|
| Motivation Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 07-10-06 09:29 |
|
Jeg tillader mig lige at lave en ny tråd om emnet motivation..... det er jo
en spændende debat, der ikke fortjener at blive gemt i en tråd om indisk
filosofi/astrologi.
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4526dcd9$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...
> Og hvad når motivationen ikke er der? Hvad giver dig så styrke og vilje
> til handling?
Du er altid motiveret. Men ikke nødvendigvis motiveret for at tabe dig.
Er du ikke motiveret for at tabe dig, er der kun ringe sandsynlighed for, at
du har held med projektet. Og her ser jeg bort fra, at man kan tabe sig mod
sin vilje - eksempelvis på grund af sygdom.
> Motivet for at tabe sig i vægt kan fx være, at man vil nedbringe
> risikoen for følgesygdomme eller mindske dem man allerede har.
> Sålænge man er overvægtig, så er motivet for at tabe sig alstedsnværende.
Men selvom du er overvægtig og gerne vil tabe dig, er det langt fra sikkert,
at du er motiveret i tilstrækkelig grad. Du er måske mere motiveret til at
leve mageligt og behageligt og spise af hjertens og følelsernes lyst.
> Særlig de perioder, hvor man har det lidt
> skidt/stresset* eller man ikke gider. Hvad hjælper motivationen så,
Motivationen til at tabe sig kan mangle. Det tror jeg endog ofte den gør hos
mange overvægtige.
> Uden mål i mit univers.
Når du har målet, behøver du blot spørge dig selv, HVAD det er, der gør det
vigtigt for dig at nå det. Så har du sat ord på, hvad der motiverer dig og
har nøglen til at motivere dig selv.
> Et mål behøvedes så ikke være x kilo på y tid. Der kan ske uforudsete
> ting i ens liv som gør, at målet skal flyttes eller
Målet kan være mange ting. Og kan være forskelligt fra person til person.
Nogle definerer målet som "at tabe 25 kilo". Andre har det mål, at "jeg vil
kunne passe en størrelse 40". Eller "jeg vil kunne løbe 10 km på under 50
minutter" ..... der er mange mål. Og selvom to personer har præcis det samme
mål, kan de sagtens have vidt forskellige motiver for at nå det. Og den ene
kan være voldsomt motiveret, mens den anden egentlig gerne vil, men dybest
set ikke gider.
> Motiv er ikke det samme som motivation, selvom de to ord tilhører samme
> "ord-familie" eller hvad man nu kalder ord som ligner hinanden.
Det har du ret i. Det er ofte ved at ransage dit motiv at motivationen
opstår. Men ikke altid. Nogle finder ud af, at deres motiv ikke skaber
motivation. Eksempelvis når motivet ikke er vigtigt nok for dem.
Har du en kæreste, der synes du er dejlig med deller og det hele, bliver du
næppe motiveret af udsigten til at naboen vil finde dig lækker, hvis du bare
lige smider 25 kilo. Og hvis motivet for at tabe sig er at gøre naboen
tilfreds, så tror jeg heller ikke, at det motiv skaber ret meget motivation
*S*
> Tja, et vægttab på 21 kilo uden motivation, men med masser af argumenter
> for vægttab taler vist sit eget tydelige sprog.
Har du haft argumenter for et vægttab, har du været motiveret. Det er dine
argumenter, der motiverer dig.
> Ok, du er altså enig med mig i, at når motivationen er væk, så er
> sandsynligheden for at ens vægttabsproces enten står stille eller går i
> hundene?
Ja!
> Hvorfor vil jeg tabe mig?
> Hvordan vil jeg tabe mig?
> Hvad er det jeg vil opnå ved at tabe mig?
Det første og sidste spørgsmål er af den slags en coach bruger for at
aktivere din motivation. Du kan selv gøre det samme.... aktivere din
motivation ved at tale med dig selv og andre om, hvorfor du vil tabe dig og
hvad du vil opnå ved det. Det kan dog til tider være svært at trænge til
bunds og finde de motiver, der skaber motivation.
Den nok mest effektive metode til at aktivere motivationen er nok at
forestille sig, at målet ER nået - hvad der så sker, hvad du så ser, høre,
føler, tænker. Hvordan det så er at være dig og hvilke følelser du så har -
når du har nået målet.
Man kan i øvrigt også demotivere sig selv!
Og det er der rigtig mange, der er rigtig gode til
> Tre enkle spørgsmål, som åbner op for en meget meget bred vifte af svar.
Det har du helt ret i *S*
> Hvad så hvis jeg fortæller dig, at du ved bevidste planlagte justeringer
> din dagligdag uden brug af motivation kan opnå et vægttab hhv.
> vægtkontrol?
Du taler om metoden. Uanset metoden er det stadig en forudsætning, at jeg er
motiveret for at finde, vælge og bruge en metode for at opnå mit mål.
HVAD jeg vil have ud af at nå målet (motivationen) er forudsætningen for, at
jeg overhovedet gider beskæftige mig med HVORDAN (metoden) til at planlægge,
justere og arbejde for at nå det givne mål. At jeg har fundet metoden er
heller ikke nok. Jeg skal være motiveret for at bruge den.
Selv den bedste metode er intet værd, hvis jeg ikke er motiveret for at
bruge den og tillige motiveret for at nå målet.
> Og ja, justeringerne tager højde for, at du en dag er umotiveret.
Jeg bruger ikke justeringerne, uden at være motiveret for at gøre det.
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 07-10-06 13:54 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 07-10-2006 10:28:
> Jeg tillader mig lige at lave en ny tråd om emnet motivation..... det er jo
> en spændende debat, der ikke fortjener at blive gemt i en tråd om indisk
> filosofi/astrologi.
>
ok
>
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4526dcd9$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>> Og hvad når motivationen ikke er der? Hvad giver dig så styrke og vilje
>> til handling?
>
> Du er altid motiveret. Men ikke nødvendigvis motiveret for at tabe dig.
> Er du ikke motiveret for at tabe dig, er der kun ringe sandsynlighed for, at
> du har held med projektet. Og her ser jeg bort fra, at man kan tabe sig mod
> sin vilje - eksempelvis på grund af sygdom.
>
Naturligvis har man et motiv/formål/årsag til at man taber sig.
Det er dog ikke det samme som at være motiveret.
Kender du ikke de dage, hvor man kun med nød og næppe kan slæbe sig ud
af sengen og på arbejde, hvor man lige klarer det mest nødvendige.
Ens motivation for at komme på arbejde er ikke tilstede eller i hvert
fald kun lidt.
Motivet for at komme på arbejde er, at man ellers bliver fyret eller man
ikke har penge til huslejen.
Det er forskellen mellem motiv og motivation.
>> Motivet for at tabe sig i vægt kan fx være, at man vil nedbringe
>> risikoen for følgesygdomme eller mindske dem man allerede har.
>> Sålænge man er overvægtig, så er motivet for at tabe sig alstedsnværende.
>
> Men selvom du er overvægtig og gerne vil tabe dig, er det langt fra sikkert,
> at du er motiveret i tilstrækkelig grad. Du er måske mere motiveret til at
> leve mageligt og behageligt og spise af hjertens og følelsernes lyst.
>
Igen taler du om "at ville noget", at man skal være motiveret for det.
Det er netop i den slags situationer, at man ikke kan bruge motivationen
til noget som helst.
Det er der, man har lavet de tiltag der gør, at man bliver ved selvom
motivationen ikke er til stede.
Jeg talte før om:
finde en handlingsorienteret strategi,
synliggøre ens "faldgruber" (praktiske, følelsesmæssige eller
"videnshuller") og derigennem eliminere dem
og
i hele taget være mere bevidst om sine handlinger omkring fødevarer og
aktivitetsniveau.
en af de faldgruber man har er motivationen der bliver væk.
Hvad gør man når motivationen er knap så stor som den har været?
>> Særlig de perioder, hvor man har det lidt
>> skidt/stresset* eller man ikke gider. Hvad hjælper motivationen så,
>
> Motivationen til at tabe sig kan mangle. Det tror jeg endog ofte den gør hos
> mange overvægtige.
>
Jep og derfor kan motivation ikke bruges til noget som helst hos mange
overvægtige
Den er der ligesom ikke.
>> Uden mål i mit univers.
>
> Når du har målet, behøver du blot spørge dig selv, HVAD det er, der gør det
> vigtigt for dig at nå det. Så har du sat ord på, hvad der motiverer dig og
> har nøglen til at motivere dig selv.
>
ja, hvad der motiverer.
Det har dog ikke noget med motivation at gøre, selv man rent sproglig
kunne foranlediges til at tro det.
>
>> Et mål behøvedes så ikke være x kilo på y tid. Der kan ske uforudsete
>> ting i ens liv som gør, at målet skal flyttes eller
>
> Målet kan være mange ting. Og kan være forskelligt fra person til person.
> Nogle definerer målet som "at tabe 25 kilo". Andre har det mål, at "jeg vil
> kunne passe en størrelse 40". Eller "jeg vil kunne løbe 10 km på under 50
> minutter" ..... der er mange mål. Og selvom to personer har præcis det samme
> mål, kan de sagtens have vidt forskellige motiver for at nå det.
> Og den ene
> kan være voldsomt motiveret,
Og hvad gør han når han ikke er så motiveret som du giver udtryk for?
> mens den anden egentlig gerne vil, men dybest
> set ikke gider.
>
Og så er vi igang med 90% af sætningens budskab ligger efter men'et.
Man kan gribe vedkommende i hans egne mål og sætte det overfor de
handlinger han foretager og derigennem vise vedkommende, at der er noget
af en forskel.
Igen har det ikke noget med motivation at gøre.
Det har noget at gøre med, at hans/hendes drømme ikke har noget med
virkeligheden at gøre. Og når vedkommende har forstået dette, så kan
vedkommende træffe et bevidst valg om man vil forsætte med at være
overvægtig eller gøre noget ved overvægten.
>> Motiv er ikke det samme som motivation, selvom de to ord tilhører samme
>> "ord-familie" eller hvad man nu kalder ord som ligner hinanden.
>
> Det har du ret i. Det er ofte ved at ransage dit motiv at motivationen
> opstår. Men ikke altid.
Hvor jeg dog elsker men-sætninger
> Nogle finder ud af, at deres motiv ikke skaber
> motivation. Eksempelvis når motivet ikke er vigtigt nok for dem.
>
> Har du en kæreste, der synes du er dejlig med deller og det hele, bliver du
> næppe motiveret af udsigten til at naboen vil finde dig lækker, hvis du bare
> lige smider 25 kilo. Og hvis motivet for at tabe sig er at gøre naboen
> tilfreds, så tror jeg heller ikke, at det motiv skaber ret meget motivation
> *S*
>
>> Tja, et vægttab på 21 kilo uden motivation, men med masser af argumenter
>> for vægttab taler vist sit eget tydelige sprog.
>
> Har du haft argumenter for et vægttab, har du været motiveret. Det er dine
> argumenter, der motiverer dig.
>
>> Ok, du er altså enig med mig i, at når motivationen er væk, så er
>> sandsynligheden for at ens vægttabsproces enten står stille eller går i
>> hundene?
>
> Ja!
>
Og netop derfor bør man ikke bygge sin proces sammen med
motivation/viljestyrke. Netop fordi man gennem længere tid ikke kan
holde på motivationen/viljestyrke.
Såfremt man bygger sit vægttab på motivation, så vil man med stor
sandsynlighed være fuld igang med yoyo-effekten.
Du skrev også for ikke så mange debatter siden, at du har en /evig kamp/
med vægten. Jamen kan det skyldes, at du har kampen fordi du bygger på
motivation.
>> Hvorfor vil jeg tabe mig?
>> Hvordan vil jeg tabe mig?
>> Hvad er det jeg vil opnå ved at tabe mig?
>
> Det første og sidste spørgsmål er af den slags en coach bruger for at
> aktivere din motivation. Du kan selv gøre det samme....
Hvorfor tror du, at jeg ikke allerede har gjort det.
Og hvad tror du mit site www.de3faktorer er til for?
Jeg skriver netop, at du kan finde svarene på de 3 spørgsmål på mit site.
> aktivere din
> motivation ved at tale med dig selv og andre om, hvorfor du vil tabe dig og
> hvad du vil opnå ved det. Det kan dog til tider være svært at trænge til
> bunds og finde de motiver, der skaber motivation.
>
Stop dit selvbedrag om at man skal "aktivere sin motivation".
Hvorfor ikke bare svare på de spørgsmål
> Den nok mest effektive metode til at aktivere motivationen er nok at
> forestille sig, at målet ER nået - hvad der så sker, hvad du så ser, høre,
> føler, tænker. Hvordan det så er at være dig og hvilke følelser du så har -
> når du har nået målet.
>
Og hvad mener du spørgsmålet: Hvad er det man vil opnå ved vægttabet?
går ud på?
> Man kan i øvrigt også demotivere sig selv!
> Og det er der rigtig mange, der er rigtig gode til
>
>> Tre enkle spørgsmål, som åbner op for en meget meget bred vifte af svar.
>
> Det har du helt ret i *S*
>
>> Hvad så hvis jeg fortæller dig, at du ved bevidste planlagte justeringer
>> din dagligdag uden brug af motivation kan opnå et vægttab hhv.
>> vægtkontrol?
>
> Du taler om metoden. Uanset metoden er det stadig en forudsætning, at jeg er
> motiveret for at finde, vælge og bruge en metode for at opnå mit mål.
>
> HVAD jeg vil have ud af at nå målet (motivationen) er forudsætningen for, at
> jeg overhovedet gider beskæftige mig med HVORDAN (metoden) til at planlægge,
> justere og arbejde for at nå det givne mål. At jeg har fundet metoden er
> heller ikke nok. Jeg skal være motiveret for at bruge den.
>
> Selv den bedste metode er intet værd, hvis jeg ikke er motiveret for at
> bruge den og tillige motiveret for at nå målet.
>
Så er det ikke den bedste metode. Den bedste metode tager højde for,
at du ikke er motiveret.
>> Og ja, justeringerne tager højde for, at du en dag er umotiveret.
>
>
> Jeg bruger ikke justeringerne, uden at være motiveret for at gøre det.
>
Og det er så også derfor, at _du_ befinder dig i en evig kamp med kiloene.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Maria Frederiksen (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 07-10-06 18:39 |
|
>>> Hvorfor vil jeg tabe mig?
>>> Hvordan vil jeg tabe mig?
>>> Hvad er det jeg vil opnå ved at tabe mig?
>>
>> Det første og sidste spørgsmål er af den slags en coach bruger for at
>> aktivere din motivation. Du kan selv gøre det samme....
>
> Hvorfor tror du, at jeg ikke allerede har gjort det.
Og her kommer jeg så med et lille pip. Problemet for mig - og nok for mange
andre - er at svaret på første spørgsmål er: "Fordi jeg vejer for meget" -
og nok mere "jeg vejer for meget i forhold til den politisk korrekte vægt".
Jeg er dybest set hamrende ligeglad med min vægt, og så længe det er sådan,
så længe taber jeg ikke et gram. Og jeg beklager - jeg er ikke engang ked af
det.
