oct 2006 23:51:59 +0200, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:


>Jeg må lige dele et par billeder af Luna's 3 ynglingsbeskæftigelser :) Som I
>kan se, ligner hun næsten en vårhare på trods af sine snart 14år.....

Ja, der er ikke meget gråt at spore hos hende. Dejlig hund.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

---

>> Jeg må lige dele et par billeder af Luna's 3 ynglingsbeskæftigelser
>> :) Som I kan se, ligner hun næsten en vårhare på trods af sine snart
>> 14år.....
>
> Ja, der er ikke meget gråt at spore hos hende. Dejlig hund.

Hun er meget flot af sin alder

/Jens

---

>>"Leyna" <leyna@leyna.dk> wrote in message
>> >>news:n6uri2h0j4bj61f1hus78c3pjl9rk2iuk2@4ax.com...
>> On Wed, 11 Oct 2006 23:51:59 +0200, "Studen" <studen@gmail.com> wrote:
>> Ja, der er ikke meget gråt at spore hos hende. Dejlig hund.

"pwh" <gætselv@.dk> wrote in message news:PzpXg.21$957.17@news.get2net.dk...
> Hun er meget flot af sin alder
>
> /Jens

Tak skal I ha'. Vi har også passet godt på hende :) Jeg bilder mig selv ind,
at det er et tegn på et godt hundeliv med masser af kærlighed

Morten

---

Studen <studen@gmail.com> wrote:
>
> Jeg må lige dele et par billeder af Luna's 3 ynglingsbeskæftigelser
> :) Som I kan se, ligner hun næsten en vårhare på trods af sine
> snart 14år..... En dame sagde faktisk fornyligt; "sikke en sød
> hundehvalp, du har der".....what!!!?

Jeg er lige nødt til at kommentere dine billeder.

Hvor er hun altså bare smuk og sød at se på. Forstår hvorfor du er så
glad for hende. Man kan ligefrem se hvor god en hund hun er. Hun ser
så stille og rolig ud, hvilket jeg kan forstå hun også er. Hun er
hermed indlemmet i mit album med gruppens hunde, selvfølgelig hvis du
ikke har noget imod det

--
Venlig hilsen

Tove :)

---

"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> wrote in message
news:452e0a1d$0$20343$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Jeg er lige nødt til at kommentere dine billeder.
>
> Hvor er hun altså bare smuk og sød at se på. Forstår hvorfor du er så glad
> for hende. Man kan ligefrem se hvor god en hund hun er. Hun ser så stille
> og rolig ud, hvilket jeg kan forstå hun også er. Hun er hermed indlemmet i
> mit album med gruppens hunde, selvfølgelig hvis du ikke har noget imod det
>

Hej Tove

Det er dejligt, at du kan se Luna's "væsen" på billederne. Du rammer 100%
plet med dine pæne ord. Jeg syntes jo også, at hun er noget ganske særligt -
og at det kan ses på billederne, men sådan har vi det jo nok alle sammen med
vores firbenede venner.

Men Luna har altid været noget helt særligt. Gennem årene har vi jo haft
rigtigt mange "hundebekendskaber" fra turene på de grønne områder i
nærheden, og det er hos de færreste hundejere, hun ikke er "gået rent ind".
Det har faktisk været en smule akavet gennem årene, når andre hundeejere har
overøset hende med lovord :)
En af disse personer (schäefer ejer) sagde engang noget, jeg sent vil
glemme; "hvis bare alle mennesker var som Luna, ville verden være et dejligt
sted"... Lidt naivt, men den gik rent ind hos mig :)

Morten

---

Studen wrote:

> Det er lige før at alle de klap og nus hun får, udgør det for masssage. Jeg
> forstår dog godt hvad du mener, men har aldrig fået studeret på teknikken,
> og er ikke sikker på, om hun ville bryde sig om det. Det kan jeg
> selvfølgelig ikke vide uden at prøve...

Klap og nus er ikke helt det samme som massage, men det skal hunden
selvfølgelig også have. Hidtil er jeg ikke stødt på en hund der
ikke brød sig om, eller kunne få massage af en indlysende grunde.
Åbne sår og pelssygdomme må ikke forefindes når man masserer en
hund, der er visse andre sygdomme hvo rman skal have sin dyrlæge med
på råd inden hunden får massage. Hunde der er blevet mishandlet er
også mistroiske - til at begynde med.
Alle andre hunde elsker det.
Jeg var med til et kursus i hundemassage for et års tid siden, og det
var meget lærerigt. Og det er faktisk ikke svært at lære.

Hilsen Kim

---

"Kim Christensen" <SLETTESnemoris@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:1160644089.382423.36830@i3g2000cwc.googlegroups.com...
Klap og nus er ikke helt det samme som massage, men det skal hunden
selvfølgelig også have. Hidtil er jeg ikke stødt på en hund der
ikke brød sig om, eller kunne få massage af en indlysende grunde.
Åbne sår og pelssygdomme må ikke forefindes når man masserer en
hund, der er visse andre sygdomme hvo rman skal have sin dyrlæge med
på råd inden hunden får massage. Hunde der er blevet mishandlet er
også mistroiske - til at begynde med.
Alle andre hunde elsker det.
Jeg var med til et kursus i hundemassage for et års tid siden, og det
var meget lærerigt. Og det er faktisk ikke svært at lære.

Hilsen Kim
-------

Det kan jeg kun være enig i!. mine vovser går nærmest i trance, når de får
en tur.
Emma, som er en af disse hunde der er blevet behandlet dårligt, har haft
meget glæde af det, og det har været en af de ting, der fast er blevet brugt
i hendes "træning" i at blive en normalt fungerende hund, det har været en
medvirkende årsag til at få hendes konstante stress ned.

Mvh. marie
www.photopassion.dk