Mvh Maria
| |
Jesper (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Jesper |
Dato : 07-10-06 19:11 |
|
On Sat, 07 Oct 2006 19:38:31 +0200, Maria Frederiksen wrote:
>
> Og her kommer jeg så med et lille pip. Problemet for mig - og nok for mange
> andre - er at svaret på første spørgsmål er: "Fordi jeg vejer for meget" -
> og nok mere "jeg vejer for meget i forhold til den politisk korrekte vægt".
> Jeg er dybest set hamrende ligeglad med min vægt, og så længe det er sådan,
> så længe taber jeg ikke et gram. Og jeg beklager - jeg er ikke engang ked af
> det.
"Politisk korrekt"? Nu stammer begrebet ideal-vægt altså ikke fra
Anders Fogh Rasmussens kontor, men fra læger som har fundet frem til at
kroppen fungerer bedst og holder længst indenfor et givent
vægt-interval. Så på en måde kan man sætte lighedstegn mellem det at
være ligeglad med sin vægt og være ligeglad med sin sundhed.
Jeg tror godt jeg ved hvad du hentyder til, men i modsætning til mange andre
modediller, så er der altså et sundhedsmæssigt aspekt i dette her. I
hvert fald så længe vi taler om reel overvægt og ikke forvirrede
normalvægtige teenagere som sulter sig for at komme til at ligne Lindsey
Lohan og Nicole Ritchie.
| |
Maria Frederiksen (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 07-10-06 19:28 |
|
> "Politisk korrekt"? Nu stammer begrebet ideal-vægt altså ikke fra
> Anders Fogh Rasmussens kontor, men fra læger som har fundet frem til at
> kroppen fungerer bedst og holder længst indenfor et givent
> vægt-interval. Så på en måde kan man sætte lighedstegn mellem det at
> være ligeglad med sin vægt og være ligeglad med sin sundhed.
Med politisk korrekt mener jeg ikke politisk i ordets danske betydning, men
mere at "sådan har vi vedtaget at det er på baggrund af ....". Det kan
sagtens være notorisk korrekt og videnskabeligt bevist. Lige som rygere -
folk ryger bare alligevel.
> Jeg tror godt jeg ved hvad du hentyder til, men i modsætning til mange
> andre
> modediller, så er der altså et sundhedsmæssigt aspekt i dette her. I
> hvert fald så længe vi taler om reel overvægt og ikke forvirrede
> normalvægtige teenagere som sulter sig for at komme til at ligne Lindsey
> Lohan og Nicole Ritchie.
Problemet er at det ikke føles sådan. Det gør reelt ingen forskel for mit
liv i dag om jeg vejer 75 kg eller 105 kg. Og dermed ender jeg som rygerne:
Hvorfor skal jeg gøre noget ved det?
Mvh Maria
| |
Jesper (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Jesper |
Dato : 07-10-06 20:04 |
|
On Sat, 07 Oct 2006 20:28:17 +0200, Maria Frederiksen wrote:
>
> Problemet er at det ikke føles sådan. Det gør reelt ingen forskel for mit
> liv i dag om jeg vejer 75 kg eller 105 kg. Og dermed ender jeg som rygerne:
> Hvorfor skal jeg gøre noget ved det?
>
I modsætning til rygerne som kun vanskeligt kan ungå at genere andre
mennesker på den ene eller anden måde, generer du absolut ingen ved at
veje 105 kg. Derfor skal du da ikke gøre noget, hvis du seriøst føler
at du har samme livskvalitet ved 105 kg som ved 75 kg. Det vil
i så tilfælde også være svært for dig at finde motivationen til at
tabe dig, eftersom du reelt ikke har noget at vinde.
Men for at vende tilbage til det med det politisk korrekte, så findes der
mange mennesker hvis livskvalitet afhænger af hvad andre mener om dem.
For en sådan person kan andres mening sagtens virke motiverende i sig
selv, og det ser jeg bestemt heller ikke noget galt i - så længe det
ikke bliver sygeligt.
For mit eget vedkommende mener jeg personligt ikke, at jeg har samme
livskvalitet som jeg ville have hvis jeg var 30 kg lettere, så jeg er
ikke tilfreds med tingenes nuværende tilstand.
| |
Carsten Riis (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 07-10-06 20:40 |
|
Maria Frederiksen skrev den 07-10-2006 20:28:
> Med politisk korrekt mener jeg ikke politisk i ordets danske betydning, men
> mere at "sådan har vi vedtaget at det er på baggrund af ....". Det kan
> sagtens være notorisk korrekt og videnskabeligt bevist. Lige som rygere -
> folk ryger bare alligevel.
>
Læg dog lige mærke til, at der bliver færrere og færrere rygere
>
>
>> Jeg tror godt jeg ved hvad du hentyder til, men i modsætning til mange
>> andre
>> modediller, så er der altså et sundhedsmæssigt aspekt i dette her. I
>> hvert fald så længe vi taler om reel overvægt og ikke forvirrede
>> normalvægtige teenagere som sulter sig for at komme til at ligne Lindsey
>> Lohan og Nicole Ritchie.
>
> Problemet er at det ikke føles sådan. Det gør reelt ingen forskel for mit
> liv i dag om jeg vejer 75 kg eller 105 kg.
Og du kan li' at rende rundt med en 9årig om livet og på balder & lår?
Lad mig forsøge at tiltale din forfængelighed:
Eller hvad med at pludder, som er på underarmene. Tror du selv, at det
kommer til at se kønnere ud om - lad os bare sige - 10 år?
> Og dermed ender jeg som rygerne:
> Hvorfor skal jeg gøre noget ved det?
Hvad er konsekvensen, hvis du ikke gør?
Hvad får dig til at tro, at netop du kan undgå de forøgede risici for de
følgesygdomme og skavanker som følger i kølvandet på en gang overvægt?
Hvorfor sætter du egentlig grænsen ved overvægt.
Hvorfor ikke ved rygning, narkotika, alkohol eller spil.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Carsten Riis (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 07-10-06 20:26 |
|
Maria Frederiksen skrev den 07-10-2006 19:38:
> Og her kommer jeg så med et lille pip. Problemet for mig - og nok for mange
> andre - er at svaret på første spørgsmål er: "Fordi jeg vejer for meget"
Jamen, så vil jeg da straks stille næste spørgsmål: For meget i
forhold til hvad/hvem?
Er det i forhold til, at der er nogen ting som du gerne vil gøre, men
som overvægten forhindrer.
> -
> og nok mere "jeg vejer for meget i forhold til den politisk korrekte vægt".
Hvad er politisk korrekte vægt? Den har jeg aldrig hørt om.
Jeg har hørt nogen medicinske normer omkring vægt, hvor man udregner fx
BMI og hofte/talje-ratio'en.
Disse medicinske normer bygger - forhåbentlig - på noget statistisk
materiale omkring, at når man har fx højt BMI og elendigt
Hofte/Talje-ratio, at så er der en forhøjet risiko for negative
konsekvenser for ens helbred på længere sigt.
Ovenstående normer bliver så gjort mere tilgængelige ved
oplysningskampagner. Fuldt på højde med andre fornuftige ting man kan
gøre i sin dagligdag fx spare på strømmen, kvitte smøgerne, lad bilen
stå, 21/14 genstande til hhv. mænd og kvinder, osv osv osv osv.
> Jeg er dybest set hamrende ligeglad med min vægt,
Hvis du virkelig dybest set var ligeglad med din vægt , så ville du
ikke deltage i grupper omkring vægttab
Der er et eller andet som trigger dig, hvor du alligevel har lyst til at
annoncere din ligeglad-hed. Der er et eller andet som gør, at du
bare vil fortælle om hvor ligeglad du er.
Prøv lige og tænk over om du nu også er så ligeglad som du giver udtryk
for.
Er din annoncering af din ligeglad-hed et eller andet slags fortvivelse
om, at du har været alle fupprodukterne igennem og ikke noget af det virker?
> og så længe det er sådan,
> så længe taber jeg ikke et gram. Og jeg beklager - jeg er ikke engang ked af
> det.
>
Maria Frederiksen, 2. august 2006 skrev her i dk.helbred.slank:
---------
Jeg ville nu hellere have nedsat risiko for kræft, især lungekræft.
---------
Må jeg anbefale lidt go' nat læsning her en lørdag aften:
http://www.cancer.dk/forskning/nyheder/overvaegtrisiko1.asp
Er du stadig ligeglad eller det nu bare blevet til en passion for dig at
annoncere din protest mod den politisk korrekte vægt, samtidig med at du
løber durk lige hen imod en fordoblet risiko for livmoderkræft.
Jeg imødeser dit svar.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Maria Frederiksen (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 07-10-06 20:52 |
|
> Er du stadig ligeglad eller det nu bare blevet til en passion for dig at
> annoncere din protest mod den politisk korrekte vægt, samtidig med at du
> løber durk lige hen imod en fordoblet risiko for livmoderkræft.
>
>
> Jeg imødeser dit svar.
Du forstår det slet ikke, vel?
Det handler ikke om "mig", men om at vi er rigtigt mange tusinde mennesker,
som ikke lige kan finde ud af hvorfor (motivation, hvad der motiverer os) vi
skal tabe os. Vi har det jo fint (lige som rygere), og alle
dommedagsprofetierne er jo bare ...........nå ja, det kan jo være sande nok,
men handler ikke om mig.
Vi kan ikke finde en eneste grund til at tabe os - reelt set. Vi vejer
stadig xx kg for meget i hht sundhedstyrelsne/BMI/hofte-talje osv., men
vores livsstil gør at sådan er det bare. Vi drømmer om at tabe os, men gider
ikke.
Og nej, jeg er skam ikke ligeglad med min vægt - det får jeg ikke lov til.
Avisoverskrifter, annoncer, undersøgelser og diverse kampagner mod fedme
skal nok holde mig i ånde og giver mig konstant dårlig samvittighed over at
det ikke bekymrer mig mere at veje for meget. Så jeg har skam dårlig
samvittighed. Bare ikke nok til reelt at gøre noget ved det.
Og inden du spørger hvad jeg laver i denne gruppe, så har svaret i mange år
været: Den nemme løsning kommer en dag. Så kan jeg bare spise en pille og så
er den klaret i stedet for at have dårlig samvittighed - var der noget med
et link til ny fedmeforskning i et eller andet gen?
Indtil nu har jeg prøvet NUPO (virker), Letigen (godt nok kun i 2 døgn, men
det holdt slet ikke) og Xenical (jeg spiser ikke 3 måltider om dagen) - og
jo, jeg har også været på vægtkonsulenterne, men alt det "mad" kunne jeg
slet ikke klare (og gider heller ikke).
Mvh Maria
| |
Lisbeth Jacobsen (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 07-10-06 23:33 |
|
"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:4528055d$0$20308$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Vi kan ikke finde en eneste grund til at tabe os - reelt set. Vi vejer
> stadig xx kg for meget i hht sundhedstyrelsne/BMI/hofte-talje osv., men
> vores livsstil gør at sådan er det bare. Vi drømmer om at tabe os, men
> gider ikke.
Hvis du ikke kan få øje på gevisnter ved at tabe dig, er det meget lidt
sandsynligt, at du gør noget ved det. Dårlig samvittighed er sjældent nok.
Men spørgsmålet er også... du vil gerne tabe dig på den nemme måde, men
hvorfor egentlig? Hvad er det ved at veje mindre, som gør, at du trods alt
gerne vil?
Mvh. Lisbeth
| |
Maria Frederiksen (08-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 08-10-06 20:12 |
|
> Men spørgsmålet er også... du vil gerne tabe dig på den nemme måde, men
> hvorfor egentlig? Hvad er det ved at veje mindre, som gør, at du trods alt
> gerne vil?
Den hare jeg tænkt meget over - ikke bare i dag eller i denne diskussion,
men gennem de år hvor jeg har været overvægtig. Og jeg ved det ikke. Jo, det
ville være lidt nemmere at finde tøj, men beklageligvis er jeg ikke
tøjfreak - hører til typen der har sorte bukser for at slippe for finde
bluse og bukser der passer sammen i farven. Så reelt bunder mit behov for at
veje mindre i de fakta, der kommer frem omkring følgesygdomme af
fedme/overvægt. Det er bare ikke nok til at jeg gør noget ved det.
Mvh Maria
| |
Lisbeth Jacobsen (09-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 09-10-06 00:45 |
|
"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:45294e15$0$20256$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Så reelt bunder mit behov for at veje mindre i de fakta, der kommer frem
> omkring følgesygdomme af fedme/overvægt. Det er bare ikke nok til at jeg
> gør noget ved det.
Nogle mennesker motiveres af det, de vil undgå og væk fra. Det kan være
frygt for sygdom, smerter og ubehag. Andre motiveres mere af det de kan
opnå - nå hen til. Det kan være attraktive følelser, et bestemt udseende.
Eller bestemte muligheder, der er forbundet med det at være slank.
Nogle er stærkt motiveret af den ene eller anden retning: hen mod eller væk
fra. Andre befinder sig på et punkt midt imellem. Når folk i overvejende
grad er motiveret af et af yderpunkterne, er det ofte nemt af aflure. Prøv
eksempelvis at "sortere" deltagerne i denne gruppe i "hen mod" og "væk
fra" - og se så, hvor ofte diskussioner bunder i de forskellige måder de to
grupper anskuer tingene på *S*
Det, der kan være en gevinst for den ene, kan ligefrem være afskrækkende for
den anden. Den ene jubler måske ved udsigten til at blive slank, sexet og
beæret af horder af mænd - mens veninden måske synes, at det egentlig er
meget rart, hvis dellerne, dobbelthagen og blævrelårene holder mænd på
afstand.
Når det gælder slankekur vil jeg mene, at "væk fra" motivet er det sværeste
at holde sig motiveret af. Specielt når det handler om at undgå sygdomme,
som man måske aldrig rammes af uanset man er overvægtig eller ej. Motiveres
man af at undgå den slags sygdomme, er gevinsten ved et vægttab jo stort set
umærkelig. Specielt hvis man som du ligger i en vægtklasse, hvor ulempen ved
vægten ikke er specielt mærkbar. Og hvor gevinsten ved et vægttab heller
ikke er det. Du kan reducere en risiko.... and so what? Man skal, vil jeg
mene, være mere end almindeligt sygdomsforskrækket for at tabe sig på grund
af udsigt til måske og eventuelt engang langt ude i fremtiden at udvikle
kræft - som man også kan risikere at få, om man så er radmager.
Vil du virkelig vil tabe dig, vil du sandsynligvis få større held til det
ved at finde frem til nogle "hen mod" gevinster, der kan motivere dig. Og
gerne nogle, der virkelig er konkrete og mærkbare. Kan du eksempelvis få
nogen til at love dig et par millioner for at tabe dig - og vil de så
tillige sætte 100.000 kr. ind på din bankkonto hver måned du holder dig
under den aftalte vægt, kan det godt være, du kan tabe dig *GGGG*
Måske man skulle begynde at aflønne medarbejdere efter vægt? Jo flere kilo
på sidebenene - desto færre kilo i lønposen?
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 10-10-06 05:31 |
|
Maria Frederiksen skrev den 07-10-2006 21:51:
>> Er du stadig ligeglad eller det nu bare blevet til en passion for dig at
>> annoncere din protest mod den politisk korrekte vægt, samtidig med at du
>> løber durk lige hen imod en fordoblet risiko for livmoderkræft.
>>
>>
>> Jeg imødeser dit svar.
>
> Du forstår det slet ikke, vel?
Jeg må indrømme, at jeg kun kan forstå det du skriver om dig selv, dine
tanker, dine ønsker og din frygt når det sættes overfor din drøm om
at tabe dig, samt din uvilje til at gøre noget ved det......og i dette
indlæg også snakken om livsstil og hurtige løsninger.
Det er der jeg ikke rigtig forstår hvordan du kan få tingene til at
hænge sammen.
Der er et eller andet i din historie, hvor jeg syntes at logikken
"knækker". Og ja, det kan ikke udelukkes, at det bare er mig der er dum
og ikke kan kravle inde i dit hoved for at se sammenhængen.
Jeg syntes, at din historie er spændende og utrolig lærerig for mig.
Den minder mig om, hvor stærk man er i sin historie lige indtil man
finder ud af, at den eneste som kan gøre noget ved de resultater i ens
liv er: en selv.
Der er ingen kampagner, piller, avisartikler eller videnskabelige
artikler, der gør de ting man gør i ens liv. Det er kun én selv.
Og det værste er - set ud fra dit perspektiv - er, at man skal indrømme,
at den historie man fortæller sig selv og andre bare ikke holder vand i
det lange løb.
Det gør så ondt at indrømme, at alt hvad man gjort indtil nu bare har
været ikke-resultatgivende, at man så gerne vil holde fast i historien,
da det så gerne skal have et formål i alt hvad man har gjort.
Når først man kan give slip på fortiden og fokuserer på nu'et med tanker
om fremtiden, så er man nået rigtig langt.
> Det handler ikke om "mig", men om at vi er rigtigt mange tusinde mennesker,
> som ikke lige kan finde ud af hvorfor (motivation, hvad der motiverer os) vi
> skal tabe os.
Tja, jeg vil da gerne fortælle hvad jeg ville opnå ved at linke til
cancer.dk
Du skrev, at du var bange¤ for kræft, særlig lungekræft.
¤: du brugte udtrykket, at du hellere ville nedsætte risikoen for kræft.
Det jeg tænkte så: Hvorfor sætter Maria sig ikke ind i, hvordan hun
nedsætter risikoen for kræft.
Hvilke faktorer skal Maria tage højde for i hendes liv, så hun undgår
kræft?
Hun nævner, at det særlig er lungekræft hun er bange for.
Hun har sandsynligvis ikke røget, Hun bor endda udenfor byen for at
undgå bilos. Måske sørger hun for at arbejde i et rent miljø, så hun
ikke forpester hendes lunger. Og alle de tiltag hun har lavet gør
nedsætter risikoen for lungekræft.
Der er et eller andet ved lungekræften som gør, at hun har lavet en
masse tiltag i hendes liv, så hun har nedsat risikoen for lungekræft.
Jeg kan dag godt se, at du tilsyneladende ikke er så bange for:
Livmoderkræft og Lymfekræft
Såfremt du var, så ville du også lave en masse rigtige tiltag som
nedsætter risikoen der. På præcis samme måde som du gør ved
lungekræft-risikofaktorerne.
> Vi har det jo fint (lige som rygere), og alle
> dommedagsprofetierne er jo bare
dommedagsprofetier?
Ok, forklar venligst hvorfor bedemænd er begyndt at få kister i xxlarge?
Hvorfor har hospitalerne svært ved at skaffe udstyr til at håndtere
store patienter (jeg mener: Store)
Det har vist ikke noget med dommedagsprofetier at gøre. Det er
problemerne Idag.
Det kan være du lægger noget andet i dommedagsprofetier end mig.
Dommedagsprofetier for mig er lidt ligesom en dårlig vejrudsigt, men
bare i en dimension som man ikke kan kapere.
> ...........nå ja, det kan jo være sande nok,
> men handler ikke om mig.
>
I dit liv er det vel dig det handler om. Jeg har svært ved at se, at
du kan bruge mane tusindes menneskers forklaringer/undskyldninger til
ikke at håndtere din livsstil.
> Vi kan ikke finde en eneste grund til at tabe os - reelt set. Vi vejer
> stadig xx kg for meget i hht sundhedstyrelsne/BMI/hofte-talje osv., men
> vores livsstil gør at sådan er det bare. Vi drømmer om at tabe os, men gider
> ikke.
>
Hvor jeg elsker sætninger med ordet: men.
Hvis vi forudsætter, at 90% af dine sætningers budskaber ligger efter
men'et, så har du altså en livsstil som gør, at du ikke gider at gøre
noget ved dit vægttab.
(her: gøre noget = gøre det rigtige = gide omlægge livsstilen).
> Og nej, jeg er skam ikke ligeglad med min vægt
Det var ellers det du skrev.
-------
Jeg er dybest set hamrende ligeglad med min vægt, og så længe det er
sådan, så længe taber jeg ikke et gram. Og jeg beklager - jeg er ikke
engang ked af det.
------
dit indlæg fra: 7. oktober 2006 kl. 1938.
> - det får jeg ikke lov til.
> Avisoverskrifter, annoncer, undersøgelser og diverse kampagner mod fedme
> skal nok holde mig i ånde og giver mig konstant dårlig samvittighed over at
> det ikke bekymrer mig mere at veje for meget. Så jeg har skam dårlig
> samvittighed. Bare ikke nok til reelt at gøre noget ved det.
Igen, det var så ikke det du skrev i indlægget af 7. oktober 2006 kl. 1938.
Når nu jeg forholder mig til det faktum, at du vælger at svare mig og i
hele taget deltager i debatten her i forummet og evt. andre steder.
Må jeg gå ud fra, at du gør det ud fra et ønske om, at
> Og inden du spørger hvad jeg laver i denne gruppe, så har svaret i mange år
> været: Den nemme løsning kommer en dag.
Og indtil den dag vil du bare udsætte dig for en større risiko for kræft?
> Så kan jeg bare spise en pille og så
> er den klaret i stedet for at have dårlig samvittighed
Dårlig samvittighed. hmmmmm, prøv og tænk følgende tanke:
Hvad hvis jeg kunne kanalisere al den energi jeg bruger på /den dårlige
samvittighed/ over i en vægttabsproces, som giver et varigt resultat.
Hvad vil der ske?
> - var der noget med
> et link til ny fedmeforskning i et eller andet gen?
>
Nå, nu er det lige pludselig generne, at du vil lave om.
Du er virkelig god til at gemme dig under
- "mange tusinde mennesker"
- produkter du tidligere har opnået midlertidige resultater med
- protest mod politisk korrekthed.
- samfundet
Prøv og tænk på hvad der ville ske, hvis du brugte den energi som du
bruger nu på at finde forklaringer/undskyldninger og overførte den på at
finde løsninger som virker for dig.
Hvad ville der ske, hvis Maria tog ansvar for sin egen livsstil og lod
kampagner være kampagner, lade "mange tusinde mennesker" være "mange
tusinde mennesker" og ikke lod sig indlulle i producenters/sælgeres
salgsretorik. Hvad ville der ske, hvis Maria sagde: Nu sætter jeg en
streg i sandet og lader fortid være fortid og jeg ser på hvad jeg kan
gøre hver dag fremover for at opnå min drøm* om vægttab.
/Fortid være fortid/ forståes ved, at man sætter spørgsmålstegn ved
stort set alt hvad man har tænkt, gjort og netop ikke har gjort, så man
ikke gentager fortidens fejl/adfærd, samt gør tingene rigtigt fremover.
Særlig for ugidelige mennesker er det en fordel, at gøre tingene rigtig
første gang.
> Indtil nu har jeg prøvet NUPO (virker), Letigen (godt nok kun i 2 døgn, men
> det holdt slet ikke) og Xenical (jeg spiser ikke 3 måltider om dagen) - og
> jo, jeg har også været på vægtkonsulenterne, men alt det "mad" kunne jeg
> slet ikke klare (og gider heller ikke).
Du siger Nupo virker.
Hvordan definerer du virker? Og hvad regnede du med at opnå med produktet?
Hvis du håbede på at tabe et par kilo og tage dem på igen, så virkede
produktet. Ingen tvivl om det. Ellers ville du jo ikke være overvægtig
idag.
Hvis du håbede på at tabe et par kilo og bevare vægttabet resten af
livet....hvordan mener du så, at produktet /virker/
Baseret på din nuværende forklaring om at du er overvægtig, så virker
Nupo ikke.
I hele taget: Når nu alt det du har prøvet ikke har opnået det
resultat du drømmer* om. Hvad fortæller det dig om de løsninger du har
anvendt?
Du nævner selv, at det er din livsstil som gør, at det bare er.
Hvad forhindrer dig i at lave om på _din_ livsstil. Ikke de mange
tusinde. Næh, nu snakker vi: Maria Frederiksens livsstil.
Hvilken livsstil vil du gerne huskes for, når du en dag ikke er mere?
Jeg håber, at du er frisk på at fortsætte debatten.
*: Du skriver selv, at du drømmer om at tabe dig længere oppe i indlægget.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 10-10-06 08:10 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:452b21fe$0$49200$14726298@news.sunsite.dk...
> Der er et eller andet i din historie, hvor jeg syntes at logikken
> "knækker". Og ja, det kan ikke udelukkes, at det bare er mig der er dum
> og ikke kan kravle inde i dit hoved for at se sammenhængen.
Du har ganske ret... man kan ikke kravle ind i andres hovedet og se, hvordan
tingene hænger sammen for DEM.
Det er tydeligt i alt, hvad du skriver, at dit vægttab er stærkt motiveret
af at undgå noget - sygdom ikke mindst.
Jeg har det lige som Maria. Den slags skræmmevisioner påvirker mig ikke
overhovedet til at gøre noget som helst.
> Der er ingen kampagner, piller, avisartikler eller videnskabelige
> artikler, der gør de ting man gør i ens liv. Det er kun én selv.
Tilsvarende vil jeg tro, at din velmente gøren opmærksom på risici diverse
nok heller ikke overbeviser Maria *S*
> Det jeg tænkte så: Hvorfor sætter Maria sig ikke ind i, hvordan hun
> nedsætter risikoen for kræft.
Svaret er enkelt.
> Der er et eller andet ved lungekræften som gør, at hun har lavet en masse
> tiltag i hendes liv, så hun har nedsat risikoen for lungekræft.
> Jeg kan dag godt se, at du tilsyneladende ikke er så bange for:
> Livmoderkræft og Lymfekræft
Jeg er dælme også langt mere bange for lungekræft end de øvrige kræftformer!
Men jeg indretter kun i meget ringe grad mit liv med tanke på faren for at
få kræft.
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 10-10-06 20:11 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 10-10-2006 09:10:
> Du har ganske ret... man kan ikke kravle ind i andres hovedet og se, hvordan
> tingene hænger sammen for DEM.
>
Når man tilgengæld sætter ord på sine egne tanker endda som i fora som
dette nedfælder dem på skrift og ad den vej får andre til at kigge på
dem.....så kunne det være at man får input der gør, at man godt selv kan
se, at der er noget galt.
> Det er tydeligt i alt, hvad du skriver, at dit vægttab er stærkt motiveret
> af at undgå noget - sygdom ikke mindst.
>
Ej Lisbeth det er sandelig ikke projeciering af mine motiver over på
maria.
Jeg tager fat på Marias frygt for kræft som hun nævnte i begyndelsen
af august.
Mine motiver er ret irrelevante i forhold til hvad maria talte som hun
er bange for.
Naturligvis er mit helbred en del af mit svar på hvorfor-spørgsmålet,
men det er sandelig en del af en helhed.
Bemærk min anvendelse af ordet men.
> Jeg har det lige som Maria. Den slags skræmmevisioner påvirker mig ikke
> overhovedet til at gøre noget som helst.
>
Ikke visioner. Medmindre du har lyst til at udråbe Kræftens
bekæmpelse som budbringere af usandheder.
samt hele den medicinske verden, som fortæller at fx diabetes er
overrepræsenteret blandt overvægtige.
>> Der er ingen kampagner, piller, avisartikler eller videnskabelige
>> artikler, der gør de ting man gør i ens liv. Det er kun én selv.
>
> Tilsvarende vil jeg tro, at din velmente gøren opmærksom på risici diverse
> nok heller ikke overbeviser Maria *S*
>
jeg har sandelig ikke i sinde om at "frelse" maria.
Hun er hjertens velkommen til at sejle i sin egen sø, spise den
flødelegeret suppe hun selv har øst op, være sin egen (u)lykkes
smed.....tja, hele taget.
Det eneste jeg efterlyser er, hvordan hun overfor sig selv kan
overbevise sig selv at forholde sig passiv, når hun nu har nogen drømme
som hun ikke arbejder henimod.
>> Det jeg tænkte så: Hvorfor sætter Maria sig ikke ind i, hvordan hun
>> nedsætter risikoen for kræft.
>
> Svaret er enkelt.
>
>> Der er et eller andet ved lungekræften som gør, at hun har lavet en masse
>> tiltag i hendes liv, så hun har nedsat risikoen for lungekræft.
>> Jeg kan dag godt se, at du tilsyneladende ikke er så bange for:
>> Livmoderkræft og Lymfekræft
>
> Jeg er dælme også langt mere bange for lungekræft end de øvrige kræftformer!
Hvorfor egentlig? Livmoderkræft er meget mere lumsk end fx lungekræft
eller brystkræft, da evt. kræftknuder sidder inde i kroppen og ikke
rigtig forstyrrer den "daglige drift" eller kan ses udefra.
I hvert fald som jeg husker Lægens bord indslaget for ca. 1½-2 år siden.
Lymfekræft, tja så snart den har spredt sig til andre steder i kroppen,
så er overlevelseschancerne små, da lymfesystemet ligesom er temmelig
meget over hele kroppen.
> Men jeg indretter kun i meget ringe grad mit liv med tanke på faren for at
> få kræft.
>
Pssst. hvorfor tror du, at det handler om dig?
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 10-10-06 21:36 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:452bf054$0$49201$14726298@news.sunsite.dk...
> Når man tilgengæld sætter ord på sine egne tanker endda som i fora som
> dette nedfælder dem på skrift og ad den vej får andre til at kigge på
> dem.....så kunne det være at man får input der gør, at man godt selv kan
> se, at der er noget galt.
Jeg er ikke sikker på, at der er noget galt med Maria. Og jeg tror da endnu
mindre, at du eller jeg skal eller kan få hende til at mene, at der er noget
galt, som hun bør tage fat på.
> Ej Lisbeth det er sandelig ikke projeciering af mine motiver over på
> maria.
Det var heller ikke det jeg skrev!
Jeg skrev derimod, at du synes at mangle forståelse for, at frygt for kræft
og andre sygdomme ikke motiverer alle på samme måde, som det synes at
motivere dig. Forstod du det, ville du næppe spilde en masse energi på at
oplyse Maria om kræftfare, sygdomsfare etc. Jeg har på fornemmelsen, at det
preller af på hende. (Som på mig) Uanset hvor meget du maler fandens
sygdomme på væggen.
> Ikke visioner. Medmindre du har lyst til at udråbe Kræftens bekæmpelse
> som budbringere af usandheder.
Jeg tror ikke, at Kræftens bekæmpelse lyver, spreder usandheder eller
lignende! Jeg tror gerne på, at overvægt ER lig med øget risiko for dit og
dat. Men
det er ikke en risiko, som er med i mine overvejelser.
> jeg har sandelig ikke i sinde om at "frelse" maria.
Hvad er din hensigt?
> Hun er hjertens velkommen til at sejle i sin egen sø, spise den
> flødelegeret suppe hun selv har øst op, være sin egen (u)lykkes
> smed.....tja, hele taget.
Hvad får dig til at tro, at hun "sejler i sin egen sø" og at hun er "sin
egen
(u)lykkes smed"? Det er jo ikke nogen naturlov, at man bliver syg af den
overvægt Marie har!
> Hvorfor egentlig? Livmoderkræft er meget mere lumsk end fx lungekræft
> eller brystkræft, da evt. kræftknuder sidder inde i kroppen og ikke rigtig
> forstyrrer den "daglige drift" eller kan ses udefra.
Nogle kræftformer gør mere ondt og er mere livsforringende end andre. Nogle
kræftformer mærker du meget lidt til, før de slår dig ihjel. Lungekræft er
derimod ofte lig med en langsom og pinefuld kvælningsdød.
> Pssst. hvorfor tror du, at det handler om dig?
Pssst.... den har du lukket ud et par gange før, Carsten. *S*
Og som jeg før har forklaret dig, så handler det om dig, om mig og om alle
andre når vi selv synes, det er passende at inddrage vores egne personlige
erfaringer.
Det er alene op til dig, hvor meget og hvornår det handler om DIG. Og det er
tilsvarende helt op til mig, hvornår og hvor ofte og hvor meget det handler
om mig.
Det handler om DIG, når du fortæller dine personlige historier - og det gør
du tit og det er velkomment! Og det handler tilsvarende om mig, når JEG
synes det, capice!?
Er det er problem for dig, at det også handler om andet end dig?
Mvh. Lisbeth
| |
Maria Frederiksen (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 10-10-06 20:24 |
|
>> Og nej, jeg er skam ikke ligeglad med min vægt
>
> Det var ellers det du skrev.
Du elsker at hive ting ud af deres sammenhæng - det er ikke særligt
anvendeligt i en diskussion. Du glemte den meget væsentlige tilføjelse "-
det får jeg ikke lov til."
>
>> Og inden du spørger hvad jeg laver i denne gruppe, så har svaret i mange
>> år været: Den nemme løsning kommer en dag.
>
> Og indtil den dag vil du bare udsætte dig for en større risiko for kræft?
Og mindre. Nogle kræftformer er for undervægtige mennesker, andre er for
overvægtige og de fleste er for normalvægtige.
> Hvad ville der ske, hvis Maria tog ansvar for sin egen livsstil og lod
> kampagner være kampagner, lade "mange tusinde mennesker" være "mange
> tusinde mennesker" og ikke lod sig indlulle i producenters/sælgeres
> salgsretorik. Hvad ville der ske, hvis Maria sagde: Nu sætter jeg en
> streg i sandet og lader fortid være fortid og jeg ser på hvad jeg kan gøre
> hver dag fremover for at opnå min drøm* om vægttab.
Du fatter da aldrig en meter af noget som helst. Jeg har ingen drøm om et
vægttab. Punktum.
>> Indtil nu har jeg prøvet NUPO (virker), Letigen (godt nok kun i 2 døgn,
>> men det holdt slet ikke) og Xenical (jeg spiser ikke 3 måltider om
>> dagen) - og jo, jeg har også været på vægtkonsulenterne, men alt det
>> "mad" kunne jeg slet ikke klare (og gider heller ikke).
>
>
> Du siger Nupo virker.
> Hvordan definerer du virker? Og hvad regnede du med at opnå med
> produktet?
>
> Hvis du håbede på at tabe et par kilo og tage dem på igen, så virkede
> produktet. Ingen tvivl om det. Ellers ville du jo ikke være overvægtig
> idag.
Jeg tabte 21 kg, og var normalvægtig i - 15 år. Så jo, det virkede, det
virkede på lang sigt og jeg gør det ikke igen. Gider det ikke.
> Du nævner selv, at det er din livsstil som gør, at det bare er.
> Hvad forhindrer dig i at lave om på _din_ livsstil. Ikke de mange
> tusinde. Næh, nu snakker vi: Maria Frederiksens livsstil.
Jeg har ikke lyst - det er ikke besværet værd. Hvorfor skal jeg undvære
noget som helst, eller gøre noget ubehagelig for ingenting i bytte?
> Hvilken livsstil vil du gerne huskes for, når du en dag ikke er mere?
Jeg er ret ligeglad om folk - du, min nabo, min søn - husker min livsstil.
Det er ganske andre værdier, der har betydning for mig.
Mvh Maria
| |
Carsten Riis (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 10-10-06 21:35 |
|
Maria Frederiksen skrev den 10-10-2006 21:24:
>>> Og nej, jeg er skam ikke ligeglad med min vægt
>> Det var ellers det du skrev.
>
> Du elsker at hive ting ud af deres sammenhæng - det er ikke særligt
> anvendeligt i en diskussion. Du glemte den meget væsentlige tilføjelse "-
> det får jeg ikke lov til."
>
>
Jeg beklager, at det hvad du kalder den meget væsentlige del tilføjelse
røg med ned i citatet lige nedenfor.
Det ændrer dog ikke en døjt ved, at du skriver to vidt forskellige ting.
et indlæg hvor du skriver, at du er ligeglad (7. oktober kl. 1938)
og et andet indlæg hvor du skriver at du ikke er ligeglad (samme dag kl.
2151)
Såfremt du virkelig dybest set var ligeglad, så ville du ikke lade dig
påvirke af de ydre påvirkninger som du siger, der gør at du ikke er
ligeglad.
Det kan være, at det er mig der har misforstået konceptet om at være
ligeglad med noget.
For mig er at være ligeglad ensbetydende med, at jeg ikke vil bruge
ressourcer på det.
I samme øjeblik man bruger ressourcer på nogen/noget, så er det fordi
man har en eller anden mere eller mindre bevidst agenda man ønsker
gennemgået eller fortælle andre om.
Fx vil jeg betragte en annoncering om, at man er ligeglad med noget
(her: vægttab) en nedprioritering af et problem man burde gøre noget ved.
Jeg kan forstå, at du har en anden opfattelse af konceptet at være
ligeglad.
Jeg er faktisk også lidt interesseret i hvad det er for et spørgsmål du
besvarer, når du skriver
------
Og nej, jeg er skam ikke ligeglad med min vægt - det får jeg ikke lov til.
------
>
>>> Og inden du spørger hvad jeg laver i denne gruppe, så har svaret i mange
>>> år været: Den nemme løsning kommer en dag.
>> Og indtil den dag vil du bare udsætte dig for en større risiko for kræft?
>
> Og mindre. Nogle kræftformer er for undervægtige mennesker, andre er for
> overvægtige og de fleste er for normalvægtige.
>
Say what? Mener du helt alvorlig, at der findes kræftformer som
overvægtige ikke er i så stor risiko for at få som fx undervægtige og
normalvægtige er? Eller sagt på en anden måde: Mener du at overvægten
nedsætter risikoen for visse kræftformer?
har du noget imod at finde nogen oplysninger* som understøtter dit udsagn.
*: gerne fra steder af samme lødighed som
>
>> Hvad ville der ske, hvis Maria tog ansvar for sin egen livsstil og lod
>> kampagner være kampagner, lade "mange tusinde mennesker" være "mange
>> tusinde mennesker" og ikke lod sig indlulle i producenters/sælgeres
>> salgsretorik. Hvad ville der ske, hvis Maria sagde: Nu sætter jeg en
>> streg i sandet og lader fortid være fortid og jeg ser på hvad jeg kan gøre
>> hver dag fremover for at opnå min drøm* om vægttab.
>
> Du fatter da aldrig en meter af noget som helst.
Eller også skriver du modstridende ting i dine indlæg.
> Jeg har ingen drøm om et
> vægttab. Punktum.
>
Øhhhhh, hvorfor skrev du så:
----------
Det handler ikke om "mig", men om at vi er rigtigt mange tusinde
mennesker, som ikke lige kan finde ud af hvorfor (motivation, hvad der
motiverer os) vi skal tabe os. Vi har det jo fint (lige som rygere), og
alle dommedagsprofetierne er jo bare ...........nå ja, det kan jo være
sande nok, men handler ikke om mig.
Vi kan ikke finde en eneste grund til at tabe os - reelt set. Vi vejer
stadig xx kg for meget i hht sundhedstyrelsne/BMI/hofte-talje osv., men
vores livsstil gør at sådan er det bare. Vi drømmer om at tabe os, men
gider ikke.
----------
citat af dit indlæg fra 7. oktober 2006 kl. 21:51
Du beskriver dig selv som en større mængde mennesker (herefter: "vi").
Og denne gruppering har et ønske om at tabe sig.
Du må hjertens gerne kalde mig for dum.
Jeg har bare svært ved at se hvordan denne drøm som "vi" har ikke
udspringer fra en drøm som det enkelte individ ikke skulle have.
>
>>> Indtil nu har jeg prøvet NUPO (virker), Letigen (godt nok kun i 2 døgn,
>>> men det holdt slet ikke) og Xenical (jeg spiser ikke 3 måltider om
>>> dagen) - og jo, jeg har også været på vægtkonsulenterne, men alt det
>>> "mad" kunne jeg slet ikke klare (og gider heller ikke).
>>
>> Du siger Nupo virker.
>> Hvordan definerer du virker? Og hvad regnede du med at opnå med
>> produktet?
>>
>> Hvis du håbede på at tabe et par kilo og tage dem på igen, så virkede
>> produktet. Ingen tvivl om det. Ellers ville du jo ikke være overvægtig
>> idag.
>
> Jeg tabte 21 kg, og var normalvægtig i - 15 år. Så jo, det virkede, det
> virkede på lang sigt og jeg gør det ikke igen. Gider det ikke.
>
>
Spiste du nupo i 15 år?
Eller skete der en kostændring i begyndelsen af den 15 årige periode og
endnu et skifte efter 15 år?
>
>> Du nævner selv, at det er din livsstil som gør, at det bare er.
>> Hvad forhindrer dig i at lave om på _din_ livsstil. Ikke de mange
>> tusinde. Næh, nu snakker vi: Maria Frederiksens livsstil.
>
> Jeg har ikke lyst - det er ikke besværet værd. Hvorfor skal jeg undvære
> noget som helst, eller gøre noget ubehagelig for ingenting i bytte?
>
>
Hvem siger, at du kommer til at undvære nogen/noget?
Hvad ville der ske, at der faktisk sker en masse tilvalg?
Hvem siger, at du bør gøre noget som er ubehagelig?
Hvad kunne der ske ved, at du aktivt opsøgte en aktivitet? Kunne det ske
det, at den er behagelig?
Hvem siger, at du får ingenting i bytte?
Hvad kunne du da tænke dig at få i bytte?
>
>> Hvilken livsstil vil du gerne huskes for, når du en dag ikke er mere?
>
> Jeg er ret ligeglad om folk - du, min nabo, min søn - husker min livsstil.
> Det er ganske andre værdier, der har betydning for mig.
>
må man spørge hvilke?
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Maria Frederiksen (11-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 11-10-06 17:30 |
|
>> Jeg har ingen drøm om et vægttab. Punktum.
>>
> Øhhhhh, hvorfor skrev du så:
>
> ----------
> Det handler ikke om "mig", men om at vi er rigtigt mange tusinde
> mennesker, som ikke lige kan finde ud af hvorfor (motivation, hvad der
> motiverer os) vi skal tabe os. Vi har det jo fint (lige som rygere), og
> alle dommedagsprofetierne er jo bare ...........nå ja, det kan jo være
> sande nok, men handler ikke om mig.
>
> Vi kan ikke finde en eneste grund til at tabe os - reelt set. Vi vejer
> stadig xx kg for meget i hht sundhedstyrelsne/BMI/hofte-talje osv., men
> vores livsstil gør at sådan er det bare. Vi drømmer om at tabe os, men
> gider ikke.
> ----------
Det er en drøm på samme måde som at drømme om at kunne lide spinat selv om
man ikke kan fordrage det. Altså en drøm på plan med - drømme.
>> Jeg tabte 21 kg, og var normalvægtig i - 15 år. Så jo, det virkede, det
>> virkede på lang sigt og jeg gør det ikke igen. Gider det ikke.
>>
>
> Spiste du nupo i 15 år?
> Eller skete der en kostændring i begyndelsen af den 15 årige periode og
> endnu et skifte efter 15 år?
Nej. Jeg har ikke ændret kostvaner i hele mit liv. Jeg spiser nogenlunde det
samme og jeg er stadig ikke vild med chokolade, is, chips, mælk eller suppe.
Har aldrig været. Jeg har tilgengæld haft forskellige aktivitetsniveauer, og
det er derfor jeg ikke er slank i dag. Motion udløser helt automatisk et
vægtfald, hvis motionen er regelmæssig og ikke for voldsom. Voldsom motion
udløser vægtøgning.
> Hvem siger, at du kommer til at undvære nogen/noget?
> Hvad ville der ske, at der faktisk sker en masse tilvalg?
>
>
> Hvem siger, at du bør gøre noget som er ubehagelig?
> Hvad kunne der ske ved, at du aktivt opsøgte en aktivitet? Kunne det ske
> det, at den er behagelig?
Nej. Efter motion kan sommetider være behageligt, men ikke imens.
> Hvem siger, at du får ingenting i bytte?
> Hvad kunne du da tænke dig at få i bytte?
Noget, der har værdi for mig. Når jeg har hovedpine, så drikker jeg vand,
tager måske to kodymagnyler og går en tur. Så forsvinder hovedpinen. Det er
et fair bytte. Vægttab kræver motion, motion er ubehageligt, vægttab har
ingen værdi = ikke et fair bytte.
Mvh Maria
| |
Lisbeth Jacobsen (07-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 07-10-06 23:26 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4527a346$0$49204$14726298@news.sunsite.dk...
> Det er der, man har lavet de tiltag der gør, at man bliver ved selvom
> motivationen ikke er til stede.
Hvad får en til at blive ved, hvis man ikke er motiveret?
> Hvad gør man når motivationen er knap så stor som den har været?
Så gør man meget mindre, end når motivationen er der.
> Jep og derfor kan motivation ikke bruges til noget som helst hos mange
> overvægtige.
Hvis man ikke er motiveret.... så er man ikke motiveret og gør ikke noget
ved sagen. Er man derimod motiveret, så handler man for at nå sit mål.
> Netop fordi man gennem længere tid ikke kan holde på
> motivationen/viljestyrke.
Taler du om dig selv - eller om folk generelt?
Jeg har nemlig ingen problemer med at holde motivationen gennem laaaang tid,
når mine mål er vigtige for mig. Er de blot det, så holder motivationen til
målet er nået. Og jeg møder masser af topmotiverede mennesker, der ikke har
problemer med at holde motivationen højt og længe.
> Du skrev også for ikke så mange debatter siden, at du har en /evig kamp/
> med vægten. Jamen kan det skyldes, at du har kampen fordi du bygger på
> motivation.
Ja! For var jeg ikke motiveret, ville jeg lade stå til, undlade at kæmpe og
blive fed. *S*
> Så er det ikke den bedste metode. Den bedste metode tager højde for, at
> du ikke er motiveret.
Og hvad får DIG til at bruge DIN metode? Altså... når du ikke er motiveret
for at leve sundt og spise, så du taber dig. For det sker vel også for dig,
at DU mangler motivationen og glemmer at passe vægten og spise fornuftigt?
Hvad vil du iøvrigt have ud af tabe dig?
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 10-10-06 05:41 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 08-10-2006 00:26:
snip: en masse spændende spørgsmål.
Hej Lisbeth
Jeg har ikke tid til at svare på dine spørgsmål i øjeblikket.
(bl.a. syntes jeg diskussionen med Maria er langt mere vigtig end den
debat vi to har kørende, samt at jeg handle efter hvad jeg prædiker
[tabe mig])
Jeg skal nok komme tilbage til spørgsmålene og inde i mit hoved har jeg
også svaret på dem. Det er formuleringen som vil tage tid. Tro mig,
når du ser svaret, så hav en kop kaffe/the klar....For det bliver et
langt svar.
Nogen af svarene kan du se på mit site og i nogen debatter jeg har haft
gennem tiden her i dk.helbred.slank, samt på slankerummet.dk
BTV: Jeg er nede på 110,6 kilo idag.
Den højeste bekræftede mængde kilo jeg var på var: 133,etllerandet.
(vejning hos læge i efteråret 2004).
Jeg har sandsynligt været større, men min badevægt kunne ikke ta' det.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 10-10-06 07:51 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:452b2457$0$49206$14726298@news.sunsite.dk...
> BTV: Jeg er nede på 110,6 kilo idag.
Du er tydeligvis meget motiveret for at tabe dig og det er altid herligt at
høre mennesker fortæller om deres succes. Glæder mig til at høre, hvordan du
motiverer dig selv og holder motivativationen til at gøre noget ved sagen.
> Den højeste bekræftede mængde kilo jeg var på var: 133,etllerandet.
> (vejning hos læge i efteråret 2004).
> Jeg har sandsynligt været større, men min badevægt kunne ikke ta' det.
Det er et flot vægttab du har klaret!
Tillykke med det.
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 10-10-06 19:50 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 10-10-2006 08:51:
> Du er tydeligvis meget motiveret for at tabe dig og det er altid herligt at
> høre mennesker fortæller om deres succes. Glæder mig til at høre, hvordan du
> motiverer dig selv og holder motivativationen til at gøre noget ved sagen.
>
OG netop ovenstående viser, at du ingenting har eller villet fatte af
hvad jeg har skrevet!
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Maria Frederiksen (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 10-10-06 20:25 |
|
> OG netop ovenstående viser, at du ingenting har eller villet fatte af hvad
> jeg har skrevet!
Åh jo. gode skribenter skriver mere mellem linierne end blot ordene.
Mvh Maria
| |
Carsten Riis (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 10-10-06 22:52 |
|
Maria Frederiksen skrev den 10-10-2006 21:25:
>> OG netop ovenstående viser, at du ingenting har eller villet fatte af hvad
>> jeg har skrevet!
>
> Åh jo. gode skribenter skriver mere mellem linierne end blot ordene.
>
[læs nederst hvis du vil se mit korte svar]
tja, der jo rigtig mange linjer at kunne læse noget imellem både i
Lisbeths og mine indlæg.
Igen må du da gerne kalde mig naiv, når jeg forholder mig til de ting
man reelt skriver og gør end det "der læses mellem linjerne".
Jeg tager naturligvis højde for stavefejl eller hvad min svaghed er, at
jeg glemmer ord en gang i mellem.
Det der læses mellem linjerne er nemlig temmelig meget afhængig af ens
egen stemning/humør eller ens opfattelse af den andens stemning/humør.
Jeg _kunne_ fx læse mellem linjerne i dit et-linjede indlæg lige her, at
du er ved at være temmelig fjendsk indstillet overfor mig, fordi jeg
tillader mig at spørge ind til din opfattelse af konceptet omkring at
være ligeglad, samt hvorfor du har en holdning, når nu du er ligeglad.
Og i debatten omkring det at være ligeglad, tja der _kunne_ jeg læse
meget mellem linjerne fx at du selv er så knaldhamrende forvirret
omkring din situation, at du skriver modstridende indlæg med et par
timers mellemrum. Eller at dine modstridende indlæg er skrig om hjælp,
men at du ikke har mod til at opsøge den.
Bemærk: Det er hvad jeg _kunne_ gøre, men jeg gør det ikke. For jeg
kan ikke se din mimik, kropssprog, jeg kender ikke din dagligdag, har
ikke kunnet tage en dybdegående snak med dig ansigt til ansigt. Jeg kan
på jævnt dansk ikke andet end at forstå hvad du giver udtryk for, når du
skriver de indlæg som du gør.
Fx kunne jeg skyde Lisbeth i skoene, at hun forsøger at få mig til at
anvende hendes sprogbrug af motiv/motivation og kunne hun med sindsro
argumentere for, at hun har ret.
Nu har jeg dog haft et par debatter med Lisbeth og hver gang man
forsøger at læse mellem hendes linjer, så skal man straks forholde sig
til det hun rent faktisk skriver. Så det er så det skrevne ord jeg er
begyndt at forholde mig til.
Et eksempel på hvor Lisbeth gætter 100% ved siden ved "at læse mellem
linjerne" kan du finde i hendes indlæg fra d.d. kl. 09:51, at hun tror,
at det er min frygt for sygdomme, der gør at jeg vil tabe mig.
Det hun forsøgte på forklare var, at jeg projecierede (stavning?) min
frygt for sygdomme over på dig.
Jeg har dog på intet tidspunkt givet udtryk for, at jeg er _bange_ for
sygdommene. Hvis jeg har, så må jeg straks omskrive/rette hvad jeg skrevet.
At jeg forholder mig til de fakta/lødige informationer som findes rundt
omkring om overvægt og følgesygdomme. Hvordan er det lige pludselig en
frygt?
Frygt for mig er den "kick-starter" som gør, at man reagerer irrationelt
på et - for en selv - uoverkommelig problemstilling. Fx hvis jeg
virkelig frygtede sygdommene, så ville jeg flakke rundt efter den ene
"hurtige vægtabsløsning" efter den anden og ikke opnå en skid
Årsagen til jeg anvender kræften som tilbageværende eksempel er, at du -
i en debat* om hvilke følgesygdomme ville kunne nedsætte risikoen for at
få - nævnte at du var mindre bekymret for diabetes, forhøjet
blodtryk....og hellere ville have nedsat risikoen for kræft, særlig
lungekræft.
Jeg har så sidenhen - jeg kan forstå forgæves - forsøgt at fortælle, at
man altså er i højrisiko-gruppe for at få kræft, når man er overvægtig.
¤¤¤ At du er faktaresistent ved ikke at kommentere det, da din
kommentarer yderligere kunne vise, at du må indrømme at din historie
ikke hænger sammen. er det min skyld? ¤¤¤
*: se begyndelsen af august.
Naturligvis spiller helbredet en rolle i min proces, men slet ikke i det
omfang som Lisbeth forsøger at skyde mig i skoene.
At jeg ikke gider at have sygdommene og derfor laver en del tilretninger
i mit liv, der gør at jeg nedsætter risikoen...jamen det har dog ikke
noget med frygt at gøre? Har det?
Eller er alle dem der skruer op for varmen om vinteren eller tager
regntøj på når det regner bange for (frygter) at få forkølelse eller
hvad der er værrere måske.? Ej vel, de tager bare deres forholdsregler
med, at den største sandsynlighed for at undgå forkølelse/sygdom er, at
opholde sig et varmt og tørt miljø.
Ej du, det med at læse mellem linjerne giver alt for mange muligheder
for sjove fortolkninger.
Hvordan syntes du det er når jeg læser mellem linjerne (gæt selv hvor i
dette indlæg jeg gør det aller tydligst)? (hint: ¤¤¤)
[[[[når du så spørger hvorfor jeg "læser mellem linjerne", tja det er
for at anskueliggøre overfor dig, at det rammer man ved siden af
afsporer en god debat]]]].
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (11-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 11-10-06 16:04 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:452c15f4$0$49200$14726298@news.sunsite.dk...
> Et eksempel på hvor Lisbeth gætter 100% ved siden ved "at læse mellem
> linjerne" kan du finde i hendes indlæg fra d.d. kl. 09:51, at hun tror, at
> det er min frygt for sygdomme, der gør at jeg vil tabe mig.
Du skriver meget ofte om de sygdomme og fysiske skavanker, som overvægt kan
føre med sig, så det er mere end tydeligt, at din beslutning om at tabe dig
i høj grad handler om at undgå sygdomme. Og det er dét, jeg kalder at
"frygte" sygdomme.
Jeg forstår så, at du ikke bryder dig om at kalde det frygt. Fint nok.... vi
kan gerne kalde det noget helt andet! Men det rokker ikke ved dét, der er
min egentlige pointe - at du er langt mere optaget af vægtrelaterede
sygdomsrisici end Maria og jeg. Det påvirker dig helt anderledes end det
påvirker Maria og mig.
Jeg kalder det frygt - og du kalder det noget andet. Uanset hvad vi kalder
det, viser mange af dine indlæg, at din beslutning om at tabe dig (også) er
motiveret af at undgå sygdomme og fysiske skavanker.
> Det hun forsøgte på forklare var, at jeg projecierede (stavning?) min
> frygt for sygdomme over på dig.
Du forsøger ikke at projicere din frygt for sygdomme over på Maria. Du
forsøger derimod at forklare og overbevise hende om, at risikoen for
sygdomme er noget, hun bør tage seriøst med i sine overvejelser om
konsekenserne af at veje for meget.
> Jeg har dog på intet tidspunkt givet udtryk for, at jeg er _bange_ for
> sygdommene.
Du kommer meget tit og meget ofte ind på, hvilke sygdomme overvægt kan føre
med sig. Vi er så ikke enige, om hvad det skal kaldes. I min verden er den
slags udtryk for at frygte sygdomme. Jeg er desværre ikke på stående fod i
stand til at finde et andet og mildere udtryk end frygt.
> Frygt for mig er den "kick-starter" som gør, at man reagerer irrationelt
> på et - for en selv - uoverkommelig problemstilling.
Frygt kan medføre irrationelle handlinger, men kan også slet og ret betyde,
at man på ganske fornuftig og rationel vis indretter sig med henblik på at
undgå det, man gerne vil undgå; dét man frygter. Men forbinder du frygt med
at reagere irrationelt, kan jeg sørme da godt forstå, at du ikke bryder dig
om ordet frygt!
> Jeg har så sidenhen - jeg kan forstå forgæves - forsøgt at fortælle, at
> man altså er i højrisiko-gruppe for at få kræft, når man er overvægtig.
Det tror jeg Maria udmærket ved i forvejen. Men selvom det er fakta, har jeg
på fornemmelsen, at det ikke er noget, der påvirker hendes beslutning om,
hvad hun skal veje.
> At jeg ikke gider at have sygdommene og derfor laver en del tilretninger i
> mit liv, der gør at jeg nedsætter risikoen...jamen det har dog ikke noget
> med frygt at gøre? Har det?
Jeg kalder sådanne reaktioner for frygt! Så når jeg taler om, at du frygter
vægtrelaterede sygdomme, så taler jeg om, at du er bevidst om at indrette
dit liv, så du nedsætter risikoen.
Vi taler med andre ord om det samme, men kalder det noget forskelligt.¨
> Eller er alle dem der skruer op for varmen om vinteren eller tager regntøj
> på når det regner bange for (frygter) at få forkølelse eller hvad der er
> værrere måske.?
Nej!
Nogle skruer op for varmen og lukker vinduerne, fordi de er bange for at
blive syge.
Andre skruer op for varmen og lukker vinduer, fordi de synes det er rart og
fordi det får dem til at føle sig godt tilpas her og nu.
Folks HANDLING siger intet i sig selv om deres MOTIV til at handle, som de
gør.
Og omvendt kan folks motiv (at undgå kræft, eksempelvis) heller ikke i sig
selv afsløre, hvad de gør for at reducere risikoen.
> Ej vel, de tager bare deres forholdsregler med, at den største
> sandsynlighed for at undgå forkølelse/sygdom er, at opholde sig et varmt
> og tørt miljø.
Du er helt tydeligt et menneske, der er motiveres af at "komme væk fra" og
"undgå noget". Undgå ulemper som eksempelvis sygdom, begrænsninger, negative
følelser....
Og det er ikke alle, der har det sådan. Nogle er langt mere motiverede af at
"komme hen til". Det vil sige opnå fordele i form af bedre motion, mere sex,
flere penge, flere bejlere....
Det er langt fra sikkert, at folk, der lukker vinduer og åbner for varmen,
gør det du den hensigt at undgå sygdomme. Det kan være, at de ikke
overhovedet har skænket forkølelse og andre sygdomme et sekunds tanke, men
slet og ret handler i den hensigt at få det behageligt her og nu.
Argumenter fra et "væk-fra"-motiveret menneske preller som regel helt af på
et "hen mod"-motiveret menneske. Og omvendt!
Vil du motivere Maria til at gøre noget ved sin overvægt, skal du finde de
positive fordele hun kan opnå (gerne her og nu eller i det mindste hurtigt!)
ved at tabe sig.
Så længe hun ikke kan få øje på sådanne fordele, vil hun ikke være
synderligt motiveret - hvilket hun flere gange forgæves har forsøgt at
forklare dig, der blot til ingen verdens nytte disker op med endnu flere
risici og farer, som du ikke begriber, at hun ikke lader sig påvirke af. *S*
> Ej du, det med at læse mellem linjerne giver alt for mange muligheder for
> sjove fortolkninger.
Lige præcis.... men det er ved at læse (forkert!!!!) mellem linjerne, at du
har bildt dig ind, at jeg tror, du "projicerer din frygt for sygdomme" over
på Maria.
Mvh. Lisbeth
| |
Maria Frederiksen (11-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 11-10-06 17:41 |
|
> Naturligvis spiller helbredet en rolle i min proces, men slet ikke i det
> omfang som Lisbeth forsøger at skyde mig i skoene.
> At jeg ikke gider at have sygdommene og derfor laver en del tilretninger i
> mit liv, der gør at jeg nedsætter risikoen...jamen det har dog ikke noget
> med frygt at gøre? Har det?
Jo da. I min verden altså.
Jeg er så efterhånden blevet ret nysgerrig efter hvad der er din "præmie"
for at tabe dig?
Mvh Maria
| |
Carsten Riis (12-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 12-10-06 20:02 |
|
Maria Frederiksen skrev den 11-10-2006 18:41:
>> Naturligvis spiller helbredet en rolle i min proces, men slet ikke i det
>> omfang som Lisbeth forsøger at skyde mig i skoene.
>> At jeg ikke gider at have sygdommene og derfor laver en del tilretninger i
>> mit liv, der gør at jeg nedsætter risikoen...jamen det har dog ikke noget
>> med frygt at gøre? Har det?
>
> Jo da. I min verden altså.
> Jeg er så efterhånden blevet ret nysgerrig efter hvad der er din "præmie"
> for at tabe dig?
>
Kort fortalt: Have mere overskud til den dagligdag som jeg forhåbentlig
kommer til at få indenfor en overskuelig fremtid (vi er igang med at
"planlægge" familieudvidelse). Set i forhold til min fortid, så har
jeg brug for at lave ændringer i nuet, så jeg tager højde for fremtidens
udfordringer.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Maria Frederiksen (12-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 12-10-06 20:25 |
|
> Kort fortalt: Have mere overskud til den dagligdag som jeg forhåbentlig
> kommer til at få indenfor en overskuelig fremtid (vi er igang med at
> "planlægge" familieudvidelse). Set i forhold til min fortid, så har jeg
> brug for at lave ændringer i nuet, så jeg tager højde for fremtidens
> udfordringer.
Kunne du ikke oversætte det til dansk? Jeg kan læse (tror jeg) at du vil
have børn, har været for tyk og forventer at det vil være et problem med
børn (fremtiden), så derfor vil du tabe dig nu. Korrekt eller helt skævt?
Mvh Maria
| |
Lisbeth Jacobsen (10-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 10-10-06 21:37 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:452beb5d$0$49202$14726298@news.sunsite.dk...
> OG netop ovenstående viser, at du ingenting har eller villet fatte af hvad
> jeg har skrevet!
Åhhhh... jeg tror det er min bevidst drilske brug af ordet motivation, der
tricker dig til at tro, at jeg ikke har forstået din afvisning af motivation
som energien bag det hele. Men det har jeg faktisk forstået!
Vi er bare ikke enige *S*
JEG tror, at..... der er nogle karaktertræk, der skiller vinderne fra
taberne.
For vinderne gælder, at de opnår det de vil, fordi de ved, hvad de vil. De
har en vision, der holder dem motiverede, så de holder sig på vejen til
målet.
Motivation alene gør det selvfølgelig ikke! Der skal metoder, værktøjer,
viden, evner og handling til også.
Men jeg fornemmer, at du både er stærkt motiveret for at tabe dig og at du
tillige har fundet nogle redskaber (7 nøgler), der virker rigtig fint for
dig!
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (21-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 21-10-06 16:17 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 10-10-2006 22:37:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:452beb5d$0$49202$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> OG netop ovenstående viser, at du ingenting har eller villet fatte af hvad
>> jeg har skrevet!
>
> Åhhhh... jeg tror det er min bevidst drilske brug af ordet motivation, der
> tricker dig til at tro, at jeg ikke har forstået din afvisning af motivation
> som energien bag det hele. Men det har jeg faktisk forstået!
>
> Vi er bare ikke enige *S*
>
Tja, vi skal vel have hver vores mening.
> JEG tror, at..... der er nogle karaktertræk, der skiller vinderne fra
> taberne.
> For vinderne gælder, at de opnår det de vil, fordi de ved, hvad de vil. De
> har en vision, der holder dem motiverede, så de holder sig på vejen til
> målet.
>
Tja, jeg er enig omend jeg hellere vil bruge formuleringen: Det der
adskiller vindere fra tabere er, at vinderne gør de ting som taberne
ikke er villige til.
De der "vinder" fordi de har fundet en smutvej. tja, de taber i sidste
ende, da doping ikke er tilladt.
> Motivation alene gør det selvfølgelig ikke! Der skal metoder, værktøjer,
> viden, evner og handling til også.
>
> Men jeg fornemmer, at du både er stærkt motiveret for at tabe dig og at du
> tillige har fundet nogle redskaber (7 nøgler), der virker rigtig fint for
> dig!
>
de3faktorer. Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv mao: tanke, følelse, handling.
at der er et stort sammenfald mellem nøglebundtet og de3faktorer skyldes
nok, at grundholdningen omkring, at man kan lave om på en masse i ens
liv, når man er villig til at gøre det som der skal til.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Carsten Riis (21-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 21-10-06 15:48 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 08-10-2006 00:26:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4527a346$0$49204$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Det er der, man har lavet de tiltag der gør, at man bliver ved selvom
>> motivationen ikke er til stede.
>
> Hvad får en til at blive ved, hvis man ikke er motiveret?
>
Nemlig.
Hvilke værktøjer tager man fat i, når humøret er nede, arbejdet suger
røv, ja i hele taget, at man ikke gider mere. Med andre ord: når
motivationen er væk.
så kan du jo ikke hive fat i motivationen.
Man skal have gravet dybere i sig selv om hvilke værdier her i livet som
er vigtige. Og det dejlige parablybegreb: motivation duer ikke i
den sammenhæng.
>> Hvad gør man når motivationen er knap så stor som den har været?
>
> Så gør man meget mindre, end når motivationen er der.
>
Og du var tidligere enig med mig, at når motivationen er væk, så går det
skidt med ens vægttab/-kontrol. du kan nok se, at motivation ikke er
et "værktøj" som man kan bruge i de perioder man har det skidt.
>> Jep og derfor kan motivation ikke bruges til noget som helst hos mange
>> overvægtige.
>
> Hvis man ikke er motiveret.... så er man ikke motiveret og gør ikke noget
> ved sagen. Er man derimod motiveret, så handler man for at nå sit mål.
>
Ok, dine råd duer så kun når man er motiveret.
Hvilket råd giver du dem som ikke har motivationen? At de skal finde den?
Siger du også til en blind mand, at han skal se sig for? Eller til en
døv, at nu skal han bare høre?
>> Netop fordi man gennem længere tid ikke kan holde på
>> motivationen/viljestyrke.
>
> Taler du om dig selv - eller om folk generelt?
>
Tja, du taler om folk generelt, at de ingen motivation har. se dit
indlæg af 5. oktober kl. 0912.
> Jeg har nemlig ingen problemer med at holde motivationen gennem laaaang tid,
> når mine mål er vigtige for mig. Er de blot det, så holder motivationen til
> målet er nået. Og jeg møder masser af topmotiverede mennesker, der ikke har
> problemer med at holde motivationen højt og længe.
>
Og fordi du har det på den måde, så er det jo - jf. dig selv - mange
andre som ikke har motivationen.
Det er jo der hvor jeg siger, at man kan i det lange løb kan gøre det
uden motivation. Det handler om: værdier, holdninger, at tænke sig,
bevidste valg, planlægning og hårdt arbejde. Lige indtil man egentlig
lige finder den lille brik som får hele puslespillet til at falde på
plads. Derfra går det egentlig ganske fornuftigt uden
>> Du skrev også for ikke så mange debatter siden, at du har en /evig kamp/
>> med vægten. Jamen kan det skyldes, at du har kampen fordi du bygger på
>> motivation.
>
> Ja! For var jeg ikke motiveret, ville jeg lade stå til, undlade at kæmpe og
> blive fed. *S*
>
Hvad ville du give for, at du kunne indstille denne /evige kamp/ og så
træffe nogen beslutninger som har noget med din livsstil at gøre?
>> Så er det ikke den bedste metode. Den bedste metode tager højde for, at
>> du ikke er motiveret.
>
> Og hvad får DIG til at bruge DIN metode?
I bund og grund - og kort fortalt*: Jeg skal have mig selv med.
Alle tidligere forsøg/tilgange til vægttab og de vægttab jeg havde fået
etableret, der har jeg nu** fundet ud af, at et meget vigtigt element
manglende i processen: mig selv.
Det næste spørgsmål er så: hvad vil det sige, at have /mig selv med/.
Min metode skal afspejle de værdier i mit liv som jeg lever efter:
- Ærlighed
- Arbejdssom***
- Intelligent
- Hjælpsom
- Vedholdende
Jep, det er store ord og andre vil måske sætte nogen negative tillægsord
på dem også fx ærlighed grænsende til det udiplomatiske; Hjælpsom
grænsende til "misforstået venlighed", vedholdende grænsende til det
stædige.
Det hænder da også, at jeg overskrider de grænser jeg lige har nævnt.
Tilgengæld er det slet slet ikke så slemt som før.
I forbindelse med vægttab så kan jeg da godt fortælle et par eksempler
på hvordan jeg operationaliserer værdierne.
Ærlighed: Det er ikke at være ærlig, at æde en æske bridgeblanding og
så ikke vide, at den er købt og ædt; det er ikke ærligt at opstøve de
plader chokolader i husholdningen man har og bagefter ikke fortælle, at
man har spist dem.
Arbejdssom: tja, hvor mange år har jeg skrevet bl.a. i denne gruppe?
Intelligent: Det er ikke særlig intelligent, at bilde sig selv og andre
ind, at c'et i chokolade står for c-vitaminer; Det er ikke særlig
intelligent, at komme med udtryk som "hvis motion er så sundt, så giv
det til de syge", når man selv er i en risikogruppe for at blive syg.
Hjælpsom: tja, de3faktorer.dk har jeg af flere fået at vide kan hjælpe
mange.
Vedholdende: Jeg gider ikke give op.
*: jajaja, jeg ved godt, at jeg lovede dig et længere svar, men nu
bliver det til det her relativ korte svar. Jeg håber, at du forstår det
skrevne uden at have behov for yderligere uddybning.
**: Når jeg skriver /nu/, så mener jeg en proces som startede i vinteren
2004-2005.
***: Arbejdssom er så meget så sagt. Jeg tror faktisk, at jeg snarere
også vil kalde mig en smule doven: Nemlig, at jeg gerne vil gøre
tingene rigtig første gang.
De gange jeg gør tingene forkerte, så skal jeg bare gøre dem om
igen...Og det gider jeg ikke.
> Altså... når du ikke er motiveret
> for at leve sundt og spise, så du taber dig. For det sker vel også for dig,
> at DU mangler motivationen og glemmer at passe vægten og spise fornuftigt?
>
> Hvad vil du iøvrigt have ud af tabe dig?
>
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (22-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-10-06 00:23 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:453a330c$0$49200$14726298@news.sunsite.dk...
> Og du var tidligere enig med mig, at når motivationen er væk, så går det
> skidt med ens vægttab/-kontrol. du kan nok se, at motivation ikke er
> et "værktøj" som man kan bruge i de perioder man har det skidt.
Der findes teknikker til at motivere sig selv. Og der også findes folk, der
kan hjælpe en på vej med det.
> Ok, dine råd duer så kun når man er motiveret.
Er man ikke motiveret, kan man bruge metoder til at blive det *S*
> Hvilket råd giver du dem som ikke har motivationen? At de skal finde
> den?
Nope. Hjælper dem - der ønsker det - med at finde motiverne og dermed blive
motiverede.
> Hvad ville du give for, at du kunne indstille denne /evige kamp/ og så
> træffe nogen beslutninger som har noget med din livsstil at gøre?
Jeg kan sagtens træffe beslutninger, der har med min livsstil at gøre. Gør
det jævnligt. Nogle gange af lyst. Nogle gange tvunget af omstændigheder.
Min livsstil er generelt sundere end de flestes. Det meste af tiden træffer
jeg de rigtige beslutninger og gør det rigtige. Men der er også perioder,
hvor jeg vælger at lade stå til.
Og sådan er det... at livet nogle gange gør det nødvendigt at indrette sig
og lægge livsstilen om. Nogle gange kun for en periode.
Den med at indrette sig efter værdierne kender jeg. Det er også MIN metode
til at vælge til og fra.
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (21-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 21-10-06 22:04 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 08-10-2006 00:26:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4527a346$0$49204$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Det er der, man har lavet de tiltag der gør, at man bliver ved selvom
>> motivationen ikke er til stede.
>
> Hvad får en til at blive ved, hvis man ikke er motiveret?
>
Nemlig.
Hvilke værktøjer tager man fat i, når humøret er nede, arbejdet suger
røv, ja i hele taget, at man ikke gider mere. Med andre ord: når
motivationen er væk.
så kan du jo ikke hive fat i motivationen.
Man skal have gravet dybere i sig selv om hvilke værdier her i livet som
er vigtige. Og det dejlige paraplybegreb: motivation duer ikke i
den sammenhæng.
>> Hvad gør man når motivationen er knap så stor som den har været?
>
> Så gør man meget mindre, end når motivationen er der.
>
Og du var tidligere enig med mig, at når motivationen er væk, så går det
skidt med ens vægttab/-kontrol. du kan nok se, at motivation ikke er
et "værktøj" som man kan bruge i de perioder man har det skidt.
>> Jep og derfor kan motivation ikke bruges til noget som helst hos mange
>> overvægtige.
>
> Hvis man ikke er motiveret.... så er man ikke motiveret og gør ikke noget
> ved sagen. Er man derimod motiveret, så handler man for at nå sit mål.
>
Ok, dine råd duer så kun når man er motiveret.
Hvilket råd giver du dem som ikke har motivationen? At de skal finde den?
Siger du også til en blind mand, at han skal se sig for? Eller til en
døv, at nu skal han bare høre?
>> Netop fordi man gennem længere tid ikke kan holde på
>> motivationen/viljestyrke.
>
> Taler du om dig selv - eller om folk generelt?
>
Tja, du taler om folk generelt, at de ingen motivation har. se dit
indlæg af 5. oktober kl. 0912.
Derfor taler jeg også om folk generelt.
> Jeg har nemlig ingen problemer med at holde motivationen gennem laaaang tid,
> når mine mål er vigtige for mig. Er de blot det, så holder motivationen til
> målet er nået. Og jeg møder masser af topmotiverede mennesker, der ikke har
> problemer med at holde motivationen højt og længe.
>
Og fordi du har det på den måde, så er det jo - jf. dig selv - mange
andre som ikke har motivationen.
Det er jo der hvor jeg siger, at man kan i det lange løb kan gøre det
uden motivation. Det handler om: værdier, holdninger, at tænke sig,
bevidste valg, planlægning og hårdt arbejde. Lige indtil man egentlig
lige finder den lille brik som får hele puslespillet til at falde på
plads. Derfra går det egentlig ganske fornuftigt uden decideret hårdt
arbejde, men bare handlinger man foretager sig fordi de er blevet en del
af livsstilen.
>> Du skrev også for ikke så mange debatter siden, at du har en /evig kamp/
>> med vægten. Jamen kan det skyldes, at du har kampen fordi du bygger på
>> motivation.
>
> Ja! For var jeg ikke motiveret, ville jeg lade stå til, undlade at kæmpe og
> blive fed. *S*
>
Hvad ville du give for, at du kunne indstille denne /evige kamp/?
>> Så er det ikke den bedste metode. Den bedste metode tager højde for, at
>> du ikke er motiveret.
>
> Og hvad får DIG til at bruge DIN metode?
I bund og grund - og kort fortalt*: Jeg skal have mig selv med.
Alle tidligere forsøg/tilgange til vægttab og de vægttab jeg havde fået
etableret, der har jeg nu** fundet ud af, at et meget vigtigt element
manglende i processen: mig selv.
Det næste spørgsmål er så: hvad vil det sige, at have /mig selv med/.
Min metode skal afspejle de værdier i mit liv som jeg lever efter:
- Ærlighed
- Arbejdssom***
- Intelligent
- Hjælpsom
- Vedholdende
Jep, det er store ord og andre vil måske sætte nogen negative tillægsord
på dem også fx ærlighed grænsende til det udiplomatiske; Hjælpsom
grænsende til "misforstået venlighed", vedholdende grænsende til det
stædige.
Det hænder da også, at jeg overskrider de grænser jeg lige har nævnt.
Tilgengæld er det slet slet ikke så slemt som før.
I forbindelse med vægttab så kan jeg da godt fortælle et par eksempler
på hvordan jeg operationaliserer værdierne.
Ærlighed: Det er ikke at være ærlig, at æde en æske bridgeblanding og
så ikke vide, at den er købt og ædt; det er ikke ærligt at opstøve de
plader chokolader i husholdningen man har og bagefter ikke fortælle, at
man har spist dem.
Arbejdssom: tja, hvor mange år har jeg skrevet bl.a. i denne gruppe?
Intelligent: Det er ikke særlig intelligent, at bilde sig selv og andre
ind, at c'et i chokolade står for c-vitaminer; Det er ikke særlig
intelligent, at have en holdning som "hvis motion er så sundt, så giv
det til de syge", når man selv er i en risikogruppe for at blive syg.
Hjælpsom: tja, de3faktorer.dk har jeg af flere fået at vide kan hjælpe
mange.
Vedholdende: Jeg gider ikke give op.
*: jajaja, jeg ved godt, at jeg lovede dig et længere svar, men nu
bliver det til det her relativ korte svar. Jeg håber, at du forstår det
skrevne uden at have behov for yderligere uddybning.
**: Når jeg skriver /nu/, så mener jeg en proces som startede i vinteren
2004-2005.
***: Arbejdssom er så meget så sagt. Jeg tror faktisk, at jeg snarere
også vil kalde mig en smule doven: Nemlig, at jeg gerne vil gøre
tingene rigtig første gang.
De gange jeg gør tingene forkerte, så skal jeg bare gøre dem om
igen...Og det gider jeg ikke.
Derudover ved jeg, at det hårdt arbejde at være overvægtig både fysisk
og mentalt. Bare se Finn og Bellis hvor hårdt de har det både med sig
selv og samfundet.
> Altså... når du ikke er motiveret
> for at leve sundt og spise, så du taber dig. For det sker vel også for dig,
> at DU mangler motivationen og glemmer at passe vægten og spise fornuftigt?
>
Hvis du med manglende motivation mener perioder, hvor ligeglad-heden
vokser og dermed vægttabet enten udebliver eller endda forvandles til en
vægtøgning. Ja, sådanne perioder har jeg.
Tja, de perioder hvor udeblivelse af vægttab eller vægtøgning sker, så
kigger jeg tilbage på svarene på mine tre spørgsmål:
Hvorfor vil jeg tabe mig?
Hvordan vil jeg tabe mig?
Hvad vil jeg have ud af vægttabet?
Det har de sidste næsten 2 år kun givet "huller" på en weekends tid,
hvor jeg oplevede at nærmiljøet (personkredsen) man opholder sig kan
have en ætsende/ødelæggende virkning på processen.
Der har også været 1 periode på en måned, hvor jeg har truffet et
bevidst valg om at sætte processen på vågeblus. Nemlig august 2006, hvor
vi skulle flytte.
> Hvad vil du iøvrigt have ud af tabe dig?
>
Ultrakort: At den krop jeg har, afspejler de værdier jeg lever efter.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (22-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 22-10-06 00:31 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:453a8b4d$0$49196$14726298@news.sunsite.dk...
> så kan du jo ikke hive fat i motivationen.
Jo man kan.
Først og fremmest er det godt at vide, om man er motiveret af væk fra eller
hen til. Af pisk eller gulerod. Dernæst fokuserer man på det man vil opnå og
gevinsten ved at komme væk fra eller hen til.... sådan øges motivationen.
Nogle bruger visulisering til at øge motivationen.
> Man skal have gravet dybere i sig selv om hvilke værdier her i livet som
> er vigtige. Og det dejlige paraplybegreb: motivation duer ikke i
> den sammenhæng.
Jo... det er ved at fokusere på værdierne, at motivationen opstår *S*
At finde frem til, hvad der er vigtigt for dig, er lig med at finde det, der
motiverer dig og sørger for, at du har det godt med dine valg - at de føles
rigtige.
> Tja, de perioder hvor udeblivelse af vægttab eller vægtøgning sker, så
> kigger jeg tilbage på svarene på mine tre spørgsmål:
>
> Hvorfor vil jeg tabe mig?
> Hvordan vil jeg tabe mig?
> Hvad vil jeg have ud af vægttabet?
Det er veje til motivationen.
> Der har også været 1 periode på en måned, hvor jeg har truffet et bevidst
> valg om at sætte processen på vågeblus. Nemlig august 2006, hvor vi skulle
> flytte.
Det samme sker i mit liv. At jeg tilpasser livsstilen efter hvad der iøvrigt
foregår.
> Ultrakort: At den krop jeg har, afspejler de værdier jeg lever efter.
Hvad vil det give dig, at nå dertil, at din krop afspejler de værdier, du
lever efter?
Hvordan er Carsten så. Hvilken gevinst vil det give ham at hans krops
afspejler værdierne? Vil det give nogle bestemte følelser, tanker,
muligheder som du ikke har nu?
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (22-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 22-10-06 22:24 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 22-10-2006 01:31:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:453a8b4d$0$49196$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> så kan du jo ikke hive fat i motivationen.
>
> Jo man kan.
>
Ok, jeg kom til at dele sætningen op.
Prøv lige at sætte den foregående sætning sammen med den du citerer.
Hvordan kan du hive fat i noget som ikke er der?
> Først og fremmest er det godt at vide, om man er motiveret af væk fra eller
> hen til. Af pisk eller gulerod. Dernæst fokuserer man på det man vil opnå og
> gevinsten ved at komme væk fra eller hen til.... sådan øges motivationen.
> Nogle bruger visulisering til at øge motivationen.
>
Og når alt dette er væk. hva så?
>> Man skal have gravet dybere i sig selv om hvilke værdier her i livet som
>> er vigtige. Og det dejlige paraplybegreb: motivation duer ikke i
>> den sammenhæng.
>
> Jo... det er ved at fokusere på værdierne, at motivationen opstår *S*
> At finde frem til, hvad der er vigtigt for dig, er lig med at finde det, der
> motiverer dig og sørger for, at du har det godt med dine valg - at de føles
> rigtige.
>
Igen må jeg henvise til dk.kultur.sprog og bede dig revurdere din
opfattelse af motiv og motivation.
>> Tja, de perioder hvor udeblivelse af vægttab eller vægtøgning sker, så
>> kigger jeg tilbage på svarene på mine tre spørgsmål:
>>
>> Hvorfor vil jeg tabe mig?
>> Hvordan vil jeg tabe mig?
>> Hvad vil jeg have ud af vægttabet?
>
> Det er veje til motivationen.
>
Igen må jeg henvise til dk.kultur.sprog og bede dig revurdere din
opfattelse af motiv og motivation.
>> Der har også været 1 periode på en måned, hvor jeg har truffet et bevidst
>> valg om at sætte processen på vågeblus. Nemlig august 2006, hvor vi skulle
>> flytte.
>
> Det samme sker i mit liv. At jeg tilpasser livsstilen efter hvad der iøvrigt
> foregår.
>
>> Ultrakort: At den krop jeg har, afspejler de værdier jeg lever efter.
>
> Hvad vil det give dig, at nå dertil, at din krop afspejler de værdier, du
> lever efter?
Start med at læse alle artikler på www.de3faktorer.dk
så har du en rigtig god ide til, hvad jeg vil give for at nå "dertil".
> Hvordan er Carsten så. Hvilken gevinst vil det give ham at hans krops
> afspejler værdierne? Vil det give nogle bestemte følelser, tanker,
> muligheder som du ikke har nu?
Når jeg runder de 90 kilo i nedadgående retning:
En følelse af sejr.
En følelse af, at have gjort noget rigtigt, vigtigt og unikt i mit liv.
Tanker omkring, hvilke nye mål jeg skal sætte mig fx deltagelse nogle
fysiskkrævende begivenheder (fx den firmastafet som løber af stablen
hvert år inde i fælledparken), så jeg når jeg bliver gammel kan sige:
Det og det har du lavet. Ikke fordi jeg har en bestemt liste jeg skal
have udfyldt inden jeg når en bestemt alder eller noget.
Muligheder: Tja, jeg har kun en krop, et liv* og det skal bruges til
andet end at gnaske chokolader og slikposer.
*: Trosmæssigt er jeg kristen og alligevel har jeg mine stærke tvivl
omkring "livet efter døden", men det er en helt anden debat.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-10-06 11:36 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:453be176$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...
> Hvordan kan du hive fat i noget som ikke er der?
Som forklaret er der teknikker, der kan bruges til hive den motivation frem,
der ikke er der. Det lykkes selvfølgelig langt fra altid!
> Og når alt dette er væk. hva så?
Ja enten hiver man det frem. Med eller uden hjælp. Eller også gør man ikke
og den umotiverede lader stå til. Enten er du motiveret (og handler) eller
også er du ikke motiveret (og handler ikke).
Sagt på en anden måde: hvis du rent faktisk handler, så ER du motiveret. *S*
> Igen må jeg henvise til dk.kultur.sprog og bede dig revurdere din
> opfattelse af motiv og motivation.
Jeg ved ikke, hvad jeg helt konkret skal revurdere og hvorfor. Har ikke
forstået, hvad det er ved min opfattelse, der er forkert? Så jeg har ikke
her og nu trang til at gå ind i lingvistisk debat om motiv og motivation.
Jeg vil derimod gerne diskutere og dele erfaringer om, hvordan motiver og
motivation (som ikke er det samme!) kan bruges i forbindelse med en
slankekur.
Det er med andre ord her, synes jeg, at debatten om motiver og motivation er
spændende.
> Start med at læse alle artikler på www.de3faktorer.dk
Det orker jeg ikke. Sorry. Det er altså en aaaaalt for stor mundfuld at
skulle tygge sig igennem et helt website for at finde ud af, om der er nogle
udvalgte meninger, der relaterer sig til debat et helt andet sted. Hvis der
er nogle af dine meninger, som du synes er vigtige for netop denne debat, må
du hive de konkrete meninger ind i den aktuelle debat, hvis jeg skal læse
dem.
> Når jeg runder de 90 kilo i nedadgående retning:
> En følelse af sejr.
Du har dét, som i mine øjne lige præcis er "nogle motiver, der kan motivere
dig". Så vi taler nok om det samme, selvom du måske ikke er enig med mig i
de ord jeg bruger til at beskrive processen.
Mvh. Lisbeth
| |
Carsten Riis (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 23-10-06 21:03 |
|
Lisbeth Jacobsen skrev den 23-10-2006 12:36:
> Det orker jeg ikke. Sorry. Det er altså en aaaaalt for stor mundfuld at
> skulle tygge sig igennem et helt website for at finde ud af, om der er nogle
> udvalgte meninger, der relaterer sig til debat et helt andet sted.
Nu stopper festen så.
Du spørger om mange ting og nærmest beder mig om at afsætte tid til at
svare på dine spørgsmål.
Og når jeg så fortælle dig hvor du kan finde mange af svarene, så gider
du ikke.
(og så mange artikler er der altså heller ikke. De er skrevet på et
let forståelig dansk....ok, der er et par sprogbøffer iblandt, men fred
være med det)
hallloooooooo, noget for noget hvis venskab skal holdes.
Jeg har altså også kun 24 timer i døgnet og deraf kun en forholdsvis
lille portion tid til at servicere Lisbeth Jacobsens nysgerrighed.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Maria Frederiksen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 23-10-06 21:34 |
|
> Nu stopper festen så.
>
Du er godt nok ikke helt almindelig. Hvad skal din private hjemmeside rodes
ind i diskussionerne her på usenet for? Som reklame? Og så bliver du endda
fornærmet, når man ikke gider kæmpe sig gennem alenlange epistler om dig.
Mvh Maria
| |
Carsten Riis (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 23-10-06 22:01 |
|
Maria Frederiksen skrev den 23-10-2006 22:33:
>> Nu stopper festen så.
>>
>
> Du er godt nok ikke helt almindelig.
Hvad for dig til at tro, at jeg er sat i verden for at servicere
Lisbeths nysgerrighed omkring min proces?
Såfremt Lisbeth virkelig var oprigtig interesseret i min proces, så
ville hun også læse sitet og dermed ikke have behov for at stille de
spørgsmål hun stiller.
Når der så er spørgsmål derudover, så tager jeg den derfra.
Men hvad jeg har skrevet en gang gider jeg ikke skrive igen.
> Hvad skal din private hjemmeside rodes
> ind i diskussionerne her på usenet for?
De gange jeg henviser til sitet, så er det fordi hun kan finde svarene
på sit spørgsmål der. Hvorfor skulle jeg ellers henvise dertil?
Jeg vil da gerne komme med mere konkrete links.
> Som reklame?
Reklame antyder, at jeg vil tjene penge på sitet.
Sig mig lige engang. har du i hele taget gidet læse introduktionen?
> Og så bliver du endda
> fornærmet,.....
fornærmet er så meget sagt, men jeg må indrømme, at når man virkelig er
interesseret i at have svar på sine spørgsmål, så gør man også sit for
at finde svarene.
At man ikke gider.....ser du. Det viser for mig en vis udstrækning af
dovenskab. Og hvorfor skulle jeg servicere dovne mennesker?
> .... når man ikke gider kæmpe sig gennem alenlange epistler om dig.
>
Derudover må både du og Lisbeth jo være interesseret i min proces siden
I stiller så mange spørgsmål eller har kommentarer til den.
Er det da for meget forlangt, at I så tager jer den tid det tager lige
at læse det igennem som allerede er skrevet.
Eller forventer, at I får alting serveret på et sølvfad?
Sådan er livet ikke, nogen gange må man selv finde ud af tingene og så
forstår man tingene lidt bedre i det videre forløb.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-10-06 22:27 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:453d2d69$0$49196$14726298@news.sunsite.dk...
> Hvad for dig til at tro, at jeg er sat i verden for at servicere Lisbeths
> nysgerrighed omkring min proces?
> Såfremt Lisbeth virkelig var oprigtig interesseret i min proces, så ville
> hun også læse sitet og dermed ikke have behov for at stille de spørgsmål
> hun stiller.
Det er ikke MIT behov at forstå dig og din proces! Var det ligefrem mit
behov, skulle jeg nok sørge for at få det opfyldt. Eksempelvis ved at kigge
på dit website.
De debatter jeg tager med dig om eksempelvis motivation, dem tager jeg altså
ikke af interesse for din person - som dog også interesserer mig!!!
Men debatten om et givent emne... den tager jeg altså, fordi EMNET (i dette
tilfælde motivation) interesserer dig. Ikke fordi debattørens personlige
slankekur interesserer mig!
Debat samt erfaringsudveksling om motiver og motivation (og meget andet)
tager jeg gerne med hvem som som helst, der gider debattere. HER!
Jeg vil også gerne høre om DIN proces, DINE tanker og DINE kamp. Specielt
hvis du holder op med at være efter mig, når jeg en sjælden gang tillader
mig at fortælle om min *GGG*
Min interesse for dig og din personlige kamp kan jeg snildt finde på at
opfylde ved også at kigge på dit website! Men jeg gider altså IKKE støve dit
website igennem for at finde ud af, hvad du måtte MENE om et givent emne i
en generel debat.
> fornærmet er så meget sagt, men jeg må indrømme, at når man virkelig er
> interesseret i at have svar på sine spørgsmål, så gør man også sit for at
> finde svarene.
Jeg er interesseret i debat med dem, der gider den. HER vel at mærke!
Mvh. Lisbeth
| |
Lisbeth Jacobsen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-10-06 21:53 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:453d1feb$0$49203$14726298@news.sunsite.dk...
> Du spørger om mange ting og nærmest beder mig om at afsætte tid til at
> svare på dine spørgsmål.
Nej... det beder jeg dig dælme da ikke om!
Det er sørensusemig helt op til dig om du overhovedet gider svare.
> Og når jeg så fortælle dig hvor du kan finde mange af svarene, så gider du
> ikke.
Nej. Sådan gider jeg godt nok ikke føre en debat!
Og det er i øvrigt første gang jeg oplever nogen forestille sig, at de kan
deltage i en debat på Usenet ved at få de øvrige deltagere til at støve
rundt på en hjemmeside efter, hvad de mener.
Har du tabt så meget vægt, at du ikke mere kan holde fødderne på jorden. Put
lige lidt bly i lommerne, inden du kommer FOR højt op *B*
> Jeg har altså også kun 24 timer i døgnet og deraf kun en forholdsvis lille
> portion tid til at servicere Lisbeth Jacobsens nysgerrighed.
Helt OK. Tak for denne omgang så! *S* Jeg er helt sikker på, at du vender
tilbage og deltager i debatten igen. Og dine holdninger er særdeles
velkomne - her på Usenet.
Mvh. Lisbeth
| |
Lisbeth Jacobsen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-10-06 12:29 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:453be176$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...
> Igen må jeg henvise til dk.kultur.sprog og bede dig revurdere din
> opfattelse af motiv og motivation.
Jeg søgte lige på Google for at se, hvad der stod i gruppen.
Og nu undrer jeg mig altså, for hvad i alverden er det, du tror vi er uenige
om, når det gælder motiv og motivation? *S*
Jeg gav dig ret i forskellen på motiv og motivation allerede 7. oktober:
Du havde skrevet: "Motiv er ikke det samme som motivation, selvom de to ord
tilhører samme "ord-familie" eller hvad man nu kalder ord som ligner
hinanden."
Og dertil svarede jeg så (7. oktober); "Det har du ret i. Det er ofte ved at
ransage dit motiv at motivationen opstår. Men ikke altid. Nogle finder ud
af, at deres motiv ikke skaber motivation. Eksempelvis når motivet ikke er
vigtigt nok for dem."
Og det falder således helt i tråd med, hvad du skriver i dk.kultur.sprog.
Du har i øvrigt selv på at tidspunkt forklaret en deltager her i gruppen,
hvordan man finder motivationen: http://makeashorterlink.com/?Z13A2560E
Din forklaring i det indlæg kunne være skrevet af mig *S*
Det, som du i indlægget kalder "alle de objektive gode grunde" er dét, jeg
med ét ord kalder motiver. (Jeg vil dog også tage de subjektive grund med,
men det vil du nok også).
Slår du motivation op i Nudansk ordbog vil du se, at der står: "indre
tilskyndelse, igangsættende motiv [fra eng. motivation, afl. af motivate
motivere]
Og kigger du på motivationspsykologi står der "den gren af psykologien. hvor
man beskæftiger sig med motiver til handling.
Så ja Carsten. Ens motiv(er) til at tabe sig er noget helt andet, end ens
motivation til at tabe sig. Det er vi helt enige om. og har været det hele
tiden *S*
Ved at finde dine motiver, kan du skabe motivationen, der kan motivere dig
til at tage fat på overvægten. Som du selv har skrevet i det indlæg, jeg
linker til.
At fokusere på, hvorfor (motiv) du vil tabe dig, hvad du vil have ud af det
(motiv) kan du give dig selv energi og lyst (motivation) til at handle for
at nå dit mål (motivet) om at nå en given vægt.
jeg tror det tit er det, der er problemet for mange med overvægt. De vil
gerne "tabe sig" men er dybest set ikke rigtig motiverede for at gøre det.
Deres motiv er ikke stærkt nok. Ofte kan de ikke engang forklare sig selv,
hvad det er, der motiverer dem. Og de ved heller ikke, hvordan de vil gøre
det. De ved kun, at det ville være rart, om man lige kunne smide de
overflødige kilo.
I sådanne tilfælde kan løsningen være et finde personens motiv(er) til
vægttabet og dermed skabe motivationen til at tabe sig.
Og dine motiver er ikke nødvendigvis de samme som mine. Eller Marias. Vores
motivation opstår med andre ord ikke nødvendigvis af de samme motiver. Det
er lige præcis derfor mange offentlige kampagner slår fejl - man fortæller
folk, hvorfor (motiv) de bør tabe sig. Men motiverne motiverer langt fra
alle.
Mvh. Lisbeth
| |
Maria Frederiksen (22-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 22-10-06 18:54 |
|
>> Hvad vil du iøvrigt have ud af tabe dig?
> Ultrakort: At den krop jeg har, afspejler de værdier jeg lever efter.
Den forstår jeg ikke. Hvordan kan din krop afspejle at du er en flink fyr
over for gamle damer, eller ikke forgriber dig på små piger? At du behandler
din kone ligeværdigt og er en god kollega?
Mvh Maria
| |
Carsten Riis (22-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 22-10-06 22:06 |
|
Maria Frederiksen skrev den 22-10-2006 19:54:
>>> Hvad vil du iøvrigt have ud af tabe dig?
>
>> Ultrakort: At den krop jeg har, afspejler de værdier jeg lever efter.
>
> Den forstår jeg ikke.
> Hvordan kan din krop afspejle at du er en flink fyr
> over for gamle damer, eller ikke forgriber dig på små piger?
> At du behandler
> din kone ligeværdigt og er en god kollega?
Tja, du kan jo starte med at se på alle de fordomme* som findes omkring
fede/overvægtige mennesker.
Hvordan syntes du, at fordommene matcher mine værdier?
((((du bedes i samme åndedrag holde for øje, at jeg ikke har disse
fordomme men huske på, at de er der)))).
*: de seneste dages debatter med Finn, Peter og Bellis har nævnt dem
flere gange.
Jeg kan røbe, at de handlinger du nævner har hver sine rødder i værdierne.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Maria Frederiksen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 23-10-06 06:57 |
|
> Tja, du kan jo starte med at se på alle de fordomme* som findes omkring
> fede/overvægtige mennesker.
> Hvordan syntes du, at fordommene matcher mine værdier?
Jeg kan slet ikke se sammehængen.
> *: de seneste dages debatter med Finn, Peter og Bellis har nævnt dem flere
> gange.
Jeg husker kun Bellis og "jeg er blevet .............derfor er jeg
fed"-piveriet.
Mvh Maria
| |
Bellis (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Bellis |
Dato : 23-10-06 07:07 |
|
"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:453c5a0e$0$20253$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Jeg husker kun Bellis og "jeg er blevet .............derfor er jeg
> fed"-piveriet.
Kan du i min famlie og omgangskreds finde et eneste menneske, der vil
karakterisere mig som pivet, giver jeg en hjemmelavet tre-retters middag :)
mvh.
Bellis
| |
Lisbeth Jacobsen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-10-06 11:24 |
|
"Bellis" <2bwithu@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1ea67$453c5c2a$551837d4$11620@news.arrownet.dk...
> Kan du i min famlie og omgangskreds finde et eneste menneske, der vil
> karakterisere mig som pivet, giver jeg en hjemmelavet tre-retters middag
> :)
Maria skrev ikke, at DU er pivet.
Maria skrev, at hun opfatter nogle at dine helt konkrete FORKLARINGER som
piveri.
Mvh. Lisbeth
| |
Maria Frederiksen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 23-10-06 17:47 |
|
>>> Jeg husker kun Bellis og "jeg er blevet .............derfor er jeg
>> fed"-piveriet.
>
> Kan du i min famlie og omgangskreds finde et eneste menneske, der vil
> karakterisere mig som pivet, giver jeg en hjemmelavet tre-retters middag
> :)
Jeg karakteriser dig ikke som pivet, men dine indlæg er i pivestil.
Mvh Maria
| |
Bellis (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Bellis |
Dato : 23-10-06 20:02 |
|
"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:453cf245$0$20301$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> >>> Jeg husker kun Bellis og "jeg er blevet .............derfor er jeg
> >> fed"-piveriet.
> >
> > Kan du i min famlie og omgangskreds finde et eneste menneske, der vil
> > karakterisere mig som pivet, giver jeg en hjemmelavet tre-retters middag
> > :)
>
> Jeg karakteriser dig ikke som pivet, men dine indlæg er i pivestil.
>
> Mvh Maria
>
Det er du jo så i din gode ret til at mene :))
Jeg er nok ikke så god til at formulere mig.
Hilsen Bellis
| |
Carsten Riis (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 23-10-06 22:02 |
|
Maria Frederiksen skrev den 23-10-2006 07:57:
>> Tja, du kan jo starte med at se på alle de fordomme* som findes omkring
>> fede/overvægtige mennesker.
>> Hvordan syntes du, at fordommene matcher mine værdier?
>
> Jeg kan slet ikke se sammehængen.
>
Netop.
Der er en række fordomme (bare for at nævne nogen): dumme, dovne, "ude
af trit med sig selv", kan ikke tage vare på sig selv, æder for meget,
ineffektive, syge, osv osv osv.
<<<<<<<<<igen, jeg har ikke disse fordomme, men anerkender at de findes
og forholder mig til dem ud fra at de findes>>>>>>>>
Jeg kan dog slet slet slet ikke genkende mig selv i som en der skal
udsættes for disse fordomme.
Når jeg har smidt de kilo jeg vil smide og kan holde dem fra kroppen, så
kan jeg vise, at jeg har de værdier jeg har nævnt.
Eller bedre sagt. Jeg vil opfatte det selv sådan.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Maria Frederiksen (24-10-2006)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 24-10-06 18:51 |
|
>> Jeg kan slet ikke se sammehængen.
>>
>
> Netop.
>
> Der er en række fordomme (bare for at nævne nogen): dumme, dovne, "ude af
> trit med sig selv", kan ikke tage vare på sig selv, æder for meget,
> ineffektive, syge, osv osv osv.
Det lyder mere som om du har fordommene end at de er generelle. Jeg kan i
hvert fald ikke genkende dem fra min hverdag.
Og jeg kan stadig ikke se hvad de har at gøre med om du er et ordentlig
menneske.
Mvh Maria
| |
Carsten Riis (22-11-2006)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 22-11-06 22:09 |
|
Maria Frederiksen skrev den 24-10-2006 19:50:
>>> Jeg kan slet ikke se sammehængen.
>>>
>> Netop.
>>
>> Der er en række fordomme (bare for at nævne nogen): dumme, dovne, "ude af
>> trit med sig selv", kan ikke tage vare på sig selv, æder for meget,
>> ineffektive, syge, osv osv osv.
>
> Det lyder mere som om du har fordommene end at de er generelle. Jeg kan i
> hvert fald ikke genkende dem fra min hverdag.
Og fordi du ikke har været udsat for dem eller har gidet google på
fordomme og fedme......så har jeg fordommene?
Hvordan kan du dog komme til så absurde konklusioner.
Eller gør du netop det du anklagede undertegnede for at gøre for et par
debatter siden: nemlig at quotefucke.
Lever du i en osteklokke?
Men lad give et par udvalgte klip fra forskellige sites.
A:
---------
Der findes mange fordomme mod overvægt, som stadig er socialt
accepteret. Fordomme som eksempelvis at det ”blot er et spørgsmål om at
tage sig sammen”, at fede mennesker er dummere end andre, at fede
mennesker er svage mennesker, at fede mennesker har flere psykiske
problemer end andre mennesker – og paradoksalt nok, at de har mere humor.
---------
http://www.anoreksi-bulimi.dk/default.asp?ID=140
B:
---------
21 børn og unge beskriver hudløst ærligt, hvordan det er at være
overvægtig og hvilken kamp det er at komme det til livs. Dårlige vaner
sidder tungt i kroppen og andre menneskers fordomme gør ondt langt ind i
sjælen.
---------
http://www.p-l-s.dk/sider/puls/boganmeldelser.htm
C:
[åbn word-dokumentet og søg på ordet: fordomme]
http://www.skruen.sja.dk/sja/forsk-laege.nsf/0/0875fc846f3dba4fc1256fe0002706fd/$FILE/Helle%20Junker.doc
D:
-----
”Manglende sundhed, psykosocialt stress og ængstelse, lavt selvværd,
social isolation, kedsomhed, træthed, depression, ringe anseelse,
despekt, fordomme og mobning fra andre, højere arbejdsløshed og
jobmæssig diskrimination, lav socioøkonomisk status,
lavere uddannelsesniveau og lavere funktionsniveau.”
-----
fra: http://www.cvmt.dk/~tbm/Student_projects/05_b141.pdf
Nu din tur til at dokumentere din absurde konklusion!
(husk lige at læse hele afsnit hhv. hele indlæg dvs. inkl. indeholdet i
parenteser
> Og jeg kan stadig ikke se hvad de har at gøre med om du er et ordentlig
> menneske.
Hvordan kan jeg beskrive for dig, at jeg er et ordentlig menneske?
Og hvorfor skal vi ud af den tangent om jeg er et ordentlig menneske?
Hvordan definerer du et ordentligt menneske? Hvilke værdier skal et
ordentligt menneske have jf. dig?
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Lisbeth Jacobsen (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-10-06 11:41 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:453bdd4a$0$49198$14726298@news.sunsite.dk...
> Tja, du kan jo starte med at se på alle de fordomme* som findes omkring
> fede/overvægtige mennesker.
> Hvordan syntes du, at fordommene matcher mine værdier?
> ((((du bedes i samme åndedrag holde for øje, at jeg ikke har disse
> fordomme men huske på, at de er der)))).
Nu tabte JEG så tråden.
Hvordan er relationen mellem dine værdier og andres fordomme. Altså... på
hvilken måde har diverse fordomme betydning for dit vægttab og dine værdier.
Og er det o9verhoevdet dét, du mener... at der er en sådan sammenhæng?
Øhhhh.. jeg tror slet ikke jeg kan hitte rede i, hvad du mener og hvad
sammenhængen er mellem dit vægttab, dine værdier, din krops afspejlen af
dine værdier og andres fordomme.
> Jeg kan røbe, at de handlinger du nævner har hver sine rødder i værdierne.
Øhhhh... her sprang tråden altså også, så jeg tænker, hvad mon Carsten
egentlig mener. Kan du forklare det anderledes, monstro?
Mvh. Lisbeth
| |
Lisbeth Jacobsen (16-10-2006)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 16-10-06 10:52 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4527a346$0$49204$14726298@news.sunsite.dk...
> Det er der, man har lavet de tiltag der gør, at man bliver ved selvom
> motivationen ikke er til stede.
Sidder lige nu og ser Oprah Winfrey, der har besøg af en Dr. Oz.
Der kommer en interessant pointe på bordet.
Oprah Winfrey spørger, hvad man stiller op, hvis man ikke er motiveret.
Dr. Oz forklarer, at motivationen ofte kommer af handling.
....Så man går slet og ret i gang og så opstår motivationen efterhånden som
man ser resultaterne.
Nogle skal så måske sparkes i gang, før de letter rumpetten *S*
Mvh. Lisbeth
| |
|
|